KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f Københavns historie 15 7 7 - 15 8 7

som, at det kommer til blodsud­ gydelser. 1578 (og 1580). M agistraten får be­ faling til at skærpe kontrollen med laugsmonopolerne, hvilket den dog ikke synes at have turdet. 1579 . Rentemesteren Christoffer Val- kendorf bliver tillige statholder i Kbhvn. I denne egenskab udøvede han en overordnet myndighed i byen, af hvilken han indlagde sig fortjene­ ster. B landt de mange foranstaltnin­ ger, hvortil hans navn er knyttet, skal nævnes: han fremkaldte Frede­ rik IF s stadsret af 5. april 1581; han bidrog med egne m idler til fæstnings­ værkernes forbedring; han opførte V ejerhuset, der indtil 1857 lå udfor N aboløs; han lod havnen rense og om­ sætte med hugne sten; han udvirke­ de, at Skt. Nikolaj og Helligånds kirker forsynedes med tårne, samt at Vor Frue K irke blev tækket med kobber; han indrettede i Østervold en offentlig brønd, hvorefter Brønd­ stræde senere fik navn; han fik et slagtehus opført udenfor Vesterport. - Sejlhuset på Bremerholm, hvoraf en del endnu er bevaret bag Charlotten- borg, opføres. - Frederik II indkalder en trup engel­ ske musikere, der optræder her i 7 år og siden efterfølges af andre. - Skarpretter Anders Freim ut får af kongen privilegium på at virke som kirurg i Kbhvn. - D en lærde teolog Niels Hemmingsen afskediges fra sit professorat ved uni­ versitetet 29. juli p. gr. af vranglære om nadverens sakramente. H an for­ vises fra byen. 1580 . Den første drikkevandledning fra Lundehussøen (»Fontainens R ende«) føres ind til byen, og der anbringes offentlige »springvand« på Gammel­ torv, Amagertorv og Købmagergade. Lundehussøen havde atter tilløb fra Gentofte og U tterslev søer. - Tinglæsning af pantebreve og skøder påbydes. 1581 . Frederik II giver Kbhvn. en ny stadsret 5. april for at gøre ende på

gammel strid mellem borgerne og m agistraten om dennes rettigheder, skatterne, græsningsretten på bymar­ ken m. m. Borgerne får ret til at vælge to kæmnere, der skulle aflægge regnskab for byens indtægter. - Borgerne får befaling til at holde gaderne foran deres huse og gårde brolagte. 1582 . Rigsarkivalierne føres fra K a­ lundborg til Kbhvns Slot (se 1720). - En ny ægteskabsordinans, der blev grundlaget for de følgende århundre­ ders lovgivning på dette om råde ud ­ stedes: trolovelse, lysning, straffe for kønslig omgang uden for ægteskabet m. m .; udstedes 19. juni. - En ny jordebog samt en sam let ud ­ gave af byens privilegiebreve m. m., kaldet »Valkendorfs Bog«, der end­ nu er bevaret, udfærdiges i dette år og skænkes af V alkendorf til staden. - Stadens herberg, »Store Lækkerbid­ sken«, opføres på Højbro Plads. H er logerede bl. a. de fremmede ambassa­ dører. 1583 . En pestepidem i bortriver ca. 9000 af byens indbyggere - der havde været m indre pestepidem ier 1568, 1575 og 1578. - Holmens Bro nævnes første gang under navnet Nybro. 1585 . På Rosbæk Mølle, der en tid havde været kgl. jagthus, indrettes gæstgiveriet (Gammel) V artov (se 1607). 158 6 . Skt. Peders Kirke, der fra 1536 havde været brugt som gjethus (stø­ beri), overlades de tyske familier til sognekirke og fører derefter navn af Skt. Petri Kirke. G jethuset flyttes til Skt. K lare K loster (se 1610). - En schweizisk linedanser udfører sine kunster på en line, der er udspændt fra Vor Frue Kirkes spir over Gam ­ meltorv til rådhuset 23. juni. 1587 . I dette år går ca. 200 skibe med hjemsted i Kbhvn. gennem Sundet, mens tallet omkring 1550 havde været 5 å 6 om året. København havde nu som handelsstad overfløjet Malmø og Helsingør.

37