Knud Bokkenheuser - Indre By

thi Paven havde aldrig anerkendt ham, og han sendte ikke som andre Bisper Konfirmationspenge til Rom, men gav dem til Frederik d. I. og maatte ved sin Side holde en »Vicebiskop« for med Virkning at kunne foretage de vigtigere kirkelige Handlinger. For vor Fantasi staar han som den forskræmte gamle Mand, der angst flygter for Byens Borgere, medens lians Tavsen stærk og myndig beskytter ham, saaledes som man ser det paa Carl Blochs berømte Billcd. Men denne Forestilling er ganske fejlagtig. Da Overfaldet paa Ronnow skete, var lian i 30’erne, og det er tvivlsomt, om han eller Tavsen var ældst, derimod er det sikkert, at Ronnow ved sin Død 11 Aar efter ikke var fyldt halvtreds. Det er derfor absolut en historisk Fejl af Bloch at male ham som en ældre Mand. Herved er ganske vist opnaaet en malerisk Karakteristik af den gamle, faldefærdige katolske Kirke gennem dennes Repræsentant modsat den stovte og mandige Lutheranisme; men det er gaaet ud over den historiske Sandhed, hvad der er bekla­ geligt, da vi jo ikke ejer saa forfærdelig mange ma­ leriske Mesterværker, der behandler Københavns Hi­ storie. Det er saa langt fra, at Ronnow kan staa søm Martyr for sin Overbevisning, som den forfulgte, der var Medlidenhed værd. Han var en ryggesløs, intrigant Eventyrer og Lykkeridder, som altid drejede Kappen efter Vinden, en Pjalt, der, naar han havde Medgang, blev tyrannisk, overmodig og herskesyg. Han havde saaledes under Interregnet mellem Frederik Fs Død og Christian d. IIFs Valg sagt til Københavns Borgere: »Hvem skal være Dommer her, den Gæk i Messen (Landgrev Philip) eller den Nar i Holsten (Chr. III)?« Han, der efterhaanden havde hyldet Christian d. II, Frederik d. I og Grev Christof­ fer af Oldenburg, blev af Skæbnen behandlet med fuld Retfærdighed, da han blev ynkelig fanget, krøbet i Skjul som han var paa en Bjælke i Kælderen paa sin egen Bispegaard, og da han efter forskellige