København_1840-1940

K O MM U N E N S S T A T U S

4 3 5

Voldkvartererne og Broerne staar med det største samlede Beløb, nemlig 17,3 Mill. Kr. Af enkelte store Grundarealer skal nævnes det gamle Banegaardsterræn, der er bogført til 2,8 Mill. Kr. (Ejendomsskyldværdi ca. 6 Mill. Kr.), Tivoli, der er bogført til 3,0 Mill. Kr. (Ejendomsskyldværdi 9 Mill. Kr.), det oprindelige Kalvebodsterræn (d. v. s. Arealerne ved Hambrosgade, Mitchellsgade, Kalvebod Brygge m. v.) ca. 2,9 Mill. Kr. samt Kulgaardene ved Kalvebod Brygge og Sydmolen ved Gasværks­ havnen, der er ansat til 3,1 Mill. Kr. I Brønshøj distriktet havde Kommunen Arealer til en bogført Værdi af 9,5 Mill. Kr., hvoraf de 5 Mill. Kr. falder paa Utterslev (herunder bl. a. Bellahøj Arealerne), 1,9 Mill. Kr. paa Husum, 1,2 Mill. Kr. paa Vanløse, 1,1 Mill. Kr. paa Emdrup og kun 0,3 Mill. Kr. paa det egentlige Brønshøj. Arealerne i Kongens Enghave, Valby og Vigerslev var ansat til ca. 4,5 Mill. Kr., og i Sundbyerne fandtes kommunale Grunde til en Statusværdi af 5,8 Mill. Kr. Værdien af de udenbys Ejendomme udgjorde i 1940 12,5 Mill. Kr. og er forøget med omtrent 7 Mill. Kr. siden 1930. Dette skyldes Grundkøbene i Københavns Forstads­ kommuner, først og fremmest i Lyngby. Af det samlede Beløb faldt de 3,3 Mill. Kr. paa Ejendommene i Lyngby-Taarbæk Kommune, 2,7 Mill. Kr. paa Glostrup og Brøndbyerne, 1,6 Mill. Kr. paa Gladsaxe; i hver af Kommunerne Herlev, Ballerup og Rødovre har København for ca. 0,8 Mill. Kr. Ejendomme, i Hvidovre for 0,5 Mill. Kr., og endelig er Ejendommenes Værdi i Set. Jørgensbjerg sat til ca. 0,9 Mill. Kr. og Bid­ strup Gods og Skove til 0,7 Mill. Kr. De indenbys og udenbys Ejendomme giver en samlet Statusværdi paa 53,2 Mill. Kr. Men til dette Beløb kommer Saldoen paa Udligningskontoen vedrørende Værdistigninger paa ubebyggede Arealer , Jorder og Landejendomme, jfr. S. 4188 Denne Konto, der i 1930 om­ trent havde Balance, er siden da blevet forøget med den tilskrevne Værdistigning, gennemsnitlig 600.000 Kr. aarlig eller ialt ca. 6,0 Mill. Kr., men er blevet formindsket med de ved Salg konstaterede Værdistigninger til et samlet Beløb af ca. 16,9 Mill. Kr. I Status for 1940 optræder denne Konto derfor med en Statusværdi paa — 10,9 Mill. Kr. Et Beløb, der altsaa er Udtryk for, at Kommunen i høj Grad er paa den sikre Side med Hensyn til Tilskrivningerne af de aarlige Værdistigninger. Som et andet Udtryk for dette Forhold skal anføres, at den samlede Ejendomsskyld­ værdi for Kommunens ubebyggede Arealer, Jorder m. v. udgør 82,5 Mill. Kr., medens denne Ejendomsgruppe, som vi har set, kun indgaar i Status med en bogført Værdi af ca. 42 Mill. Kr. Det kan tilføjes, at Frederiksberg Kommune i 1931/32 opskrev sine Grundes bogførte Værdier til Ejendomsskyldværdien. C. Kommunens Driftsvirksomheder Medens A- og B-Ejendommene faktisk altid har været repræsenteret paa Kommunens Status, for saa vidt som Kommunen altid har haft et Raadhus og andre Administrations­ bygninger og altid har været Ejer af Jorder og Grunde, saa er Driftsvirksomhederne en Ejendomsgruppe, der i afgjort Grad netop hører det forløbne Hundredaar til. Det er det 19. Aarhundredes tekniske Opfindelser, der har muliggjort og nødvendiggjort, at 28*