KøbenhavnFortæller

tove med to rækker fliser. T ra fikken beherskedes fuldstændigt af hestekøretøjer, suppleret med en del cykler og så et betydeligt antal trækvogne, tohjulede fladvogne med to trækstænger, brugt mest af bydrenge og nu næsten forsvundet i gadebilledet. Cen ­ tra lt i trafikken sås hestesporvognene. De var af den mindre type med kun een hest for. Det er mig den dag i dag en gåde, hvordan de skikkelige heste, som kun trak vognen ved skagler uden vogn­ stænger, kunne undgå, n å r de skulle standse, at få vognen ind i haserne. Sporvognskusken sad velemballeret på et lille sæde på forperronen og advarede med en dinglende klokke under fo r­ perronens tag, og han standsede vognen med en håndbremse, hvor som helst og når som helst man vinkede for at komme med. Konduktøren stod på bagperronen, som højst rummede 5 -6 pa s­ sagerer, hvoraf 3-4 kunne sidde på bagperronens brede, sæde­ lignende kant. Men at køre i sporvogn - det kostede 10 øre - va r i mine drengeår en luksus, som kun fandt sted, hvis en kurv varer var særlig tung eller skulle bringes langt væk. H av d e man ikke noget at bære på, var sporvognen jo også ret overflødig, en rask dreng kunne jo løbe lige så hurtigt, som sporvognen kørte.

106