KøbenhavnPaaHolbergsTid

Lakajer. 169 der det saaledes ud: Monsieur, vil I ikke være af den Godhed at give min Tjener 8 Skilling for det, at I var her, hvortil jeg svarer: Nej saa min Tro vil jeg ikke, hvorpaa han siger: I skal saamæn ikke komme af m it Hus, førend I giver min Tjener 8 Skilling, og holder mig saalænge, indtil jeg maa bekvemme mig dertil. Nu hæn­ der det sig, at jeg samme Aften har et Ærinde hos flere, saa byder en anden mig stn Yogn til at kjøre hjem , saa ræsonnerer jeg ved mig selv: der 8 Skilling, der atter 8 Skilling og her en Mark til Kusken, det gaar ikke an, protesterer derfor af al Magt mod den Høflighed. Men det hjælper ikke, thi han gjør sin Saligheds Ed paa, at jeg skal give hans Kusk en Mark eller 12 Skilling i det ringeste« osv. Saaledes i »Barselstuen« (1, 7), hvor Pigen siger: »Jeg skulde have 12 Skilling til Drikkepenge for en Pige, som bragte Mutter en Skaal Byggrynsgrød med Korender i fra Else David Skolemesters«, hvortil den plagede Korfits siger: »Est du gal? jeg kan jo lave Grød til 4 à 6 Mennesker for 8 Skilling«, men Pigen lader sig ikke for­ bløffe: »Det maa ikke hjælpe, Patter, hun gir altid vore »Piger 12 Skilling i Drikkepenge for det ringeste, vi skikker hende«. Hvor stort Tallet var paa Tjenestefolk, ses af følgende Liste fra Amagertorv 1728. Vinhandler Herman Pabritius, der boede i nuv. Nr. 4, havde en Bogholder, 2 Svende, 3 Drenge, 4 Tjenestepiger, Tjener, Kusk og Gaardskarl. Hofapotheker Becker havde en Præceptor, 2 Apotheker- svende, 3 Drenge, en Gaardskarl, 4 Tjenestepiger og 1 Tjener. Han havde efter Branden lejet Nr. 8, »den blaa Haand«, der var et nyt Hus, idet det gamle var nedbrændt nogle Aar i Porvejen. I nuv. Nr. 10 boede Etatsraad Wolfen, der havde Kusk, Tjener og 4 Piger. Lærredskræmmer Herman Kønneman, i nuv. Nr. 20, havde 2 Piger, en Kusk og en Dreng foruden en Krambodsvend. En saa- dan fornem Mand som Overkrigssekretær Kevenfeldt, der boede i nuv. Nr. 6, havde Kammerpige, Française, Husholderske, Stuepige, Amme, Barnepige, Kokkepige, Kok, 4 Lakajer, Kusk og Gaardskarl. I den fornemme Verden var Tjenerskabet særdeles talrigt, men til Gjengjæld fik det sjelden sin Løn ordenlig udbetalt. Baron Bod- steen havde, foruden Kammertjener, Haandskriver, Gartner, Kusk og Gaardskarl, 8 Lakajer, der i Baronens Dødsbo 1714 indkom med store Krav for tilgodehavende Løn; Kammertjeneren havde ikke faaet Løn i 15, en anden ikke i 12 Aar og Baronen levede dog i et og alt som