KøbenhavnPaaHolbergsTid

Overtro.

159

Folie d’Espagne med sin Fod lian spiller, naar han triner paa Gaden, ndaf lutter Mod med gravitetske Miner, saa Folk i hvert et ’Vindue, ja Børn i alle Gader forfølger hannem for at se lians udenlandske Lader«.

I Fortalen til P. v. Havens Kejse udi Kusland 1743 skriver Holberg: »Det er at beklage, at af saa mange hundrederejsende Per­ sonerder ikke er funden nogen, der med saadant (nemlig hvad de havde set og lært) have regaleret Fædernelandet ved deres Tilbagekomst, saa at de intet kan anføre til Bevis paa deres Udenlandsrejser uden Attestata fra de Vexellerere, som havde remitteret dem Penge, item nogle Grimacer og nv Façons paa Klæder«. Hvad saadanne Spradebasser bliver til, har Holberg skildret i et af sine Epigrammer58):

»Beskrivelse af en kjøbenhavnsk Borger. E t halvtAar glimrer han og spiser mange Retter og lever højt paa Straa, gentil, har ej en Hvid, Han hygger et Palads, som han paa Stand pantsætter, og Auktionarius det tar ved Rentens Tid. Med Tjener for og bag og fire for han ager, bestænker dem med Snavs, som har ham, Hud og Haar. Om Sommeren en Tur han ud paa Landet tager, om Høsten flygter fattig han fra Fædreland. Værst er i Juni han og i December faren, af Kreditorer da sig samler hele Skaren«.

Overtro herskede til en vis Grad i alle Stænder. Gamle Koner, der spaaede Folk i Hænderne, nævnes baade i »Den politiske Kande­ støber« (4, 2) og »Jean de France« (2, 2), ikke at tale om dem, der gav sig af med Hexekunster, som den gamle Gunild i »Uden Hoved og Hale«. Spaakvinderne behøver vi ikke at undres over, naar saa­ danne Kjællinger trives selv i vore »oplyste« Tider i Landets Hoved­ stad. En Signekjælling, der maalte smaa Børn for at fri dem for Sygdomme, omtales i »Barselstuen« (1, 7 og 3, 2) og det ses, at hun blev almindelig brugt, thi det hedder, at »hun gaar og sladrer paa fornemme Steder iblandt« og »hun har sin Gang i store Huse, hvor hun sætter Godtfolk i Miskredit, naar de ikke vil flattere hende«.