KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f Københavns historie 1 J0 0 - 1 J0 4

stian V ’s tid lykkedes det at skaffe lidt bedre forhold til veje (se 1680). 170 1 . Søkadetakadem iet oprettes 26. april ved en omdannelse af Christian IV ’s navigationsskole i Hummergade. D et var den første højere skole, hvori der udelukkende taltes dansk. - D et lovlige K unstnersam fund indvies 21. okt. i Ahlefeldts G ård (senere Grams Gård, se i 795 )> der var °P ‘ ført efter en brand 1666. Dets under­ visningsanstalt blev senere grundlaget for Kunstakadem iet (se 1754). - En politiret oprettes ved frd. af 22. okt. I samme forordning forbydes handlendes omløben med varer i h u ­ sene. 170 2 . Helliggeistes danske skole opret­ tes som den første af de i de følgende 12 år opførte kirkeskoler, een i hvert af byens sogne. De var en af pietis­ mens første frugter her i landet. - Sorgenfri Slot opføres om trent pa denne tid. 1703 og flg. år. D er foretages en række forstærkningsarbejder ved befæstnin­ gen. G ravene uddybes, udenværker, raveliner anlægges. En ny Ø sterport (den fjerde og sidste) opføres, om­ trent hvor nu Folke Bernadottes Allé støder til Ø sterbrogade; den var fær­ dig 1708. - Staldmestergården ved Frederiks- holms K anal opføres 1703-06 på Slotsholmen (arkitekt: W. F. von Platen) på den plads, hvor der siden 1668 havde ligget en bygning til samme brug. - V ed denne tid begynder m an at pudre parykken; selv børn bar p a­ rykker. - Oper ahuset ved Fredericiagade (ar­ kitekt: W. F. von Platen) indvies 26. okt. som afløsning for det i 1689 brændte. Blev senere kadetakadem i (i 1720), kaserne, rigsdagsbygning. Nu bolig for Ø stre Landsret. - Abraham Lehns Gård, Strandg. 6, opføres. 1 70 4 . Frederiksberg Slot fuldføres; p å­ begyndt i 1699. Sam tidig anlægges Frbg. Have samt Frbg. Allé. Alléen

(1700 fortsat) slutningen af hans regering anslås til ca. 25.000. Fra 1660 ændredes udviklingen, idet byen nu blev den enevældige konges hof- og residensstad. De store udvidelser af den borgerlige bebyg­ gelse, som var forudset ved årh u n ­ dredets m idte, udeblev, mens et stor­ stilet byggeri for konge, adel og rege­ ringsinstitutioner trådte i stedet (ba­ rokstilen fortrænger renaissancen). Kongens Nytorv med dens adelige palæer opstår. Stor bebyggelse fin­ der også sted i kvarteret ved Frede- riksholms K anal og i de af Christian IV indlemmede bydele. Embedsstan­ dens og garnisonens stærke vækst forårsagede en øget indvandring, der mere end holdt byen skadesløs for de åreladninger af befolkningen, som gentagne pestepidem ier forårsagede. Ved den merkantilistiske'industripoli­ tik, der af Christian IV indlededes tidligere end i noget andet land, og ved den store byggevirksomhed d ra­ ges mange tyske, hollandske og fran ­ ske håndværkere til byen. Folketallet regnes at være steget fra ca. 42.000 i 1670erne til ca. 62.000 ved århun­ dredets slutning. M en i den gamle by bevarede ga­ derne endnu i 1600-tallet et næsten m iddelalderligt præg. Afvekslende og maleriske var de, men det var såre vanskeligt at færdes i dem. De var i regelen meget snævre, mange i den grad, at al vognfærdsel var umulig. Brolægningen var overordentlig slet og uregelmæssig, fordi hver husejer skulle sørge for sin part. Fortovene, der fra Arilds tid betragtedes som hørende til husene, var opfyldte af boder, bislag og skure og kunne slet ikke benyttes af fodgængere. M en det værste var den frygtelige urenlighed, thi alt, hvad der samledes i husene af fejeskarn og uhumskheder, kastede m an p å færdselsvejene, som blev bundløse og udbredte en ulidelig stank. Mod dette onde var der ført en hidtil håbløs kamp, og først i C hri­

60