KøbenhavnPaaHolbergsTid

170 Tjenestepiger. Heste og Yogn. grand Seigneur, men lian laante dog 80 Rdlr. paa sit D iam ant-R id­ derkors hos Jøden Berendt Jacob, ja endog paa sin store forgyldte Ka­ ros med Spejlglas og paa sin blaa Damaskes Seng. Hofjunker Chri­ stoffer Lytzow, som nød Hofgage, skyldte sin Vaskerske for Tvæt i 9 Maaneder, men han havde dog 2 T jenere.G7) Klager over Tjenestepiger er gammel. I »Illysses von Ithacia« (2, 2) siges: »En Tjenestepige hos os er saa hurtig og saa levende, at hun kan ikke blive en Maaned hos et Herskab, men forandrer Tjeneste 12 Gange om Aaret«. hvoraf ses, at den Uskik at tjene i maanedsvis er gammel, uagtet man i Virkeligheden fæstede paa hele eller halve Aar. En anden Ulempe var, at Tjenestefolk ikke mødte i Tjenesten eller gik bort i Utide, hvilket ses af følgende Ansøgning: »Den store Misbrug og Uskikkelighed, som her i Byen gaar i Svang med at Tjenestefolk, baade Mands- og Kvindespersoner, lader sig fæste paa halve og hele Aar, nogle Dage og Uger derefter bærer de de annammede Eæstepenge igjen og ikke gaar i deres Tjeneste, ja en Del gaar paa nogle Dage i Tjenesten dermed at besmykke deres Sag, at de have fortjent de paa Haanden tagende Fæstepenge, siden rømmer de af deres Tjeneste, hvorover Folk for slig Omgang ikke aleneste af Tjenestetyende bliver bedragne, men endog velædle og vel­ byrdige Hr. Justitsraad og Politimester Rateclien ved saa mangfoldige slige Forhør bliver udi andre vigtigere Forretninger storligen inkom- moderet. Saadan falsk Omgang kommer deraf, at de lader sig bort­ fæste af uanordnede Mænd og Kvinder; samme Kvinder er en Del med Baadsmænd, en Del med Soldater gifte, ja det sker og tid t, at de samme Fæstefolk fæster Tjenestetyende 4, 6 ja 10 Steder bort i Tjeneste og siden, naar Tiden ankommer, at de skulde gaa i Plads, fordølger dem, saa at ingen af dem, der har fæstet samme Folk, faar dem i Tjeneste«. Ansøgeren vilde derfor have Eneret til at have Fæstekontor og da forpligte sig til, at Folkene baade kom og forblev i Tjenesten, men Kommercekollegiet erklærede 1724, at »dette er et synderligt Haandværk og Næring, som er ganske ufornødent«.08) De fleste velhavende Folk havde Heste og Vogn, og de nøjedes ikke med aabne Vogne som i ældre Tid, da selv Griffenfeldt kjørte i saadanne, men Kareter var det eneste standsmæssige. Derfor siger den ene Proprietarius i »Den ellevte Juni« (1, 1): »Hillemænd, hvor blev jeg overstænket af en forbandet Karosse, som kjørte forbi; man