København_1840-1940

454 K O M M U N E N S S T A T U S Først i 1921/ 22 blev der atter etableret en Udvidelsesfond, siden 1928/29 officielt betegnet som Udvidelseskonto, der fik sin videre Udbygning i den ofte omtalte Spare- kommissions Betænkning. Det var Budgetudvalget for Budgettet 1 9 2 1 / 22 , der foreslog de første Henlæggelser til en Udvidelsesfond med den Begrundelse1), at det under Hensyn til den stadig større Vanskelighed ved at opnaa Laan var ønskeligt, at Kommunens produktive Virksom­ heder selv oparbejdede nogen Kapital til Udvidelser. Paa Regnskabet for 1921/22 blev der herefter af Belysningsvæsenets Overskud henlagt 2 Mill. Kr. og af Folkekøkkenerne og Bygningsvedligeholdelsen tilsammen 415. 800 Kr., medens derimod Sporvejene paa Grund a f et daarligt Regnskabsresultat ikke foretog Henlæggelser. I den af Sparekommissionen i 1923 afgivne Betænkning behandledes først og fremmest Spørgsmaalet om Størrelsen af Kommunens Formue, og dette skete atter paa Grundlag af den foran omtalte a f d ’Hrr. Hassing-Jørgensen og Schaarup i September 1921 afgivne Betænkning. I denne gøres opmærksom paa, at der i Aarene 1899 til 1 9 1 2 havde fundet et betydeligt Formueforbrug Sted (ca. 40 Mill. Kr.). Dette blev delvis tilskrevet den indtil 1904 gældende uklare Regnskabsform, men mentes dog overvejende reelt begrundet i den lovbundne Indkomstskatteprocent. Efter at denne sidste ved Loven a f 1 9 1 0 var frigivet, var Kommunens Formue dog atter steget, og i flere Aar siden 1 9 1 6/ 1 7 var der, som vi har set foran, sket Henlæggelse til Konto for ekstraordi­ nære Afskrivninger. Paa denne Baggrund, og idet det hævdedes, at Kommunens til­ tagende Virksomhed krævede, at Størrelsen a f dens Egen-Kapital i nogen Grad maatte følge med Omfanget af Virksomheden, stilledes der Forslag om, at der tilvejebragtes vedtægtsmæssige Regler for Formuens pligtige Størrelse til enhver Tid. Den pligtige Størrelse foresloges skønsmæssigt ansat til nærmere angivne Brøkdele ( /3—/5) af de i Kommunens Anlæg og Ejendomme anbragte Kapitaler. I Sparekommissionens Betænkning arbejdedes der som sagt videre med Tanken, og det udtaltes, at det vilde være i høj Grad ønskeligt, om Kommunens Formue kunde bringes op til en saadan Størrelse, at de stillede Krav om pligtig Formue derved blev opfyldt. Herved kunde Kommunens Renteudgift formindskes, og Kommunen vilde blive mindre afhængig af Laanemarkedet og mere sikret mod Følgerne a f økonomiske Kriser. Imidlertid fandt Kommissionen det betænkeligt under de daværende økonomiske Forhold at binde Kommunen ved Etablering a f særlige vedtægtsmæssige Formue­ henlæggelser. Endvidere gør Kommissionen opmærksom paa, at gennem Reglerne om Afskrivning og ved Henlæggelserne dels til den foran behandlede Pensionsfond, dels til den foran nævnte i 1921/22 oprettede Udvidelsesfond, vil der kunne tilveje­ bringes en saadan Konsolidering a f Kommunens økonomiske Stilling, at det syntes forsvarligt »at udskyde Spørgsmaalet om selve den regnskabsmæssige Formues Forøgelse indtil videre«. Derimod foretoges en Udbygning a f Reglerne for Henlæggelse til Ud­ videlsesfonden. De a f Kommissionen foreslaaede og af Kommunalbestyrelsen ved­ tagne Regler er herefter i Hovedtræk følgende. Fra Kommunens Driftsvirksomheder foretages en aarlig Henlæggelse til Kommunens Udvidelseskonto af et Beløb, der udgør 3/4 af Torve- og Slagtehallernes og /2 af de øv- 9 Jfr. B. F. 1920-21, S. 2534 k