Kjøbenhavnske Efterretninger om lærde sager 1779_II

„ fom frygtcbe jeg ofte foc dig, men nu bobbclt, bnjcg „ finber dig ycia gyffen« høteffc punft, ba jeg iffe feer „ nogen høiere for dig opnaaelig. goranbring ogOm- „ vepting cr bejlanbig SDlcnncffct« deel. din fan nlbrig „ foranbre fig mcerc vcb ©tigen, enb om bet jleer vcb at „ falbe. ---- Eu h«rlig ©paabom, færbclc« i end „ ’Diunb. d . gab benvære enAbvarfel, ogiffe allcnc „ gorubftgelfc, og ba crben i cnden« 93?unb juft paa jit „ rette Øteb. ø3icnhvab vil du figc mcbbet, at in- ,, gen høicre crover mig. Er gyrfren iffe? d . 3ngcn „ {)Sieve for dig opnaaclig, fætter jeg til. Jjvab ber iffe „ cr fer o«, bet er egentlig i vore Øiiic faa gobt, fom bet „ var flet iffe til. S3?cn han cr bog i bet ringeflc høie- „ re, og naar .^øiheb og hajligt paaføigcnbe §a(b vare to „ faa uabffillcligc øøjlic, fom du behager ot paajlaac; „ l)vi falber ba faa fielbcn cn 5‘yrfle ? d. gorbi han jlaacr i,Mk, ubcn altib at være (legen høif. Slcgcntcn« øiffcr- „ h«B Cl' næ|lcn fun bet xjortrin, at han« ©tater ere arve- „ lige; var din ^vrffc blot cn Abclémanb« øøn, opløf- „ tet vcb gift eller øværb, eder ^ortiencfrc, faa ffielvcbc ,, jeg cnbnu mcerc for ham, enb for d i g . Ø3?en føb „ fom Arveprinfj, og bc«ubcn falbt til fabcrfig^yrftcjloel, „ .feerre over ct afmægtigt§olf, og fom fro nu'of flebfe bli- „ ver ftg fclv Itg, cr cn fortærcnbc Kilbc, bo førfl vilbe „ han blive opfpringcnbc danb, naar han jlræbfc efterKei- „ fcr-Kroncr eller Alvælbc -- faa tænfcrjeg, ^elvo, „ og mcb bcnnc forubfætning funbc jeg albrig flooc her, „ nbcn ot føle i mit Jjicrtc hver droobc, fom flyrtcr tilbo- „ gc fro fin møifommcfig opnoacbc Jjøibe. -- dog, ber „ fommer øclflob, du cr nu Epccaens og ©rcvc', iffe ,, mecrc blot den for mig." de fpitffe, docfcn tog Af- ffccb og rciflc bort. 9?eppe fire Uger bercfter læfrc han i Avifcrne, ot honé den Jjclvo var falbcn. 3 bet følgenbe Øtyffc; der WcjfTetfoU, cfrcr cn (ang difconr« om Jjcl- vaé^alb, og fom vi iffe fan finbe bibragenbc bet minbjle til Øicmecbct af fortællingen, fommer begge dcnncrnc, li­ gcfom i forrige øtyffc, fommen, men vcb ct danbfalb, hvilfet docfcn paa en forunberlig ODlaabc bruger til at trø- flc fin den. S3?en hvob bliver ølutningcn af bcttc danb- fpring og bctte danbfalb ? Kon mon iffe flige grobcvii« i Kiø6cttf;avuffc nye EftciTetningcr 524