Knud Bokkenheuser - Indre By

132 andre Statssager i Soro. Man har sikkert gjort denne Sørøverkonge blodig Uret i den Dom, der er fældet over ham. Han var sikkert en dygtig Konge; men han bukkede under for en Tid, han var forud for, og som ikke forstod ham. At der til den ældste Højbro knytter sig et Sagn om, at een af hans Friller der fik sig en Omgang paa Bagdelen af en forarget københavnsk Borger, fordi hun — Tjenestemøen Cæcilie — var Terne hos selve Dronningen og altsaa sveg sin Frue, kan i ingen Maade nedsætte den historiske Dom over Kongen; hvilken anden Konge i de Tider kunde siges fri for galante Forbindelser? Det var ogsaa paa denne Højbro, at to af Kong Hans ’ Riddere, Ebbe Strangeson og Bjorn Anderson kastede Kongens Fjende, den sikkert uskyldige Poul Laxmand i Kanalen, saa han druknede. Historien har ikke kunnet frikende Kong Hans for Medviden i dette Mord. — Vi mindes Slotsherren Torben Oxes drøvelige Skæbne i Anledning af Dijvckes Kirsebær; vi ser Joachim Ronnovs arrogante Krav paa at blive Slottets Herre og hans velfortjente, ynkelige Endeligt i en af Blaataarns Kældere.— Saa skifter Billedet til Frederik den Andens og Christian den Fjerdes stolte Fester, hvorved de søger at overbyde deres sydtyske, fyrstelige Svogre i Glans; vi glæder os ved Tanken om de morsomme Komedier, der ved saadanne Lejlig­ heder opførtes paa Ridebanen, og hvori selveste Danmarks Vovehals, Peder Skram, tog saa levende Del i Kampen mellem David og Goliath, saa at han sprang op og anførte de Skuespillere, der agerede Jøder, til de slog Filistrene paa veritabel Flugt og efterlod virkelig saarede paa Skuepladsen. Kong Christian den Femte holdt ikke af Københavns Slot, det var ham for mørkt og trist, og hans Samvittighed var ej heller rolig der, fordi han endnu i Blaataarns Fangehul gemte den ulykkelige Leonora Christine; han foretrak at residere paa Slottet i Ilau- gen, Christian den Fjerdes lyse og festlige Rosenborg,