Kjøbenhavnske Efterretninger om lærde sager 1779_II

670

^iøBcnftopnffe npe Eftcrvetningee

cit figc. s ) »etragtningcr ovcc ©^t>cn, ovcc Ed. pa« i6bc Øønb. efter ^rinit. 93 tan bør førff „crinbre alt bet ,, W C / fom vil ffnbe« fto« vor ©øb?" ©et er viff, ot vort Scgetne ffal tabe ffne kræfter og ftenfalbe; viff, at Or* mene ffal gnave vort to b ; viff, at vi ffal ubrive« of vore ©cnncuéKrmekg bc bcftageligffc gorbinbclfer meb bet, man fear ftaftfiert i ©crben— viff, at vor evige øficbne bhvcr be* ff emt efter ben 5;ilffanb, ©øben foreffnber o« i. m a n bør bernæff „cftcrtænfc bctUviff'c, fom©øben fan ftave igølge meb f f g ? ©e t er uviff, naar og paa ftvilfen ^ib, ftvor io pao ftvab øteb man ffal bøe; uviff, poa ftvilfen SJlaabe, langfom eller plubfelig; og fter ftor ©r.VD* Bette unbcrhge parabojron, ot ben plubfelige ©øb cr ben tpffehgffe, forbi ben cr ben Icttcffc, ben allernpttigffc, ben ærefulbeffc,‘ ftvtl* let vel giøre« noget fanbfpnligt, men fpne« bog tffe rcf at feeffoac meb bet ncefffølgcnbc, ftvor ber vife«, at bet og cr meget uviff, i ftvilfen øicl« gorfatning ©øben engang vU ©vcrfalbco«, ba vi i ©ag fan være i Slaabeffanben, men maaffcc iffe i SDkrgcn o. f. v. 6)