København_1840-1940

BOLIG- OG BYGGEFORHOLD BOLIGFORHOLDENE I MIDTEN AF FORRIGE AARHUNDREDE

For hundrede Aar siden var de københavnske Boligforhold selv set med Datidens Øjne ganske utilfredsstillende, og det er da ikke underligt, at vor Tid maa karak­ terisere dem som slette og i mange Henseender mildest talt som forfærdelige. Aarsagerne hertil var flere, men den afgørende Hindring for en Forbedring var ganske utvivlsomt at søge i, at Befolkningen grundet paa de militære Myndigheders Krav om Oprethol­ delsen af de bestaaende Fæstningsanlæg stort set var tvunget til at bo indenfor Voldene. Den Ekspansionsmulighed, som de store udenbys Kvarterer rummede i boligmæssig Henseende, var derved saa godt som ubenyttet, og herved var ikke stort at stille op, saalænge Militæret fastholdt de gældende Bestemmelser for Fæstningsterrænets Bebyg­ gelse. I Fyrrerne boede Københavns ca. 125.000 Indbyggere paa nær 5 - 6.000 indenfor Voldlinien (heraf ca. 200 paa selve Voldene og i Ravelinerne), hvilket vil sige, at de var trængt sammen paa et Areal a f ca. 274 ha1). Beboertallet androg saaledes 440 pr. ha, og til Sammenligning hermed kan anføres, at der i Byen indenfor Voldene samt paa Christianshavn i 1939 optaltes 62.600 Beboere eller 128 pr. ha. I Købmager og Rosenborg Kvartererne boede der ikke færre end 1.083 °§ I -°94 Mennesker pr. ha, der fandtes 15 Gader med over 1.500 Indbyggere, og i de to folke­ rigeste, nemlig Adelgade og Borgergade, var Beboertallet 4.999 og 4.271 (i 1939 var de tilsvarende Tal 1.951 og 2 . 284 ). I 1860 skrev Chefen for Statistisk Bureau, at der i København var Gader og Stræder, hvor de sanitære Forhold var a f den betænkeligste Art, og videre hedder det: »................og om end intet Qvarteer, som Heelhed betragtet, hos os staaer saa lavt eller frembyder et saa bedrøveligt Skue, som Tilfældet er i mange andre Hovedstæder, saa tor det dog ikke fordolges, at der næsten i alle Qvarterer findes Arnesteder for smitsom Sot, og at ogsaa Kjobenhavn har egentlige Fattig-Boliger, hvor Beboerne er sammenstuvede i morke, lave og usunde Vraaer og der levee i en bedrovelig Tilstand for tidlig at blive Dodens Bytte2)«. I Sammenligning med Udlandets større Byer maatte København i sin Helhed betegnes som meget tæt befolket, og i et Andragende til Rigsdagen i 1852 om Ophævelse af Forbudene mod at bygge paa r) I Arealet er ikke medregnet: Havnen og Strømmen mellem København og Christianshavn, Nyholm med Orlogsflaadens H avn og Gammelholm m. m. 2) Om Hovedstadens Befolkning efter Folketællingen den iste Februar 1860, Statistiske Meddelelser, Første Bind, S. 12. (Kbhvn. 1862).