KøbenhavnPaaHolbergsTid

Titulaturer. Hjærte kjære Søster Karen Pedersdatter!

1 3 4

Din Skrivelse haver jeg bekommet af Dato d. 24. September (!), hvoraf jeg fornemmer, at du er ved god Helsen og Helbred og andre gode Yenner, Gud være lovet, hvilket er os en stor Glæde. An- gaaende det Flæsk, som jeg skikkede kjære Søster, som du haver solgt for mig for en Sietdaler og 10 Skilling Lispundet, og haver Skipper Anders Boskel betalt mig efter din Skrivelse 27 Sietdaler, hvilket jeg er vel fornøjet m ed, thi jeg haver intet ventet saa meget. Derfor haver jeg solgt det andet til en Aalborg Mand for 8 Dage siden for 3 Mk. 8 Sk., for jeg havde ikke ventet mere, som var en skikkelig Mand og vejede det paa Stedet og tog den knappeste Yægt, han kunde, og han fik en 3 Skippund. Min kjære Søster skriver mig til om noget fint Uld til Strømper, som ikke er at bekomme, for de haver ikke klippet endnu, og det er ikke saa godt, jeg haver noget selv, th i vores Faar er saa slet bleven øde, mens hellers skal jeg gjøre min F lid , om dette er nogen Sted at bekomme, saa skal jeg skikke dig dette en anden Rejse. Hermed vil jeg have dig Gud i Yold be­ falet med alt kjært og forbliver din kjære Broder til Døden Tønis Pedersøn af Rauenborg d. 24. September Anno 1728. Ellers skikker jeg kjære Søster tvende Ost, den ene vejede 10 Mk. og den anden 7 Mk. og var der et Hul i den største, men jeg tror ikke, at den haver nogen Skade deraf, og jeg vilde gjærne, at du vilde forære Jørgen Pedersøn den ene, for han haver haft stor Umag med Flæsket, o ^ sig hannem megen Tak, jeg tjener hannem gjærne igjen. Adi (o: Adieu)27) Den almindelige og den fra Fædrene nedarvede Tiltale var »I« til Fremmede, Forældre og Overordnede, selv Ægtefolk siger i Hol­ bergs Komedier oftere »I« end »du«; du brugtes kun af simple Folk og i meget fortrolig Omgang samt til Børn og Underordnede. »Han« og »hun« var mere formel Tiltale og findes allerede i Formu­ larbøger fra Slutningen af det 17. Aarhundrede. I Komedierne bru­ ges »han« i Henvendelse til højere stillede Personer, saaledes i »Den honette Ambition« af Jeronimus til Baronen, i »Den politiske Kandestøber« af Advokaten til Borgmesteren. I »Henrik og P er­ nille« (2, 4) siger Henrik »han« til sin Herre, Leander siger (3, 13) »han« til sin Svigerfader, han og Leonora siger »hun« og »han« til hinanden, men Hovedpersonerne i dette Stykke er ogsaa fornemme