København_1840-1940

HYG I E J N I SKE FORHOLD DE HYG IE JN I SKE FORHOLD I MIDTEN AF FORR IGE AARHUNDREDE

Der er næppe noget Omraade, hvor Forholdene siden Midten af forrige Aarhnndrede er forbedret som paa det hygiejniske og sundhedsmæssige, men for hundrede Aar siden var Renlighedstilstanden i Hovedstaden ganske vist ogsaa saa slet, at Datidens Hygiej- nikere stemplede København som en skiden By og erklærede, at en stor Del af Stadens Beboere udmærkede sig ved Hang til Urenlighed eller i det mindste ved en ringe Omsorg for Renlighed. Det hævdedes, at det ikke nyttede at henvise til, at Forholdene var lige saa daarlige andetsteds, idet en Sammenligning med Storbyer som Berlin, Wien, Paris og London viste, at der i disse sidste var gjort mere for den offentlige Ren­ lighed end hos os. Aarsagerne til de slette sanitære Forhold var mange, men som en af de væsentligste maa nævnes Byens Indespærring bag høje Jordvolde og fugtige Grave. Den største Skade, Fæstningen forvoldte, var dog ikke, som det ofte er blevet hævdet, at den holdt Lys og Luft ude fra Byen, men derimod, at den med det stigende Indbyggertal nød­ vendiggjorde en Overbebyggelse, der medførte en yderligere Forværrelse af de i For­ vejen slette Boligforhold. Forholdet var endvidere det mærkelige, at skønt København var en Søstad, saa var det faktisk mere Ulemperne ved det stillestaaende og ildelugtende Vand i Stadsgravene, Kastelsgraven og Kanalerne, der blev af Betydning for de sund­ hedsmæssige Forhold end Fordelene ved Beliggenheden langs det friske Vand. Men hertil kom, at Stadens Arealudvidelser gennem Tiderne i det væsentlige enten var sket ved Indvindinger fra Havet eller havde fundet Sted paa siide og sumpede Strækninger, hvorfor Undergrunden for en stor Del bestod af indpælet eller opfyldt Terræn. Beklageligvis var Opfyldningen adskillige Steder i Byen, og navnlig i de nyere Kvarterer, af en saadan Beskaffenhed, at Husene var opført paa gamle Renovations­ pladser, hvis Substanser endnu var paa Forraadnelsesstadiet. Eksempelvis kan nævnes, at Bredgade-Amaliegadekvarteret i det 17. Aarhundrede, hvor denne Bydel var Stadens yderste Afkrog, tjente som Renovationsplads for de værste Uhumskheder fra hele By­ delen. Herom hedder det i en Redegørelse vedrørende en Undersøgelse af Under­ grunden, der blev foretaget umiddelbart efter Koleraepidemien i 1853, følgende: »......................Fylden er saa slet, at Gjødningen paa sine Steder endnu er saa stinkende, som om den var nedlagt for kun 10 Aar siden................«*). I Kvarteret omkring Adel- p August Colding og Ju liu s Thom sen: Om de sandsynlige A arsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele a f K jøbenhavn, S. 22. (Kbhvn. 1853).