Knud Bokkenheuser - Indre By

62 Omskiftelser til sidst døde Straadøden i Blaataarn paa det Slot, han engang havde drømt sig som Herre til, et Fængsel, end ikke en saa mægtig Frænde som Gustav Vasa ved sin Forbøn kunde fri ham for. Er der da ikke nogen Stump Bygning eller andet, der minder om denne underlige Mand? Et Sted, hvor vi kan tænke, at han har færdedes eller hørt hjemme? Udad mod Gaden kan vi intet opdage; men gaar vi ind i Universitetets Gaard, — der staar jo altid aaben, opdager vi den uanselige og lave Konsisloriums- bygning, den sidste Levning af den gamle Bispegaard. Den er omkalfatret og ødelagt i Tidernes Løb; dens gamle Spidsbuevinduer er borte, men nede i Kælderen lindes endnu nogle smukke Buer, og det er Synd, at der ikke er holdt større Hævd over disse gamle Rester. Det kan ikke være Mangel paa Viden; thi Bering Liisberg har i nogle fortjenstfulde Artikler i »Archi- tekten« gjort opmærksom paa den interessante og sjældne Middelalder-Levning, en af de faa Bygninger, der dengang var af Sten. Det er ikke umuligt, at det var i dette Hus, Rønnov sad hin historiske Morgen, da det dundrede paa Døren og Raab af mange Stemmer skræmmede ham ned i Kælderen, da Kongens Folk trængte ind til Bispen for at fængsle ham. Her var Skuepladsen for de mærkelige Immatriku­ lationsceremonier, naar Studenterne kom til Hoved­ staden for at »deponere«. At »deponere« betyder at »aflægge«. De unge Videnskabsmænd skulde aflægge deres dyriske Tilbøjeligheder og hellige sig en højere og ædlere Virksomhed. Studenten mødte da som »de­ positums« (senere forkortet til »Rus«), iført et dyrisk Kostume med Maske for Ansigtet og store Pukler overalt. Og dette ydre Apparat prygledes af ham, og der blev ikke taget blidt fat. Naar det var forbi, kom de mere officielle Ceremonier, hvorved den unge fik Vin og Salt, men endnu havde han en drøj Kamp at bestaa, naar han første Gang vilde ind paa Universitetet; thi da modtoges han paa Trappen af ældre