København_1840-1940

2 0 2 E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D Efter Boulevardbanens Gennemførelse i 1917 bestod Byens Jernbanenet af fire Hoved­ linier, Hovedbanegaarden—Hellerup, Hovedbanegaarden—Vanløse, Vanløse—Frederiks­ berg og Nørrebro—Hellerup. De to sidste Linier blev ved den senere Elektrificering slaaet sammen i een, Frederiksberg—Vanløse—Hellerup Linien. Skønt disse Linier gennem­ skår de centrale Dele af Byen, var de dog, saa længe Damptog blev anv endt, ikke ligtig taget i Brug til Bytrafik. Fra Hovedbanegaarden til Hellerup var Trafiken ret betyde­ lig, og fra Nørrebro mod Hellerup var der en udpræget Udflugtstrafik, men Trafiken mellem de indre Stationer, f. Eks. Hovedbanegaarden og Østerbro, var ganske ube­ tydelig. Fra Hovedbanegaarden til Vanløse var Trafiken betydelig ringere end til Hellerup, hovedsagelig fordi der ikke gik Tog med kortere regelmæssige Mellemrum. Nutidens største Begivenhed paa det københavnske Jernbanevæsens Omraade er da utvivlsomt Elektrificeringen af Københavns Nærtrafik, der helt forandrede dette For­ hold og gjorde Statsbanerne til en Faktor ogsaa i Bytrafiken. Den elektriske Drift ind­ førtes fra 1934 paa Strækningerne Frederiksberg-Vanløse-Hellerup, Valby—Hoved­ banegaarden—Klampenborg og Hellerup—Holte. Den sidstnævnte Strækning fuldførtes dog først i 1936. Ved denne Drifts Indførelse aabnedes der en Række nye Stationer i Byen og Oplandet, og da det som Følge af de elektriske Togs (S-Togenes) store Kørehastighed og korte Standsningstid lykkedes at gøre Rejsetiden mellem disse me­ get kort, var der dermed skabt et Befordringsmiddel, der kunde tilfredsstille Byens og Oplandets Trafikbehov Side om Side med Sporvognene. S-Togenes revolutione­ rende Indflydelse paa Københavns Trafik fremgaar tydeligt af nedenstaaende Tal for Antallet af Rejsende paa de københavnske Baner.

1920/21 1925/26 1930/31 1935/36 1936/37 1937/38 1 938/39 l 939 k °

Antal afrejste og ankomne Rejsende. (1.000). F je rn tra fik ............................... K y s tb a n e n ............................... N ordb anen............................... K øb enh avn -M aaløv............. K øbenh avn-R oskilde........... B yban en ettet...........................

2.888 3.009 3-221

2.629 2.624 2.659

2-950

10-979 12.471 12.409 n -977

6.647 10.318

5-908

8.292 8.524 8.589

8-793 10.209 4.174 4.443 5.220

6-979

701

580

599

705

598

458

5 D

2.387 2.510 2.694

1.920 1.847 i -975 2.159

6.607

6.2g8

5-970

— —

6.159

5 - 9 ° 6

T ilsamm en ... 8-793 10.209 15 .i48 16.019 26.658 29-635 33-037 33 - 3 t6 33.687 I 1930 fuldførtes der en ny ydre Gods- og Forbindelsesbane i København. Den gaar fra Godsbanegaarden over Roskildebanen og Frederiksberg til Nord- og Kystbanen, Østerbro og Frihavnen. Ad denne ydre Linie oprettedes der Persontrafik mellem Frede­ riksberg og Hellerup, og der anlagdes Station ved Godthaabsvej, Borups Alle, Nørre- brogade og Lyngbyvejen. I den københavnske Fjerntrafik skete der fra 1934 et væsentligt Fremskridt ved Ind­ førelse a f dieselelektriske Motortog (Lyntog). Sammen med Bygningen a f Lillebælts­ broen forbedrede dette Københavns Forbindelse med Jylland i betydelig Grad. Køben­ havns Forbindelse med det øvrige Land opretholdes iøvrigt ad Søvejen ved D. F. D. S.s Net af indenlandske Skibsruter, der dækker næsten alle betydende danske Havne. De første danske Luftruter København-Malmø-Warnemunde og København-Ham- borg oprettedes i 1920 af Det Danske Luftfartselskab, der var stiftet i 1918. Efter at