KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

D E N M O D E R N E S T O R B Y

5 4 7

Frederiksborggade set fra Nørrevoldgade. Træsnit i 111 . Tidende 1874-75. I løbet af ganske faa aar udbyggedes hele kvarteret mellem den sløjfede Nørrevold og Søerne, en i kvantitativ hense­ ende virkelig imponerende præstation. Men trods det bygningerne i almindelighed var pynteligt udsmykkede, opfyldte de kun daarligt mere moderne krav til sundhedsmæssigt boligbyggeri. Det kommunale initiativ fik ogsaa et kraftigt vaaben i hænde, efter at kom­ munen i 1911 havde overtaget alle de københavnske sporveje. Slangerupbanens og Amagerbanens aabning i henholdsvis 1906 og 1907 fik endelig ogsaa betyd­ ning for yderdistrikternes bebyggelse og kontakt med den øvrige by. I perioden 1870 -1914 indførtes ændringer i byggeformerne. Klagerne over det daarlige byggeri, sammenstuvningen i smaa og uhygiejniske lejligheder, manglen paa lys og luft, daarlige sundhedsforhold o. s. v. er mangfoldige fra aarhundredets midte. Militærets krav om fæstningens bevarelse var den vigtigste hindring for en bedring, og først med dens nedlæggelse skabtes forudsætninger for reformer, som dog indførtes langsomt. 21. nov. 1871 gennemførtes »Byggelov for Staden Kjøbenhavn«. Det var imidlertid kun faa forbedringer, den inde­ holdt: en bedre fundamentering, vandlaas paa alle nye køkkenvaske samt forbud mod at anlægge ko- og hestestalde, hvis gaardspladsen var mindre end en trediedel af hele byggegrunden. Derimod var det stadig tilladt at have beboelse i kældre, hvilket var et tilbageskridt i forhold til tidligere bestem­ melser. I de følgende aartier foregik derefter den store udvidelse af byen. Dette