Knud Bokkenheuser - Indre By

112 Carstensens Vintertivoli skulde være et Sted, hvor Københavnerne i Vintertiden kunde forlyste sig med Sang og Musik under lignende frie og sydlandske Former som i Tivoli: derfor blev det den mauriske Stil, som skulde herske: endnu minder Ord som Pergola og Bazargang derom; men da var Bazaren en virkelig Række Boder, Pergolaen en rigtig Vinterhave, og i den store Sal skulde Underholdningen, ogsaa af scenisk Art, veksle med Musik. I Stueetagen var et Springvand, som »holdtes aabent« hele Dagen, der var ogsaa Restavration, Café og Billard — alt mod en ringe Entré; Restavra- tionen bestod af en større og en mindre Sal; i den lille kunde man abonnere paa Middagsmad, og smaa, sluttede Selskaber kunde leje den. Og Caféen var udstyret med en hidtil uset Elegance: Borde med broncerede Jernfødder og Marmorplade, og langs Væggene var anbragt Kanapéer med rødt Fløjl. Bag dem var de smaa Kabinetter, der eksisterer endnu, og der trak Levemændene sig ind med deres Damer. I øverste Etage var et Konditori med Buffetter anbragt imellem store og lille Sal. Paa begge Sider af den store Sal var der Øltunneller i Lighed med de tyske Ølknejper. Folk, deriblandt »Corsaren«, troede, at Carstensen var angrebet af Storhedsvanvid, og hans næste Maal vilde være at blive Statsminister; men han naaede at sætte sin Vilje igennem, og selveste Christian d. V III og Caroline Amalie kom paa Besøg og glædede sig særlig over den første Dirigent, H. C. Lumbijes Musik fra Kl. 7 1/.—12. Hele Byen var »frapperet«, siger Berlingskc Tidende. Ogsaa Arkitekten, Stillmann , berømmedes i høje Toner. Lumbyes Casino-Vals Iløj over hele Byen, og den fine Portion valsede i den lille Sal, som altsaa var et ideelt »Palais de danse«. I Carstensens eneste Sæson opførtes der Pantomimer med Pricerne i, og i November dansede Juliette,