KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

646

den beslutning, at Mohr skulde meddele Renthe-Fink, at Danmark kapitu­ lerede. Kampen blev derefter standset paa Amalienborg. Imens var København vaagnet op til den bistre virkelighed. De tyske flyve­ maskiner nedkastede masser af den tyske øverstkommanderendes »oprop«, og straks efter kapitulationen satte de sig i besiddelse af »Stærekassen«, hvorfra »opropet« ogsaa blev udsendt. Paa gaderne stod overalt opstillet tyske soldater med maskingeværer, og trafikken prægedes af de graa tyske militærbiler og motorcykler. Om eftermiddagen udsendtes kongens og regeringens opfordring om at be­ vare ro og orden, og samtidig kom en række forbud samt ordren til at sikre mørkelægning. Om aftenen mødtes rigsdagen og fik statsministerens redegørelse for dagens begivenheder, samtidig med at han oplyste, at der vilde blive dannet en samlingsregering. Københavnerne tilpassede sig hurtigt besættelsens kaar. Efterhaanden vendte mange af forholdene under den første verdenskrig i materiel og social henseende tilbage. Besættelsen havde sin sociale nød og sine gullaschbaroner, som skurrede grimt midt i alle talerne om sammenhold. Efterhaanden udvidedes rationeringen, og mange varer forsvandt. Man vænnede sig forbløffende hurtigt til de mørke gader om aftenen med armbind, afblændede lygter og cyklerne med hvidmalede bagskærme. Beskyttelsesgravene dukkede op, og selve krigens uhygge rykkede ind paa livet med luftalarmerne, selvom der ikke kom direkte angreb paa Kø ­ benhavn førend 27. januar 1943, da 8 engelske Mosquitomaskiner angreb Bur­ meister og Wain. Københavnerne fandt ogsaa hurtigt ud af, hvorledes tyskerne skulde tages. De første dage var der lidt forvirring, og den københavnske nysgerrighed fik ikke helt behagelige udtryk. Den blev dog snart undertrykt af den selvdisciplin, der var et led i den passive modstand og den kolde skulders politik. Værnemagten forsøgte at vinde københavnerne med venlighed og en korrekt optræden, der blev modtaget, men uden anerkendelse. De tyske soldater var luft for flertallet af københavnerne, og de tyske koncerter foran d5Angleterre foregik uden til­ hørere, hvilket stod i skarp kontrast til folkeskarerne, som fulgte gardens march gennem byen til Amalienborg. Snart begyndte ogsaa de utallige historier om værnemagten at cirkulere, og københavnersmilet dræbte stille alle tyske forsøg paa at imponere.- Et led i den passive modstand var alsangen, der begyndte i august, hvor 80.000 var mødt op i Fælledparken for at synge under Hye-Knudsens ledelse.