Knud Bokkenheuser - Indre By

68 Studenter, der gav ham Prygl efter Noder. Navnlig var Jyderne slemme mod Nordmændene, og det var ofte blodige Batailler, der fandt Sted. Endnu 1702 klagedes der over disse Udskejelser, og det indrømmedes fra Professorernes Side, at de maatte kæmpe forgæves mod saadanne Optøjer, overfor hvilke det eneste Middel vilde være, at Civilisationen blandt Studenterne steg, hvilket jo ikke godt kunde ske, før de blev socialt bedre stillet. Det er ikke til at undre sig over, at Politiet, der havde eL Fængsel for forsømmelige Bønder, tillige ejede et »Carcer« for Studenter, der var opsætsige. Det har sikkert ligget lige bag den Kælder, vi endnu har bevaret. Men hvor kunde man ogsaa vente Civilisation og Humanitet hos Studenter i det 17. og 18. Aarhundrede, naar man ved, at det betragtedes som en ikke nedværdigende Beskæftigelse for Regensianere helt ind i forrige Aarhundrede at bære Lig! — Var der saaledes i gamle Dage mere Brutalitet, var der ogsaa større Ceremoniel ved akademiske Fester. Den Sølvpokal, som man drak den nye Professor til i ved hans Ind­ træden, de Sceptere af Sølv, som Datidens Pedeller bar foran Rektor, naar han, iført en pragt­ fuld Kaabe, aabnede en akademisk Procession, er, takket være Professor Treschows utilgivelige Letsind forlængst smeltede for Ildens Magt; ganske vist ejer vi en ny af Professor Schumacher skænket Pokal, og endnu bevares det akademiske Polititegn, en Stang med en knyttet Haand, men ellers kun en sørgelig, sølvforgyldt Rektorkæde, et tarveligt Surrogat for svunden Pragt. Ved Siden af Konsistoriebygningen ligger den gamle Professorbolig, der under Krigen og Dyrtiden har været benyttet som Spisekvarter for fattige Studenter, der nu ligesom i ældgamle Dage, men under langt humanere Former bespises delvist paa Kommunitetets Regning. Til denne Professorbolig, der saa snart Administrationsbygningen ud mod Nørregade er blevet re-

Made with