KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f Københavns historie 16 26 -16 33

1626 og flg. år dannes flere private vandkompagnier, der i mange år for­ synede byen med vand ved ledninger fra de omliggende søer. 1 62 7 . Skt. Anne Skandse opføres, den første begyndelse til Kastellet. - R etterstedet på Nytorv indrettes og den første henrettelse dér finder sted 14. aug. 1628 . En kirke udenfor N ørreport på den gamle pestkirkegård (se 1546) indvies d. 18. juni. D en var bygget efter kongens befaling og ved Vor Frue Kirkes midler. Den blev ned­ brudt, da belejringen forestod 1658. - Toldboden flyttes til det vestlige blokhus ved Skt. Anne Bro, om trent dens nuværende plads. - Den gamle kornmølle ved Brede om­ dannes til krudtmølle. - T re smede fra Solingen får privile­ gium på oprettelsen af en le- og kniv­ fabrik i K bhvn.; i 1643 får den ret til anlæg af en slibe- og polérmølle ved Mølleåen (R å d v a d ); kort efter ud­ vides den med en hammermølle. Leværket var blandt de m anufak­ turer, der klarede sig bedst og længst. Dets mølle genoprettedes efter belej­ ringens ødelæggelser ved Stampen i 1670. - Holmens Skole oprettes af Chr. IV. - Parykker omtales første gang i D an­ m ark (i et synodialforbud). - U nder en stærk storm blæser spiret på Skt. Nikolaj Kirke og et af de små spir på Vor Frue Kirkes tårn ned. 162 9 . Christian IV lader en grøft og et dige opkaste fra Nørreport til Skt. Anne Skandse, der skal afgrænse det nye kvarter »Skt. Anne By«. Diget var begyndelsen til den ny Østervold, som dog endnu i 1658 var ufuldendt. D et nye kvarter, som herved ind­ droges i byen, forøgede byarealet til det dobbelte. D et kaldtes i Frede­ rik I I I ’s tid »Ny København« og om­ fatter de nuv. Skt. Annæ-kvarterer. D er udarbejdes en plan til anlæg af en stjerneformet by om et ottekantet

centraltorv, der dog aldrig gennem­ førtes (som for Christianshavn, se 1618), men hvorom endnu rester i Nyboders plan vidner. - Lundebispens gård mellem Østergade og Nikolaj Plads opføres. - Store Vibenshus bliver vagthus ved den af Frederik II anlagte landevej fra Kbhvn. til Frederiksborg. Det brændte 1925. 1630 . Fattigvæsenet omorganiseres. En direktion sættes i spidsen for det. Silkehuset omdannes til »Konvent­ hus«. - »Den store Stenbro« eller den ny Helsingørsvej anlægges fra byen (om tr. fra det senere Kongens Ny­ torv) gennem Nyboder til den i 1647 opførte ny Ø sterport. D en forsvandt, da stjerneplanen gav plads for Ruses plan (se 1663). En rest af »Den store Stenbro« er Gammelvagt i Nyboder. En rest af den ældre Helsingørsvej er nuv. Helsingørsgade. - Magstræde 17, 19, to endnu be­ varede renaissance-gavlhuse, opføres ved denne tid. - Helligåndshospitalet flyttes fra V ar­ tov (se 1607) ved Strandvejen til (nuv.) T rianglen på Østerbro, men beholder navnet V artov (Ny V ar­ tov) . Denne firfløjede gård var en bastion i Christian IV ’s fremskudte befæstning (se 1619), der i 1658 m åtte overgives til den svenske hær (ligesom Ladegården) og blev øde­ lagt under belejringen. 1631 . De første 24 huse af Nyboder op­ føres. - Kongen lader bygge Tagenshus ved »fuglestangen« som vangehus i R åd ­ mandsmarken. 1632 . Kongens Bryghus brænder og ombygges og får sit nuv. valmtag. 1633 . Der føres vandledninger af bly fra Peblingesø gennem stranden over til Christianshavns Torv, hvor der opsættes en blåmalet post. - Gammel M ønt-kvarteret, hvor M øn­ tergården tidligere havde ligget i Skt. K lare Kloster, udparcelleres til bebyggelse.

45