KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953
A f Københavns historie 15 6 7 -15 7 7
Bremerholm, m en er atter i Skt. K lare K loster 1593-1620. -A nders Sørensen Vedel, der i 1568 var blevet Frederik I I ’s slotspræst, udgiver sin oversættelse af Saxo. - Frederik II beklager sig til Kbhvns lensmand over den lovløshed, der hersker i forstæderne uden for vol dene. H an vil have forstæderne ryd det, hvilket magistraten dog modsæt ter sig. K lagerne over løsagtigheden i havebykvartererne gentages dog atter og atter, og det synes, at disse kvar terer har overtaget Rosengårdens rolle. - D et forbydes at opføre hytter og boder p å fortovene og p å byens grund (4. okt.), et forbud, der dog ikke overholdtes. 157 6 . D et forbydes ved kgl. frd. af 20. april at holde svin i staden, da svinene ofte løber frit om i gaderne; forbudet m åtte atter og atter gen tages i de følgende 200 år, men uden synderligt resultat. - Den universitetet tildelte ret til cen sur for at hindre udbredelsen af kæ t terske meninger indskærpes 15. maj. - En papirmølle anlægges ved en bæk ved H vidøre; omdannedes 1583 til kornmølle. - Kansleren Niels Kaas indleder en ud talt afrustnings- og sparepolitik. In d skrænkningerne gjaldt dog ikke flå den. 157 7 . Frederik II forordner, at mæn- dene under gudstjenesten i Vor Frue K irke skal stå op i den ene side af kirken og kvinderne på den anden side. 1578 gives samme bestemmelse for Skt. Nikolaj Kirke. - D et forbydes ved frd. af 7. maj at slagte -øksne eller fæ inde i byen, hvorefter der 1579 opføres et slagte hus med 14 boder uden for Vester port. Forbudet gentoges dog nu og da i de følgende århundreder. - V ed den senere kong Christian IV ’s dåbsfest udfører studenterne et la tinsk friluftsspil i slotsgården, Davids kamp mod Goliath, hvor kampen mellem de to parter bliver så vold
(1567 fortsat) fremkaldt et mørke under en guds tjeneste i Skt. Nikolaj Kirke, bliver brændt. 156 9 . Kommunitetet stiftes 15. juli. Den ældste kommunitetsbygning ved N ørregade opføres i de flg. år. Stu denterne skulle her daglig gratis have 4 retter m ad til m iddag og 3 til aften med tilhørende øl. - Den første danske salmebog (provst ved Vor Frue Kirke Hans Thome- sens) udkommer. 157 0 . En særskilt almanak udgives før ste gang i Kbhvn.; tidligere var de hæftede til salmebøgerne. - »Vognmandsmarken« overlades på denne tid vognmændene af byen »til deres hestefoder og laugs ophold«; den inddroges atter ved laugets op hævelse 1852. - De Hamborger Sjæleboder stiftes af møntmester Povl Fechtel og får sin plads på møntens (tidl. Skt. K lare Klosters) grund (nuv. gadenavn Sjæleboderne). Povl Fechtels Hospi tal flyttedes ved Brøndstrædekvar terets nedrivning 1908 til Frederiks- sundsvej. »Sjæleboder«, friboliger for fattige, oprettet af velhavende for deres sjæls saligheds skyld, fandtes fra katolsk tid flere steder i byen. 1 5 7 1 . Regeringen bestemmer, at enhver frit kan nedsætte sig som hån d værksmester i Kbhvn. (Laugene var i færd med at blive »lukkede laug«). Laugene rettede sig dog ikke her efter. 157 2 . Smørstikkernes laug stiftes. 157 3 . Kongen tillægger m agistraten en skilling af hver tønde øl, som ud tappes. 1 57 4 . Frederik II skænker Kbhvns fat tigvæsen 10.000 rd. og knytter dertil bestemmelser, efter hvilke fattigfor sørgelsen i hovedsagen foregik indtil 1708. . 157 5 . Skt. K lare Kloster indrettes til kirke for de talrige, væsentlig på grund af religionsstridighederne, ind vandrede tyskere. M ønten flyttes til
3 6
Made with FlippingBook