Knud Bokkenheuser - Indre By
111 Salgs Raad de to franske Arkitekter Jardin, der helt omkalfatrede Planerne og lod indføre Marmorblokke i Stedet for Fliser. Da disse to Udlændinge tilsammen fik 30,000 Kroner om Aaret, er det ikke til at undre sig over, at de 30 Fod af Kirken, der var naaet over Jorden, da Frederik d. V døde, havde kostet 4,800,000 Kr. i vore Penge. Der er heller ingen Grund til at bebrejde Struensee, at han med dette bundløse Penge svælg for Øje standsede ethvert Arbejde paa Kirken, som nu laa i over 100 Aar som Ruin. I 1795 vilde man have HarsdorfJ til at fuldføre Kirken, men ved hans Død 1799 faldt disse Planer atter bort, og først i 1874 tog daværende Etatsraad Tielgen fat med kraftig Haand, købte Kirken af Staten og kunde — delvis ved andres Hjælp — 19 Aar efter indvie den af Meldahl opførte Frederikskirke, som stadig i Folkemunde bevarer Navnet Marmorkirken, skønt den er bygget af Kalksten fra Fakse og Øland. Paa Vej tilbage mod Kongens Nytorv gennem Amaliegade passerer vi det gennem Aarene saa om stridte og omtumlede Casino. Georg Carslensen var ikke den første, der fik Ideen til et Privatteater her hjemme. Thomas Overskou havde allerede i Trediverne paa Ilaanden en Grund, der laa paa Hjørnet af St. Annæ Plads og Amaliegade, hvor nu det engelske Gesandtskab ligger; men han naaede ikke længere end til at lave en Samling Love, hvis vigtigste Paragraf var, at den, der forglemte sig selv i den Grad, at han mødte beruset i Teatret, skulde stralTes med Bøder og Bortvisning. Georg Carslensen var mere praktisk, han vilde skabe Casino som et Vintertivoli; han byggede det i Maurerstil, og da han aabnede det i 1847, straalede Gassen for første Gang i København; han havde sit eget Gasværk paa St. Annæ Plads; Københavnerne var skeptiske overfor denne nye Belysning; men den virkede godt; kun een Gang slog den Klik; men det bevirkede kun, at Etablissementet var lukket en enkelt Aften.
Made with FlippingBook