København_1840-1940

K O M M U N E N S S T A T U S 42 9 anstalten ved Langebro til 262.000 Kr., Vamtvandsbadeanstalterne til 252.000 Kr., Nødtørftsanstalterne til 226.000 Kr. og andre mindre betydende Ejendomme. B. Ejendomme, der har almindelig økonomisk Betydning Denne Ejendomsgruppe falder i to Kategorier, hvis Udvikling i Hundredaaret har været helt forskellig. Den første Gruppe, Husejendommene, har først spillet nogen Rolle fra Aarene omkring 1910, da Kommunen efter Byggekrisen maatte overtage en Del Ejendomme ved Tvangsauktion, men efter at Kommunen selv under og efter Verdens­ krigen 1914-18 er optraadt som Bygherre, er Husejendommene blevet den største samlede Aktivpost paa Kommunens Status. Derimod steg Værdien af den anden Gruppe: Ubebyggede Arealer, Jorder og Landejendomme, stærkt indtil Begyndelsen af det 20. Aarhundrede, men derefter har den staaet opført med et kun forholdsvis svagt stigende Beløb. I Hovedtabellen er de ubebyggede Arealer delt i fire Grupper, nemlig: 1) Grundene, der ligger indenfor Kommunens nuværende Grænser, 2) Bidstrup Gods og Skove samt 3) de øvrige udenbys Grunde; hertil kommer efter 1924: 4) den særlige Udligningskonto. Af de ca. 2 Mill. Kr., som Jorder og Landejendomme var ansat til i 184.1, faldt Halv­ delen paa Bidstrup Gods og Skove og de andre i Set. Jørgensbjerg liggende Ejendomme, der ikke direkte hørte under Godset (f. Eks. Parcelgaarden, Hørgaarden og forskellige Husmandshuse), og den anden Halvdel paa Kommunens andre til Faste eller Forpagtning overdragne Landejendomme. Omvurderingen i 1862 medførte en væsentlig højere Værdiansættelse af saavel Bidstrup Gods og Skove som de andre Ejendomme, saaledes at trods det, at der var sket Salg af flere Ejendomme i den forløbne Snes Aar, blev B-Ejendommenes samlede Værdi ansat til ca. 5 Mill. Kr. Den følgende 20-Aars Periode er først og fremmest præget af Bortsalget af Bidstrup Gods i Henhold til Salgsplanen a f 7. Oktober 1861. Denne Plan og de i Henhold hertil foretagne omfattende Salg1) var en Følge af, at der paa Bidstrupgaards Gods, der var skænket Kommunen af Frederik III i 1661, hvilede den Indskrænkning, at Godsets Bønder havde faaet tildelt Arvefæstebreve, efter hvilke de selv, deres Enke og Efterkommere, og, hvis de var barnløse, ogsaa andre Efterfølgere, kunde beholde Gaardene til samme uforandrede Afgifter. Dette Forhold medførte, at Kommunen kun havde forholdsvis ringe Indtægt af Bøndergodset, og paa den anden Side havde Fæsterne ingen Ret til at sælge, pantsætte eller frit udstykke Gaardene. Ved nævnte Salgsplan af 1861 vedtoges det derfor at lade Fæstegaardene overgaa til fri Ejendom. Fæstegodset, der i 1862 havde omfattet 497 Ejendomme paa ca. 2.300 Tønder Hartkorn, udgjorde derfor i 1880 kun 34 Ejendomme paa ialt 155 Tønder Hartkorn. En Del af Salgssummerne var indgaaet i Bidstrup Gods’ Realisationsfond, der er optaget under Aktivposten: Obligationer og Aktier. Men trods den foregaaede Indskrænkning i Ejendommenes Antal medførte Omvur­ deringen i 1882, at Bidstrup Gods og Skove samt de andre foran nævnte i Set. Jørgensbjerg 9 Se nærmere herom Tabelværk til Kjøbenhavns Statistik Nr. 5 ’ Beskrivelse af Kjøbenhavns Kom­ munes Ejendomme, 1880.