KjøbenhavnsVognmandsforening_1901-1926

292557884

2 9 2 5 5 7 8 8 4

101 Københavns (commune

0 9 . 6 5 8 2 3 B o

" g j

o î . & ' m

( 5 c .

/

KJØBENHAVNS VOGNMANDSFORENING O G D E N S V I R K S O M H E D

1 9 0 1 - 1 9 2 6

V E D

K N U D B O K K E N H E U S E R

*

U D G I V E T A F K J Ø B E N H A V N S V O G N M A N D S F O R E N I N G

I A N L E D N I N G A F D E N S 7 5 A A R I G E

B E S T A A E N D E

*

K Ø B E N H A V N 1 9 2 6

ü. C. Petersen, Studiestroa«.

ER ER S I K K E R T MA N G E , der noget forundret vil spørge, naar de hører, at » K j ø b e n h a v n s V o g n ­ m a n d s f o r e n i n g « bl. a. vil fejre sin 75-aarige S tiftel­ sesdag, der indtræffer den 21. Oktober 1926, med Ud­ givelse af et Mindeskrift over Foreningens H istorie i de sidst svundne Aar — de første 50 Aars H istorie er jo allerede skrevet: »Kan en Vognmandsforening virkelig i det korte Spand af 25 Aar have op levet saa meget, at det kan betragtes som Umagen værd at skrive H istorie deraf? E ller har en saa speciel For­ enings H istorie ikke et altfor lille Omraade til, at dens H istorie kan have Interesse ud over den lille, snævre Kreds som i kom ­ m ende Tider skal styre dens Sager, og kan disse ikke nøjes med at øse af den ret svu lm ende Kilde, der rinder igennem de ca. 1200 Foliosider i B estyrelsen s mægtige Forhandlingsprotokoller over disse 25 Aar?« Der er hertil at svare, at en Mindebog om Kjøbenhavns Vognmandsforening altid vil være en Bog, der handler om Men­ nesker og M enneskers Skæbne, aldeles ikke, som en overfladisk Betragtning muligvis vilde være tilbøjelig til at slutte: kun om Heste, Vogne, Foder og Priskuranter. Det store Samfund, vi alle tilhører, afspejler altid sine Tilskikkelser i de mindre, lige som hvert enkelt M enneskes personlige Udvikling til enhver Tid m ere eller m indre vil præges af den Tid, han lever i. Og de sidste 25 Aar af Vognmandsforeningens Liv er forløbet under en Udviklings- og U ro-Periode over hele Verden, som aldrig før har været gennem levet, og ganske naturligt griber disse Be­ givenheder ogsaa med stor Kraft ind i et Samfunds som Vogn- mændenes Liv, der har en saa levende T ilknytning til hele Byens m aterielle Udvikling gennem disse svære Tider, saa at man kan sige, at en Skildring af Kjøbenhavns Vognmandsfor­ enings indre Forhold faar sin kulturhistoriske Betydning gennem det Spejlbillede af de store Begivenheder udenfor dens fire, snævre Vægge, som kastes ind over den. En Stand er som en Slægt; dens Medlemmer har baade

