KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2
D E N M O D E R N E S T O R B Y
5 3 9
I m m
Vesterbros Torv før aar 1900. Fotografi i Bymuseet. Hvor de lave huse ligger, byggedes siden Elias Kirken. Stigningen i hovedstadens indbyggertal medførte et øget boligbyggeri, især i for stæderne og oftest af ringe kvalitet, saa de kendte trøstesløse kvarterer opstod med høje huse og trange baggaarde. Billedet giver dels et indtryk af, hvorledes den ældre lave bebyggelse paa Vesterbro saa ud inden de store kaserner, dels af bebyggelsens tætte karakter.
skaber paa sin haand og fik to aar efter koncession paa anlæg og drift af tele foner paa Sjælland og Amager.
Befolkningsforhold. Københavns økonomiske ekspansion efter 1870 og først og fremmest indu striens udvikling fremkaldte en stærk stigning i befolkningstallet. I 1870 var byens indbyggertal 181.300. I løbet af det følgende tiaar voksede befolkningen med ca. 54 . 000 , saaledes at hovedstaden i 1880 virkelig var blevet en storby. A f denne tilvækst hidrørte 37.000 fra indvandring. Dette tilskud til den københavnske be folkning fra landdistrikterne blev mulig dels paa grund af de vanskelige øko nomiske vilkaar for landbefolkningen i disse aartier, dels paa grund af den driftsomlægning, som foregik indenfor landbruget i denne periode. Industriernes
3 5 *
Made with FlippingBook