KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

5 4 6

alene dikteredes af rent kommercielle grunde, men ogsaa af den voksende og tungere færdsel. 1872-1876 lod Det københavnske Byggeselskab udføre omfat­ tende nedrivninger og nyopførelser mellem Kongens Nytorv og Grønnegade, hvilket betød, at et af de mest saneringsmodne kvarterer forsvandt, og med det gamle gyder som Peder Madsens Gang, Prammandens Gang og Bag Hoved­ vagten. I slutningen af 90erne blev City-kvarteret opført. 1900 blev de gamle huse mellem Børsen og havnen nedrevet, og paa tomten blev Privatbankens bygning op­ ført. Endelig ombyggedes 1907 Farvergadekvarteret, og desuden opstod Ny Øster­ gade, Hovedvagtsgade og d’Angleterre. Paa den anden side Kongens Nytorv af­ sluttedes i 1870erne den bebyggelse af Gammelholm, som var begyndt i 1860erne. Indtil 1890erne henlaa fællederne tomme. Aarsagen var striden mellem kom­ mune og stat om ejendomsretten. 1893 gennemførtes imidlertid en ordning, hvorved disse arealer blev delt. Paa Østerfælled lod staten 1897 bygge Garder- husarkasernen, og paa Blegdamsfælled og Nørrefælled opførtes Militærhospi­ talet og Rigshospitalet. Paa det ydre Vesterbro skød høje bebyggelser op f. eks. langs Søndre Boule­ vard. Paa Nørrebro koncentreredes byggeriet især paa arealerne udenfor Jagt­ vejen. Paa Østerbro afsatte bygningslovene 1871 og 1875 bedre spor end andet­ steds, og der nedlagdes f. eks. kloaker. I denne periode anlagdes ogsaa de lange sidegader, der er karakteristiske for denne bydel. I 1895 fik Københavns kom­ mune dispositionsretten over Kastellets arealer nord for Østbanegaarden, som paa dette tidspunkt var under opførelse, og lod dem udstykke til byggegrunde. Omkring aarhundredskiftet var hovedparten af Københavns gamle omraade, bortset fra Fællederne, bebygget. 1900 indlemmedes imidlertid Sundbyerne, Brønshøj og Valby, og her foregik derefter store udvidelser. I disse nye bydele prægedes udviklingen af den virksomhed, der udfoldedes af byggeforeningerne, som gennemførte lavt byggeri med smaa haver. Naar befolkningen i stort om­ fang viste sig villige til at flytte ud i disse kvarterer, skyldtes det ikke mindst, at nye og mangfoldige befordringsmidler støttede udflytningen. Omkring 1900 begyndte cyklen at blive allemandseje, og dette i forbindelse med sporvejsnettets udvidelse til de nye distrikter og den enhedstakst, der var blevet indført i 1898, knyttede hurtigt de nyindlemmede omraader til den øvrige by. Baade fra statens og Københavns kommunes side greb man aktivt ind i udflytningen fra den indre by til yderdistrikterne. Staten støttede saaledes parcelbyggeriet. 1894-1899 erhvervede kommunen paa borgmester Borups initiativ store arealer udenfor kommunegrænserne. Dette muliggjorde en hensigtsmæssig planlæggelse af bygge­ riet med aabne og lave byggeformer. Efter 1900 fortsatte disse jordopkøb i det mellemste omraade.