6 Ret og Pligt til at værne om dens Æ re, dens Stilling i Sam ­ fundet og dens Trang til S elvhæ vd else; derfor bør Standens enkelte M edlemm er ogsaa kende deres Organisations H istorie, først og fremm est lære at faa deres Stand kær; thi et gammelt og godt Ord siger, at »den har aldrig levet, som klog paa d e t er blevet, han ikke først fik kært«. Og det gælder i allerhøjeste Grad om, at alle de Vognmænd, der i Dag sam ler sig i deres æ ldste og levedygtigste Forening, har faaet den kær som det Organ, hvorigennem Standens Udvikling først og fremm est er retledet; først igennem denne Kundskab til og Forstaaelse af, hvad der ligger til Grund for den nu saa stærke og levedygtige Organisation, der hedder »Kjøbenhavns Vognmandsforening«, vil de, der skal bære Udviklingsmulighederne for Standen frem gennem Tider, der er saa vanskelige og usikre som dem, vi nu syn es at gaa i Møde, hen te Kræfter og Evner til at bære Ar­ bejdet videre til Sejre, som nu een Gang er nødvendige for, at man skal leve. Har man først gennem en Forstaaelse af Ud­ viklingen og dens mange Kampe faaet Foreningen kær, har man derigennem vundet Styrke til at føre den videre frem og hævde dens A n seelse og Krav i det store Samfund, hvoraf den danner et integrerende Led. For den, der som Forfatteren af disse L inier uden tidligere Forudsætninger er kommen til at beskæftige sig med »Kjøben­ havns Vognmandsforening«s H istorie, danner B illedet sig saa- ledes, som om Foreningen i Øjeblikket ligner en ung og liv s­ kraftig Mand, der efter en forholdsvis rolig og lykkelig Barn­ dom stid — de første 50 Aar — nu netop har overstaaet Lømm elalderen — de sidste 25. D et er, som om disse sidste Aar egentlig har været de Lærepenge, ethvert M enneske maa betale for at komme af m ed alle de Unoder, der een Gang klæber ved os Mennesker i Udviklingstiden fra Dreng til Mand. L et har det ikke været at faa Styr og Greje paa det hele, og stor maa Takken, derfor være til de Mænd, der uegennyttigt igennem disse 25 vanskelige Aar har paataget sig det tit over­ ordentlig utaknemmelige Arbejde, det var at staa ved Roret; selv fø lgelig gælder denne Tak hele den Skare, der har deltaget i B estyrelsen s Arbejde i de svundne 25 Aar, men først og frem ­ m est maa den rettes til Foreningens skiftende Formænd. Der har i de forløbne Aar været 11 forskellige Bestyrelser, og selv om nogle af dens Personer gaar igen ligesom Tordenskjolds Soldater snart i den ene, snart i den anden Egenskab, hvilket er naturligt, fordi jo ikke ethvert Medlem af et saa lille Sam ­ fund bærer Marskalsstaven i sit Tornyster, saa sam ler B illedet sig dog bedst, naar man nævner de forskellige »Ministerier« gennem deres Førere. Enhver kan da af det vedføjede Skema

7

se, hvem der virkede sammen med disse. Foreningens Formænd begynder da med H e n r i R a s m u s s e n , d e r v e d Periodens Be­ gyndelse allerede har været en dygtig og energisk Leder igen­ nem ti Aar og nu virker i de første to Aar, til han ved 1902’s Udgang trækker sig tilbage. Og derpaa ser L isten saaledes ud: Ca r l P e t e r s e n 1903— 04. T h . M e i e r 1905. H e n r i k D. P e t e r s e n 1906— 07. E m a n u e l J e n s e n 1908, 09, 10. T h . M e i e r 1911, 12, 13. R. A n d e r s e n 1914, 15, 16. H e n r i k D. P e t e r s e n 1917, 18, 19, 20, 21, 22. C. N. S t e e n b j e r g e 1923, 24. C. G r a a e 1924. M a x M a d s e n 1925, 26. Kun een af disse Formænd, C. G r a a e , er død i sin Funk­ tionstid. Kort inden den her skildrede P eriodes Begyndelse er der sket den Ændring, at Begravelseskassen, hvortil hvert Medlem aarligt har ydet et fast Kontingent, er nedlagt i 1900, saaledes at der i Stedet hvert Aar paalignes de enkelte Medlemmer et Tilskud til den i Forhold til de i Aarets Løb indtrufne D ød s­ falds Antal, saa at der udbetales 200 Kr. ved hvert Dødsfald. Selvfølgelig hænder det ikke een, men adskillige Gange, at Enker eller Arvinger efter afdøde Vognmænd er saa velstillede, at de frivilligt giver Afkald paa denne Hjælp, eller at vedkom ­ m ende selv inden sin Død har bestem t, at der paa anden Maade skal raades over det ham tilkomm ende Beløb, og disse Penge kommer da som Regel den udmærkede S tiftelse til Gode, som netop i Aar den 10. Oktober kan fejre sit 50 Aars Jubi­ læum , og som takket være disse Tilskud og en Mængde Legater nu i sin Ejendom i Fredericiagade disponerer over 18 Friboliger for gam le veltjente Vognmænd og deres Enker og en Legat­ kapital paa ca. 150,000 Kr., fordelt paa en Formue og ni L e ­ gater, et Resultat, der i høj Grad tjener Vognmandsstanden til Æ re. De under Kjøbenhavns Vognmandsforening i 1901 sorte­ rende Vognmænd deler sig i følgende Grupper: Vognmands­ foreningen » P r ø v e n « , der er stiftet i 1886 og særlig sam ler de Medlemmer, der beskæftiger sig med Bygnings- og Entre­ prenør-Kørsel, K o n t r a h e n t f o r e n i n g e n , o: dem, der kon­ traherer om Dagrenovationen med Magistraten; denne er stiftet i 1898, oggi 1901 er dannet V o g n m a n d s f o r e n i n g e n f o r

