KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f Københavns historie 16 2 1 - 16 2 5

»lægges bro« på hovedvejen uden for V esterport indtil Valby. Den senere Vesterbrogade benævnes her »Den lange Stenbro«. - Den sidste del af Skt. K lare Kloster nedrives. - M agistraten ansæ tter en brofoged til at føre tilsyn med brolægningen, der stadig var husejernes sag. - Der opføres 2 blokhuse i stranden nord for Skt. Anne G rund, et på hver side af sejlløbet, og en pallisade- spærring sættes på Refshalegrunden. - En voldsom pest raser i dette og det følgende år. Henved 5000 mennesker bliver dens bytte. 1 62 5 . Efter langvarige forhandlinger i Kbhvn. året forud bestemmer kongen sig i jan. til at gribe ind i trediveårs- krigen og drager i maj til Tyskland. Kbhvns borgere får ordre til at holde sig forsynet med krudt, bly og lunter samt proviant for et år og vagttjene­ sten organiseres med et m uligt an ­ greb for øje. I det hele lider også hovedstaden meget ved den ulykke­ lige krig, der først sluttedes ved fre­ den i Lübeck 27. maj 1629. - En ny toldforordning med lav told på råstoffer og høj told p a fæ rdig­ varer er udtryk for den m erkantili­ stiske tendens i tiden, der var en følge af, at Kbhvn. var blevet m idt­ punkt for Østersøhandelen; de mange i de foregående år startede »m anu­ fakturer« er dog allerede da i stærk tilbagegang, dels som følge af forbru­ gernes misfornøjelse med kvaliteten af de danske varer (sæbe, silketøj m. m .), dels som følge af rigsrådets modstand mod kongens statssocialisti­ ske politik. Industrien bliver fra nu af mere privat præget og trives kun småt, bl. a. som følge af den nu be­ gyndte ulykkelige krig. - Skt. Petri spir blæser ned under en storm 10. febr. - Skt. Anne K irkegård anlægges, hvor 15 år senere opførelsen af Skt. Anne Rotunde begyndte. H er begravedes bl. a. fangerne fra Bremerholm og andre forbrydere.

(1621 fortsat) strålende æra i dansk naturforskning indledes hermed. D er skal sørges for en kirurgisk uddannelse af barberer. - D et islandske Kompagni overtager grundene langs stranden (ved senere Ny Toldbodgade) og anlægger her en mægtig reberbane, der i 1690 (s. d.) gik op i den nye slotshave. - Christian IV befaler m agistraten at fastsætte brød- og kødtaksten. - E t saltraffinaderi oprettes på Chrsthvn. af en hollænder. Indførsel af salt forbydes, men efter 6-7 års forløb må værket standse. 1622 . Københavns store galge flyttes fra pladsen udenfor V esterport ud til Pesthusfælleden. (Bagved pladsen, hvor »Folkets Hus« på Enghave­ vej lå). - Bakkehuset nævnes første gang som vangehus; det omdannedes 1718 til kro ved den gamle Roskilde L ande­ vej. K roen flyttes senere til V ester­ bro, da den ny kongevej (nuv. Ros­ kildevej) anlægges (se 1776), under navnet Slotskroen. Denne nedrives 1906. - Prammændenes Laug og Kbhvns Malerlaugs skråer. 162 3 . Regensen indvies 1. juli. Den blev dog først færdig 5 år senere. - Skt. Petri Kirke udvides til en kors­ kirke for at give plads til de mange indkaldte silkevævere. - Toldboden flyttes fra Holmens Kirke til det yderste hus i Brogade p å Chri­ stianshavn, og der indrettes en mønt i Holmens Kirke. - Kbhvns M urer- og Stenhuggerlaugs skrå 7. marts. 162 4 . Christian IV lægger den første grund til Danmarks postvæsen ved forordningen af 24. dec. D et skulle dog styres af købmændene selv. - Kongen tillader Abraham von Ton- gelo m. fl. at oprette en veksel-, låne-, betalings- og købmandsbank 18. febr. Banken trådte dog vistnok aldrig ud i livet. - Kongen befaler 20. aug., at der skal

44