København_1840-1940

var der 3..00 Lejligheder, som hverken havde Kokken e lle r Kogekakkelovn heraf ca. 1.900 Etværelseslejligheder. Disse sidste var som Regel Enkeltværelser udskilt ra en større Lejlighed og udlejet direkte af Værten'). I 1935 udtaler den officielle Statis 1 , at saa at'sige samtlige Lejligheder nu maa anses for at være forsynet med Køkken, saa- ledes at det er uden større Interesse paany at søge Forholdet belyst W C -Installation i Lejlighederne var endnu i i89o’erne en Undtagelse, i 1907 fandtes i hele København 32.000 W.C., men derefter gik det rask fremad. I 1925 havde godt tre Femtedele af de københavnske Lejligheder W.G., og naar Andelen ikke var større, skyldtes det først og fremmest manglende Kloakeringsanlæg i Yderdistrikterne, samt at Installationen i visse af de ældre Ejendomme var kostbar, besværlig eller næsten umu ig at gennemføre i de ganske smaa Lejligheder, hvis Areal var saa lille a t den nødvendige Plads ikke kunde afses. I l 9 3 5 h ^d e godt de fire Femtedele af Lejlighederne W.C.- Installation, og efter at der fra Efteraaret 1938 er gennemført tvungen W C.-Ordmng . København, vil det om faa Aar være en ren Undtagelse at træffe en københavnsk ej ig- hed uden Adgang dl W.C.2).. , , , Elektrisk Lys blev almindelig i de private Beboelser i Begyndelsen af Aarhundredet, os; i 1925 var godt 90 pCt. af Lejlighederne forsynet hermed. Paa dette Omraade er Lejlighedernes^ Udstyr mest fuldkomment, hvilket beror paa, at Installationen er for­ holdsvis billig, at den uden Besvær kan indrettes i ældre Ejendomme, og at Manglen al elektrisk Lys vil føles som en betydelig Gêne og nedsætte Prisen paa en Lejlighed stærkt. Endnu langt op i det 20. Aarhundrede var et Badeværelse nærmest en Sjældenhed 1 en københavnsk Lejlighed; i 1906 havde af samtlige Lejligheder 4.700 eller 3,8 pCt. Adgang til Bad, heraf 3.500 Lejligheder med særskilt og 1.200 med fælles Badeværelse, det sidste særlig i Yderkvartererne. Fællesbad vil sige, at Baderummet er fælles for flere Lejligheder og følgelig beliggende udenfor den enkelte Lejlighed, f. Eks. 1Kælderen. I 1925 havde 24.000 Lejligheder eller 14 pCt. Adgang til Bad, men endnu paa dette Tidspunkt udtalte den officielle Statistik: » Utvivlsomt er der mange kø en- havnske Lejligheder, hvor Badeværelset er taget i Brug som Garderobe, Pulterkammer el lign., eller hvor Badeindretningen til Stadighed er i Uorden, saaledes at Baderum­ met slet ikke udnyttes efter sin Hensigt, - navnlig er dette sikkert Tilfældet for en Del af de med Fællesbad udstyrede Lejligheder«^. I Aarene siden da er der imidlertid sket meget væsentlige Fremskridt paa dette Omraade; i i 9 3 5 havde 70.200 eller en Trediedel af de københavnske Lejligheder Adgang til Bad. Af de med Bademdretnmg forsyne e Lejligheder havde 37 pCt. Karbad, 56 pCt. Brusebad og 7 pCt. Fællesbad. Medens det tidligere hovedsagelig kun var de større Lejligheder, der havde Bademdretnmg, gæ er det nu ogsaa for de mindre. Af de ca. 25.000 nye Lejligheder, der er bygget 1København i Aarene 1936-39, har ca. 90 pCt. Adgang til Bad, og da der 1disse Aar 1adskillige æ dre Ejendomme er installeret Bad, maa det antages, at henimod Halvdelen af Byens Lej lg- 9 Saadan ne Enkeltvæ relser regnes i Statistikken for 1 -Væ relseslejligheder, endskønt de ikke oprindelig er indrettet som selvstændige Lejligheder.

2) lø v rig t henvises til Afsnittet om H ygiejniske Forhold, S. 129 f. 3) T abelvæ rk til K øben havn s Statistik N r. 23, S. 19. (K b h vn . 19 27).