KøbenhavnFortæller

Familien Persson ved kaffebordet i 1906. Midt i billedet forældrene, længst t. v. Karl Persson.

vi ind, at det v a r fransk, og de rystede opgivende på hovedet og sagde: „Som de dog læ rer i skolen nu til d av s“. Den besynderligste type, i vore øjne, var grossereren, ejeren af boligkomplekset. En mægtig potentat, stor og bred med en flot diplom atfrakke, der fremhævede den svære rundbuede m a­ ve, og høj silkehat, der gjo rde de massive kødfulde bølgekamme i nakkep artie t mere iø jnefaldende, og ansigtet stort og rødt med præg af æ rgrelse. H a n kom anstigende i gaden ved ti-elleve- tiden. Så kunne børnene rolig væ re bange. Der skulle nok blive noget i vejen. H a n havde kontor på første sal ud mod gården, lige over porten, en god udsigtspost. H an ombyttede først sin høje silkehat med en flad kasket, inden han gik rund t og så på lokaliteterne. H a n v a r ikke nogen slem eller h å rd væ rt, gik snarere for at væ re human. Jeg mindes kun få tilfæ lde, hvor nogen blev sat på gaden, og det var ellers meget alm indeligt i kvarteret. Jeg ved, han tit trak tered e de punktlige lejere med et

129

9