KøbenhavnPaaHolbergsTid

1 6 0 Overtro. Den gamle G-unild i »Barselstuen« slog Øjet ud paa Folk for 6 Skil­ ling, og da hun var hillig, havde hun desmere Næring (5, 3). Al den grove Overtro, som man nu opsamler Oplysning om ude paa Landet i gamle Sagn, er fremstillet i »Uden Hoved og Hale«, der foregaar i Kjøbenhavn, men det er følgelig ikke Holbergs Mening, at denne Overtro var almindelig hos a lle ; det er sikkert mange Træk fra Landet, ogsaa fra Norge, der her er samlede; Troen paa Varulve, Hexe paa Bloksbjerg og deslige var ikke mulig hos den oplyste Del af Befolkningen. Derimod er saadan mere uskyldig Overtro som For­ varsler, der aldrig vil forsvinde af Menneskeheden, mere naturlig. I »Didrich Menschenschreck« (Sc. 8) fortæller Jeronimus, at han havde mærket et Sting i sin højre Taa, »og saa ofte det forbandede Sting kommer, er jeg vis paa Fortræd«. I »Uden Hoved og Hale« (1, 3) siges, at den, der finder en afbrudt Synaal om Morgenen, førend han har læst sin Morgenbøn, faar enten Hug eller onde Ord, ligesom en Ugle paa Taget tydede paa Ulykke (3, 9). Sol- eller Maaneformørkelser er ogsaa uheldsvangre, som naar Jeronimus i »Eras- mus Montanus« (3,5) siger: »Der sker aldrig Formørkelse, uden den har noget at betyde. Da sidste Formørkelse skete, syntes al Ting at være vel, men det varede ikke længe, thi 14 Dage derefter fik vi Ti­ dende fra Kjøbenhavn, at der var paa engang 6 rejicerede til Atte­ stats, alle fornemme Personer, og blandt dem 2 Provstesønner«. Det er farligt at forandre det Navn, man har faaet i Daaben, derfor siger Jeronimus i »Erasmus Montanus« (3, 4 ): »Jeg har kjendt mange, der har forandret deres kristne Navne, men det har aldrig gaaet dem vel i Verden. Jeg kjendte en for nogle Aar, der var døbt Per, og vilde siden forny sin Mynt, da han var bleven til noget, og lod sig kalde Pejter, men den Pejter kom ham dyrt nok at staa, thi han brød sit Ben og døde i stor Elendighed. Vorherre taaler ikke saadant, Hr. Foged«. Det ansaas derfor, for ugudeligt at forandre gamle Skikke, der havde nogen Forbindelse med kristelige Højtider. Magdelone i »Jule­ stuen« (Sc. 7) er fuld af gammeldags Ærbødighed for Julestuers Hellighed; hvis Jeronimus ikke holder dem, vil Naboerne tænke, at han og hans Familie er kommen af Troen og se dem an som Tyrker og Hedninger. »Hvordan gik det ikke Kristoffer von Bremen, der altid lo, naar hans Kone bragte Helligtrekongelys ind paa Bordet. Manden var saa frisk som en af os, men ret som han stod og fæstede