KøbenhavnFortæller

ken va r tit livlig og særlig munter om aftenen, når nogle af h u ­ sets småpiger under megen munterhed gik på das med et lys eller en lampe. Der var dog nogle og navnlig de ældre af husets beboere, som ikke „gik i g å r d e n “, men derimod anvendte lejlighedens „kloset“. Dette var placeret i et lille rum mellem spisestuen og køkkenet. Men selve klosetrummet var forbundet med en lille mellemgang og va r så lille, at man måtte lukke begge dørene til mellemgangen for at der kunne blive plads til den besø­ gendes ben. Og så skulle jo et medlem af husstanden regelmæs­ sigt gå ned med spanden. Men alligevel! Det var nu et pænt hus, vi boede i, vel ikke egentlig herskabeligt, men dog med sine fire værelsers lejlighe­ der lidt derhen ad. Det var respektable mennesker, der boede der, og pæne, mun tre børn, som legede i gården. Og ingensinde mærkede vi nogen foragt for enken og børnene i kælderen. Gaden. Den del af Sølvgade, hvor vi boede, blev endnu den gang af og til kaldt Sølvgades Forlængelse eller Ny Sølvgade. Hele be­ byggelsen havde fundet sted i årene omkring 1880. Der var det pudsige ved husnumrene - og er det endnu - at der var en mæ r­ kelig lakune i nummerfølgen, idet gamle Sølvgades numre slutter med 23 og 40 for derefter i afsnittet Sølvtorvet-Østersøgade at få numrene 85-105 og 86-104. De mellemliggende numre er sporløst forsvundet i Kongens Haves, Botanisk Haves og Østre Anlægs grønne løvmasser. Gaden er endnu temmelig uforandret, omend nu noget p ræ ­ get af tidens tand. Ejendommenes lejligheder varierede fra 3 til 5 værelser. Vor bopæl, nr. 95, lå næsten præcis i gadens midte og hævdede sig pæn t bland t husene på siderne, som kun havde 3 værelsers lejligheder. Mens gadens huse står nogenlunde uforandret, er selve gade­ planet og trafikken fuldstændig ændret. Naturligvis va r køre­ banen brolagt, og der va r forholdsvis brede rendestene og for­ 105