KjøbenhavnsVognmandsforening_1901-1926

6 Ret og Pligt til at værne om dens Æ re, dens Stilling i Sam ­ fundet og dens Trang til S elvhæ vd else; derfor bør Standens enkelte M edlemm er ogsaa kende deres Organisations H istorie, først og fremm est lære at faa deres Stand kær; thi et gammelt og godt Ord siger, at »den har aldrig levet, som klog paa d e t er blevet, han ikke først fik kært«. Og det gælder i allerhøjeste Grad om, at alle de Vognmænd, der i Dag sam ler sig i deres æ ldste og levedygtigste Forening, har faaet den kær som det Organ, hvorigennem Standens Udvikling først og fremm est er retledet; først igennem denne Kundskab til og Forstaaelse af, hvad der ligger til Grund for den nu saa stærke og levedygtige Organisation, der hedder »Kjøbenhavns Vognmandsforening«, vil de, der skal bære Udviklingsmulighederne for Standen frem gennem Tider, der er saa vanskelige og usikre som dem, vi nu syn es at gaa i Møde, hen te Kræfter og Evner til at bære Ar­ bejdet videre til Sejre, som nu een Gang er nødvendige for, at man skal leve. Har man først gennem en Forstaaelse af Ud­ viklingen og dens mange Kampe faaet Foreningen kær, har man derigennem vundet Styrke til at føre den videre frem og hævde dens A n seelse og Krav i det store Samfund, hvoraf den danner et integrerende Led. For den, der som Forfatteren af disse L inier uden tidligere Forudsætninger er kommen til at beskæftige sig med »Kjøben­ havns Vognmandsforening«s H istorie, danner B illedet sig saa- ledes, som om Foreningen i Øjeblikket ligner en ung og liv s­ kraftig Mand, der efter en forholdsvis rolig og lykkelig Barn­ dom stid — de første 50 Aar — nu netop har overstaaet Lømm elalderen — de sidste 25. D et er, som om disse sidste Aar egentlig har været de Lærepenge, ethvert M enneske maa betale for at komme af m ed alle de Unoder, der een Gang klæber ved os Mennesker i Udviklingstiden fra Dreng til Mand. L et har det ikke været at faa Styr og Greje paa det hele, og stor maa Takken, derfor være til de Mænd, der uegennyttigt igennem disse 25 vanskelige Aar har paataget sig det tit over­ ordentlig utaknemmelige Arbejde, det var at staa ved Roret; selv fø lgelig gælder denne Tak hele den Skare, der har deltaget i B estyrelsen s Arbejde i de svundne 25 Aar, men først og frem ­ m est maa den rettes til Foreningens skiftende Formænd. Der har i de forløbne Aar været 11 forskellige Bestyrelser, og selv om nogle af dens Personer gaar igen ligesom Tordenskjolds Soldater snart i den ene, snart i den anden Egenskab, hvilket er naturligt, fordi jo ikke ethvert Medlem af et saa lille Sam ­ fund bærer Marskalsstaven i sit Tornyster, saa sam ler B illedet sig dog bedst, naar man nævner de forskellige »Ministerier« gennem deres Førere. Enhver kan da af det vedføjede Skema