KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953
A f Københavns historie 1 J 0 4 - 1 J 1 1
anlagdes dog kun fra haven til run d delen (Skt. T hom as). Først i 1736 fuldførtes strækningen til Vesterbro gade, hvor den var lukket ved låger. Slottets store sidefløje bygges 1708- 10 og under Christian V I bygnin gerne, der omslutter slotsgården. - Adm iralitetsbygningen på Bremer- holm (om tr. Nationalbankens plads) opføres. - E t nyt kommercekollegium oprettes, ophæves 1731. - Citadelskirken indvies 26. nov. 17 0 5 . G ravkapellet ved Holmens Kirke opføres. - Elers Kollegium indvies 18. nov., op rettet af en rigmand, hvis børn var omkommet ved Operahusets brand. 17 0 6 . Km jkr. og kgl. køgemester v. d. Osten får 6. marts privilegium på at forfærdige, sælge og udleje portechai ser sam t til at oprette et adressekon tor og lade dets anmeldelser kund gøre på trykte plakater. Adressekon toret åbnes 18. marts, men m åtte i 1711 lukkes p. gr. a. pesten. D et åb nedes atter en kort tid 1726 og 1749 og overtoges af agent H. Holck 1759. Efterhånden fortrængtes dog porte chaiserne af kareterne. - Garnisons (Den H erre Zebaoths) Kirke indvies 24. marts. Arkitekt: W. F. von Platen. - Blågård, en lystejendom, hvis grund strakte sig fra Peblingesøen og næsten til Griffenfeldsgade (Teglgårdsvan- gen), kommer i Prins Carls, Frederik IV ’s broders, besiddelse. H an opfører hovedbygningen, der tækkes med blå tagsten (deraf navnet), og anlægger en pragtfuld have. 170 7 . En enkekasse for landm ilitæreta- ten oprettes; fra 1740 giver den ad gang for alle stænder; fra 1775 luk kes tilgangen, da den påfører staten store tab. - Teologisk embedseksamen oprettes. 1708 . Fattigvæsenet organiseres ved frd. af 24. sept., ved hvilken bl. a. oprettes en særlig fattigdirektion. Alt tiggeri såvel som at give almisse ved dørene forbydes.
- Kystlinien fra Skt. Annæ PI. til T old boden reguleres ved en opfyldning fra tømmerpladserne. Anlægget strækker sig dog over en årrække og slutter først ved Ny Toldbodgades fuldfø relse (se 1719). 1709 . Herkules og Løven (af Baratta) opstilles i Rosenborg Have. - En »hellig kilde« udspringer på Van- gede mark. Den afløser i kbhvnernes yndest den gamle helligkilde ved Tu- borg (Strandvejen). For de penge, der lagdes i blokken, grundlagdes Gentofte-Lyngby Hospital. - Efter K arl X II’s nederlag ved Pol- tava erklæres efter heftig krigspropa ganda (bl. a. i kirkerne) krig mod Sverige, og 11. nov. forlader en stor transportflåde Kbhvn. for at gøre landgang i Sverige. Efter en meget hård vinter og en meget ringe høst udbrød der straks levnedsm iddelman gel og dyrtid i byen. - Frd. af 26. nov. forbyder påny at holde løse svin i gårdene, men heller ikke denne gang lykkes det at skaffe forbudet respekteret. 1710 . De første særlige ligvogne kom mer i brug i dette år. -E fte r slaget ved Helsingborg 10. marts kom den slagne danske hær med mange sårede og syge til Kbhvn., hvor den i 7-8 dage m åtte kampere i gaderne. Epidemier opstod også i be folkningen, og ca. 6000 mennesker omkom. - Ladegården indrettes til kvæsthus for land-etaten. - Den første prim itive karantænestation ved Toldboden indrettes for at holde pesten, der raser i nabolandene, borte. - Skat på parykker og fontanger ( »sæt ter« eller »topper«, dengang højeste mode i kvindelig hovedpynt, opkaldt efter en af Ludvig X IV ’s elskerinder) indføres 28. nov. 1711 . Postvæsenet overtages af staten. - Garnisons Kirke får privilegium på ligvognskørsel (se 1782). - Pesten raser i Kbhvn. fra m idt i juni, tager kendelig af i okt., ophører fuld- 61
Made with FlippingBook