København_1840-1940

B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D

7 6

ger til Grund for den nuværende Byggelov fo r Staden København a f 2g. Marts iggg. Loven af 1889 betegnedes, og med Rette, som en Bygningslov, idet henimod Halvdelen af dens Bestemmelser var af konstruktiv Natur og tog Sigte paa den enkelte Bygning, medens den derimod kun i ringe Grad bekymrede sig om den omkringliggende Bebyg­ gelse. Den nye Lov betegner sig derimod, og med lige saa stor Ret, som en Byggelov, idet dens Bestemmelser i første Række tilsigter at skabe Sikkerhed for en harmonisk Bebyg­ gelse til Afløsning af Fortidens planløse Byggeri. Detailbestemmelser er ikke optaget i Loven, men er henvist til forskellige Regulativer og Vedtægter, i første Række til en Bygningsvedtægt (af 18. December 1939) indeholdende alle de egentlige bygnings- tekniske Bestemmelser. Da Vedtægten kan ændres ad administrativ Vej, er det muligt til enhver Tid at bringe Reglerne i Overensstemmelse med Tidens tekniske Udvikling. For at skabe Fasthed i Administrationen henlægger Loven Udøvelsen af den alminde­ lige Bygningsmyndighed til Magistraten, men i Sager vedrørende Erhvervsbyggeri samt i Sager vedrørende Bygninger eller større Lokaler, hvori mange Mennesker samles (Kirker, Teatre, Hoteller m. m.) skal Bygningskommissionens Godkendelse foreligge, forinden der gives Byggetilladelse. løvrigt skal Bygningskommissionen fremtidig fungere som en Slags Overinstans i en Række komplicerede Tilfælde, der kræver Bedømmelse af forskellige Autoriteter. Bestræbelserne for at skabe Planmæssighed i Bebyggelsen er søgt opnaaet ved en Inddeling af Byen i Byggeomraader og Grundkredse. De første Bestemmelser gør det muligt for Kommunalbestyrelsen at forbeholde særskilte Omraader for forskelligartet Bebyggelse (Bolig-, Forretnings- eller Industribebyggelse). Disse Bestemmelser tilsigter at tilvejebringe saavel Plan i Ombygningen af Byens ældre Kvarterer som en formaals- tjenlig Bebyggelse af de endnu ubebyggede Arealer. Hvis den bestaaende Grundudform­ ning, Bebyggelses- eller Gadeforholdene paa et Omraade er af en saadan Beskaffenhed, at en fremtidig Bebyggelse kun kan ordnes tilfredsstillende ved en samlet Planlægning, kan Kommunalbestyrelsen vedtage en saakaldt Reguleringsplan, i Henhold til hvilken det i Hovedtræk fastlægges, hvorledes det paagældende Omraades Bebyggelse eller Gadeforhold skal ordnes. I Tilknytning hertil er indført Regler om en ved Magistratens Foranstaltning udarbejdet Udredningsplan, der tilsigter det offentliges Medvirken til at formidle Reguleringsplanens Gennemførelse paa den mest hensigtsmæssige Maade ved de Arealafstaaelser eller Omlægninger, der nødvendigvis maa finde Sted. Inddelingen i Grundkredse — ialt fire — tilsigter en zonemæssig Deling af Bebyg­ gelsen; første Grundkreds er Kvartererne indenfor Voldene, anden Kreds de tidligere udenbys Kvarterer og tredie og fjerde Kreds i alt væsentlig de indlemmede Distrikter. Paa Grund af Bydelenes forskellige historiske Udvikling og de betydelige Variationer i Grundværdierne er det nødvendigt at tillade en større Bebyggelsesintensitet paa de dyre Citygrunde end paa Yderkredsenes Grundarealer, der i høj Grad er udnyttet til Lav­ bebyggelse1)- — Men 1889-Lovens faste og tilsyneladende forholdsvis simple Regler for Forholdet mellem bebygget og ubebygget Areal var i denne Henseende utilfredsstil- 9 V ariationerne i Grundværdierne pr. m2 bevæger sig fra over 2000 K r. i 1. K reds, 4-500 K r. i 2. K reds (i enkelte G ader endnu mere) til op mod 100 K r. i 3. K reds og ned til nogle faa K r. pr. m 2 i 4. K reds.