KøbenhavnFortæller

sammen. Men så holdt damerne pludselig op med at gå med klokke, den gik af mode, og der opstod følgende vittighed, n å r nogen spurgte „Hv ad er klokken?“ „Den er gået af mod e “. Så måtte hun ud på rengøring og v a r borte det meste af dagen. Jeg var fem år dengang og havde en broder på syv og en søster på tre, to ældre søskende va r p å arbejde. Min mor kom i reglen først hjem ved tretiden, så vi måtte klare os så længe. Min søster holdt til i kæ lderen hos en spækhøker - der v a r en jævn a ld rend e - så hun blev godt ved huld. Min broder kunne rende allevegne, men jeg va r selv ildefaren. J eg kunne næsten ikke se. Jeg havde kirtler i øjnene, det ene va r opereret, men der var et ar ud for pupillen, så jeg kun kunne skimte, i det andet øje var der en kirtel, der vandrede. N å r den engang v a r kommet forbi pupillen, ville jeg få mit fulde syn på dette øje. Det varede nu nogle år, men va r begyndt at bedres. J eg blev van t til at sidde på huggeblokken, kigge så godt jeg kunne og fundere over tingene. En kuriositet ved datidens drengeverden va r de såkaldte rø ­ versprog. Der v a r tre. Det ene va r opbygget således: E fter fø r­ ste stavelse gentog man vokalen, men satte et 1 foran, gentog den, men satte nu et v foran. Skulle man f. eks. sige: „Goddag, Karl, hvo rdan h a r du d e t? “, sagde man: „Golovo da lava karllavarl, hvorlohvo rdanlavan h a rla v a r duluvu detlevet?“ De t blev n a v n ­ lig talt på Christianshavn og i Sundbyerne, det lød rytmisk og blev talt med stor tungefærdighed. P å Vesterbro havde m an et, der vel må benævnes „ing“-sproget. Man tog den første konso­ nan t og satte bag vokalen samt et „ing“. Den samme sætning ville lyde sådan: „Oging ading arlking, onving arhing uding etd ing.“ Det v a r gammelt, jeg tr a f dengang folk p å et halvt- hund rede år, der kendte det fra deres barndom. Navn lig på Nørrebro talte man „ P “-sproget. Det va r det letteste. Man tog bare vokalen i anden omgang og satte p foran, så samme sæt­ ning ville lyde: „Gopo dapa Karlparl, hvo rpo rd anpan h a r p a r dupu de tpe t?“ Det lød staccatoagtigt, grimt og v a r ikke meget udbredt. V-sproget talte vi med så rivende tungefærdighed, at de voksne ikke kunne forstå, hv ad vi sagde, og de æ ldre bildte 128