S t y k g o d s k ø r s e l og D r o s k e f o r e n i n g e n , ' der dog alle sam les i Kj ø b e n h a v n s V o g n m a n d s f o r e n i n g , om hvilken man er enig om, at den er den æ ldste og derfor altid bør være den førende indenfor Standen, og det er Kampen for Bevarel­ sen af denne Førerstilling, der gaar som den røde Traad igen­ nem alle de følgende Aars Forhandlinger og Begivenheder. I 1901 sam les alle disse Vognmandsforeninger tillige i F æ l l e s ­ r e p r æ s e n t a t i o n e n f o r kj ø b e n h a v n s k e V o g n m a n d s ­ f o r e n i n g e r , hvis Opgave er at bilægge alle Stridigheder im e l­ lem Vognmændene, og hver af de forskellige Foreninger leverer 2 M edlemmer af deres B estyrelse, der danner Fæ llesrepræ sen ­ tationens Bestyrelse. Man indm elder sig i D a n s k A r b e j d s ­ g i v e r - o g M e s t e r f o r e n i n g (den nuværende Arbejdsgiver­ forening), hvor der efter den store Lockout er dannet en Hjælpefond, hvortil Vognmandsforeningen tilskyder det halve af sin Part, Arbejdsgiverforeningen den anden Halvdel, der skal komme M edlemmerne til Gode under de Arbejdskampe, der gør Arbejdsforholdene i den komm ende Periode saa urolige og usikre, og som for Vognmandsforeningens Vedkomm ende navnlig har taget Fart, efter at Kuskene i 1890 har organiseret sig i »Kuskenes Fæ llesforbund«. D et kan maaske med det samm e her bemærkes, at i For­ hold til øvrige Arbejdsgiver-Samm enslutninger har Vognm ands­ foreningen i de forløbne 25 Aar staaet i et i A lm indelighed roligt og venskabeligt Forhandlingsforhold til Kuskene, selv om der af og til har været temm elig alvorlige Samm enstød, især i den Periode, hvor Kuskenes Sager lededes af den ikke altid lige beherskede Hr. K a l h a u g e . • Men læ ser man det Hefte igennem , »Kuskenes Fællesforbund« udgav ved sit 25 Aars Ju­ bilæum i 1915, og som er ført i Pennen af samm e Hr. K a l ­ h a u g e , finder man jo nok, at han af og til lidt for rigelig har dyppet Pennen i Galde og ikke i Blæk, hvilket ogsaa gør sig gældende i de Heftet tilføjede Slagsange, men i det hele og store maa man dog sige, at det er en vis københavnsk God­ modighed, den, der selv i skarpe Konflikttider er en af vore kære Bysbørns kønneste Egenskaber, der præger ogsaa Kuske­ nes Sindelag. Læser man Forhandlingsprotokollen for H e n r i R a s m u s ­ s e n s to sidste Regeringsaar igennem , gør den i det hele og store et overordentligt fredeligt Indtryk, og det er saa meget mere mærkeligt, som der netop i 1902 sker en Begivenhed, der rummer en alvorlig Fare for Kjøbenhavns Vognmandsforenings Eksistens og gennem lange Tider er Kilden til bitre og alvor­ lige Kampe; det er, da Po stholder H. H a n s e n paa Grund af Stridigheder vedrørende Overtagelsen af Dagrenovationen for

Droskeholdepladsen paa Amagertorv.

