København_1840-1940
E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D 1 87 191 o 11 43 , 1 . Københavns Postforbindelse med det øvrige Land undergik en tilsva rende Udvikling, saaledes var Antallet af Breve til København i 1890—91 8 . 891 . 000 , i 1900-01 1 5 . 344.000 o g i 19 10 - 11 25 . 265 . 000 . Den første danske Telegrafhnie aabnedes af Staten mellem Helsingør og Hamborg over København i 1854. I 1868 stiftede Tietgen Dansk-Norsk-Engelsk Telegrafselskab og kort efter Dansk-Russisk Telegrafselskab. Disse to Selskaber blev i 1872 slaaet sammen 1 Det Stoie Nordiske Telegraf-Selskab, der med sme 27 IVIill. Kr. 1 Aktiekapital var det største Aktieselskab, man endnu paa dette Tidspunkt havde set i Norden. Københavns By- og Hustelegraf, hvis Rolle som Postvæsen kun havde været kort, fik stor Betydning i en ganske anden Retning, idet den blev Grundlaget for Det køben havnske Telefonvæsen. I 1881 overtoges By- og Hustelegrafen af »The internationale Bell Telephone Company«, som derefter aabnede den første Telefoncentral i København. Centralen, der laa i Lille Kongensgade, havde 22 Abonnenter. Aaret efter at Centralen var anlagt, blev den overtaget af et dansk Selskab, Kjøbenhavns Telefon Selskab. Alle rede i 1883 toges den første Provinsledning — til Helsingør — i Brug, og i de nærmest paafølgende Aar udvidedes Driften med stadig voksende Hast. Selskabet antog i 1894 Navnet Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. I 1896 overtog det Flertallet a f de sjæl landske Telefonselskaber, og 2 Aar efter fik det af Indenrigsministeriet Koncession paa Anlæg og Drift a f Telefonerne paa Sjælland og Amager. Følgende Tal vil illustrere Kjøbenhavns Telefon Aktieselskabs stærkt stigende Virksomhed fra Stiftelsen til 1914 . Samtalernes Antal er angivet i 1.000 og omfatter Samtaler mellem Abonnenterne indenfor København og Omegn. 1885 1890 1895 1900 1905 1910 1914 Antal Samtaler ( 1000 ) 1.485 4.000 15.200 32.500 56.600 85.000 127.600 U N D E R OG E F T E R V E R D E N S K R I G E N Krigsaarene 19 14-18 og Tiden derefter indtil 1922 blev tilsyneladende en Blom stringstid for det københavnske Næringsliv. De særlige Konjunkturer, som Danmarks Neutralitet skabte for Handelen, gav de københavnske Handelsforetagender store Ind tægter, og de svigtende Tilførsler af fremmede Industrivarer betød Gevinst for Indu strien. Der startedes i disse Aar et stort Antal Industriforetagender, Skibsværfter, Rede rier, Forsikrings- og Handelsselskaber, alle under Aktieselskabsformen, men adskillige af de nye Foretagender var udelukkende baseret paa Krigsperiodens Højkonjunktur og havde ikke Mulighed for at klare sig, da Prisomslaget indtraf i 1920 . Under Pris faldet holdt Bankerne ved udvidet Kredit og ved Støtteopkøb af Aktier de vaklende Virksomheder oppe en kort Tid, men i 1922 resulterede Spekulationen i en rystende Krise for det københavnske og hele det danske Næringsliv. Efter Krisen i 1922 kom der for Næringslivet et økonomisk Opsving, som dog kun var af ganske kort Varighed. Indtil Marts 1924 faldt Kronen fra de 75 pCt. af Pari, den havde naaet i 1922 , til 58 pCt. af Pari, og Resultatet var en Prisstigning. Da
Made with FlippingBook