KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

D E N M O D E R N E S T O R B Y

6 4 7

Et midtpunkt i den passive modstand var kongen og kongehuset. Køben­ havn begyndte at finde sig selv og den daglige tone, da kongen faa dage efter 9. april genoptog sin ridetur om morgenen. Snart fortaltes de første historier om hans frygtløse optræden overfor tyskerne. Han besluttede endvidere at blive i hovedstaden aaret rundt og fortsatte de daglige rideture indtil det sørgelige rideuheld i okt. ig 42 . Et lysglimt i ulykken var prinsesse Margrethes fødsel den 16. april, og kongens 70. aars fødselsdag 26. september blev ikke alene en hyldest til en populær københavner, men ogsaa en imponerende demonstration af den nationale front og sammenholdet. Det samme var tilfældet ved kongens 30-aars regeringsjubilæum i maj ig 42 . I kampen for at finde et fodfæste søgte man ogsaa støtte i den ringe hjælp, som kunde ydes nordmændene i deres haarde kamp, og i Sveriges solidaritet. Et udtryk herfor var den svenske uge, som afholdtes i januar ig 4 i og afsluttedes med en stor fest i Raadhushallen. Selvom København følte sig tvunget til at tolerere de tyske soldater, gjorde den saa meget kraftigere op med dem, der gik udenfor det nødvendige og af beslutningerne den 9. april affødte samarbejde. Allerede fra besættelsens første dage havde de danske nazister og deres københavnerorgan »Fædrelandet« rumlet med kupplaner og -rygter. Den københavnske befolkning reagerede voldsomt. En forsmag kom, da nazisterne 2. juli ig 4 o foranstaltede et cykledemonstra- tionstog gennem byen. Ved denne lejlighed forholdt den menige københavner sig passiv og overlod afklapsningen til politiet. Opgøret mellem de kupgale nazister og København kom 5 maaneder efter. 17. november havde nazisterne arrangeret møde i »Forum« med tale af Frits Clausen og »mindeappel« ved Den lille Hornblæser. Allerede udenfor »Forum« havde samlet sig en menneske­ mængde, som regulært gav en af »føreren«s adjudanter klø. Kulminationen kom foran Hornblæseren, hvor menneskemasserne brød politiets afspærrin­ ger og gik løs paa nazisterne, som maatte flygte. Mindekransene blev smidt ind paa den nærmeste offentlige nødtørftsanstalt. Ikke mindst for tyskernes opfattelse af Frits Clausen og hans partis anvende­ lighed var denne episode af værdi. Langsomt og gradvis begyndte i København som i det øvrige Danmark at vokse en bevægelse frem, der førte over i besættelsens sidste og alvorligste periode: den aktive modstand mod besættelsesmagten. Det indlededes med isolerede slags- maal og demonstrationer mod tyskerne paa restauranter og værtshuse. I juni ig4 i fik irritationen et stærkere udtryk, da det ellers fair københavnske sports