København_1840-1940

K O M M U N E N S S T A T U S 431 nævnte 3,7 Mill. Kr. for det oprindelige Kalvebodsterræn, dels skal erindres om de betydningsfulde Ejendomskøb i Brønshøjdistriktet — ialt for ca. 2r/2Mill. Kr. — som Borgmester Borup foretog i Slutningen af Halvfemserne; Køb, der efter at Brønshøj — sammen med Valby og Sundbyerne — var blevet indlemmet i København i 1901 og 1902, paa mange Maader var af stor Betydning for Byen. Paa Statusopgørelsen i ig ip optræder Husejendommene for første Gang med et anseligt Beløb, nemlig 10,2 Mill. Kr. Henved to Trediedele af dette Beløb repræsenterede Værdien af de Beboelsesejendomme, som Københavns Kommune som ufyldestgjort Panthaver havde maattet overtage efter Byggekrisen i 1908/09. De betydeligste af disse Tvangsauktionsejendomme, der næsten udelukkende indeholdt store Lejligheder, var Ejen­ dommene i Østbanegade-Kristianiagade Kvarteret, der i Status for 1914 stod op­ ført med henimod 3 Mill. Kr., endvidere Ejendommene i Vester Voldgade-Kalvebod Brygge Kvarteret til ca. T /2 Mill. Kr. Blandt Kommunens Husejendomme var dog ogsaa en anden Type repræsenteret, nemlig de ikke nedrevne Ejendomme i Vogn- magergade Kvarteret. Disse Huse, der sammen med andre Ejendomme senere hen­ førtes til Gruppen: Ejendomme, erhvervet med kommunale Formaal for Øje, stod op­ ført til ca. 1 Mill. Kr. Af de ubebyggede Grunde og Landejendomme viser de udenbys Arealer en Værdistigning paa ca. 3/4Mill. Kr., væsentlig foraarsaget af det gamle Ladegaardsterræn (i Frederiks­ berg Kommune), der overførtes fra A-Ejendommene, jfr. S. 423; derimod stod de indenbys Grunde opført til et mindre Beløb end i 1904, nemlig ca. 30 Mill. Kr. mod 33,3 Mill. Kr. Dette skyldes bl. a. Bortsalg og Afgivelse af Grunde til kommunale Formaal fra saavel Fæstningsterrænet som Kalvebodsterrænet. Af de Tilgange, der havde været i Løbet af Tiaaret 1904—14, skal først og fremmest nævnes de Grundarealer, Kommunen erhvervede i det gamle Brøndstræde-Vognmager- gade Kvarter, den første omfattende Saneringsvirksomhed af et decideret Slumkvarter, som Kommunen har foretaget. En væsentlig Del af de erhvervede Grunde indgik dog ikke paa Status, idet de anvendtes til Gadeanlæg (Chr. d. IX ’s Gade Kvarteret). I 1911 stod de i Møntergade, Vognmagergade, Sjæleboderne, Gothersgade m. v. til Salg bestemte Grunde opført til 2,1 Mill. Kr. I 1912/13 formindskedes dette Beløb med 0,9 Mill. Kr., der repræsenterede Statusværdien af den Grund, hvorpaa Belysnings­ væsenets Administrationsbygning opførtes. Som tidligere omtalt medførte Bolignøden i Krigsaarene, at Kommunen selv paa­ tog sig at opføre Beboelsesejendomme. Det første Aar, vi paa Status træffer disse Bolignødsejendomme, er i 1917/18, og ved Statusopgørelsen pr. g i. Marts ig20 udgjorde den samlede Statusværdi af de af Kommunen selv opførte Ejendomme ialt ca. 31 Mill. Kr., nemlig ca. 20 Mill. Kr. for Stenhusene og ca. 11 Mill. Kr. for Træhusene. De tid­ ligere nævnte Ejendomme, som Kommunen havde erhvervet ved Tvangsauktion, stod opført til 6,1 Mill. Kr., og endelig var de Ejendomme, som Kommunen havde erhver­ vet med kommunale Formaal for Øje (Gadeudvidelser, Sanering m. v.), vurderet til ca. 5,0 Mill. Kr. Den samlede Værdi af Kommunens Beboelses- og Forretningsejendomme bliver herefter, som anført i Hovedtabellen, ialt 42,5 Mill. Kr. Indenfor de ubebyggede Arealer, Jorder og Landejendomme staar i 1920 Værdien for Bid