10 Magistraten bryder ud og danner »Den frie Vogmandsforening«, der uafhængig af den gam le Forenings Vilje slu tter Kontrakter med Magistraten om Overtagelse af Dagrenovationens forskel­ lige D istrikter i Byen. Skønt denne Faneflugt vækker alm inde­ lig Harme i Hovedforeningen, nævnes de Forhandlinger, der dog u tv iv lsom t maa være gaaet i Forvejen, og som maa for­ m od es at have været baade storm ende og bitre, ikke i P roto­ kollen med et en este Ord, før »Den frie Vognmandsforening« optræder i Protokollen som et »fait accompli«, en ny Fjende,

H enri Rasmussen Foreningens Form and fra 1891—1902

overfor hvem man endda indtager en saa stejl Holdning, at man fremtidig ikke taaler, at noget Medlem af »den Frie« bliver Med­ lem af »Kjøbenhavns Vognmandsforening« eller at noget Medlem af den gam le Forening paatager sig noget som h elst Samarbejde eller Maskepi med »den Frie «s Medlemmer, hvilket øjeblikkelig medfører Bøder eller endog Eksklusion. D et skal siges til den gam le Forenings Æ re, at den, saa længe Striden er standende, har hævdet D iscip linen med fast Haand, siden hen er man, som det senere skal ses, naaet til en bedre Forstaaelse med h in ­ anden, om man end ikke endnu har naaet det h elt ideelle, som vilde være en fuldstændig Samm enslutning af alle Vognm ands­ foreninger i København og Omegn.

11 Naar S tiftelsen af »Den frie Vognmandsforening« saaledes mærkværdigvis sle t ikke om tales med eet Ord i Foreningens Bestyrelsesprotokol, maa man vel søge Grunden hertil i, at man til at begynde med undervurderede den nye Forenings Betydning, rettere sagt, man har ikke straks betragtet dens S tiftelse som en h elt ny Organisation, men snarere som et Slags nyt Aktieselskab, der slog sig sammen om et bestem t stort Foretagende, Overtagelsen af Magistratens Dagrenovations- Kørsel, et Aktieselskab, hvis Eksistens man vel i høj Grad maatte m isbillige, m en som man da ikke et Øjeblik frygtede for ikke at kunne faa Bugt med. D et var først lovlig sent, at man opdagede, at man her tog stærkt fejl; men da en D el M edlemmer i September 1902 indgik til Bestyrelsen med en Anmodning om at faa afhold t en ekstraordinær Generalfor­ sam ling med Dagsorden: »Eksklusion af alle de Medlemmer, der tillige er M edlemmer af den nydannede frie Vognm ands­ forening«, finder Bestyrelsen slet ikke, at der er nogen Grund til at tage saa haardt fat, m en hen stilled e paa sit Møde den 28. September til de krigslystne Medlemmer ikke nu at tage denne Sag op. I H e n r i R a s m u s s e n s allersidste Formandsdage sker der im idlertid en Begivenhed, der synes at have været lidt af en Aktion imod Kjøbenhavns Vognmandsforenings Eksistens, idet Arbejdsgiverforeningen lader forspørge, om Vognmændene'frem - tidig i denne Forening skal repræ senteres igennem Fæ llesre­ præsentationen, saaledes at Vognmandsforeningens fremtidige Arbejde ikke længere skal have med det faglige at gøre, men udelukkende indskrænkes til at være f i l a n t r o p i s k ; men da bider Vognmandsforeningen fra sig i en Skrivelse, der har baade Næb og Kløer og derfor her skal m eddeles in extenso: »Naar Dansk Arbejdsgiver- & Mesterforening foranle­ diget ved Skrivelser fra Fæ llesrepræ sentationen for Vogn- mænd ønsker en bestem t Ud talelse om Vognmandsforenin­ gens fremtidige Stilling til Arbejdsgiverforeningen, udtales følgende: Da der paa den ordinære Generalforsam ling i 1901 ikke b lev vedtaget, at Vognmandsforeningen skulde ud­ m elde sig af Arbejdsgiverforeningen, ikke h eller Ud slettelse af L oven es § 42, som har følgende Ordlyd: »Da Vogn­ mandsforeningen er indmeldt i »Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening« (Arbejdsgiverforeningen), er samtlige Med­ lemm er tillige underkastede Arbejdsgiverforeningens Love og B estemm elser«, men kun at alle Forhandlinger og Ind*1

12

betalinger sku lle gaa gennem Fæ llesrepræ sen tationen , h v il­ ket ogsaa er sket, m a a B e s t y r e l s e n f a s t h o l d e V o g n - m a n d s f o r e n i n g e n s s e l v s t æ n d i g e R e p r æ s e n t a t i o n i A r b e j d s g i v e r f o r e n i n g e n , i d e t d e n i k k e k a n e r ­ k e n d e , a t a n d r e e n d K j ø b e n h a v n s V o g n m a n d s ­ f o r e n i n g , s o m h a r v æ r e t m e d t i l a t d a n n e A r ­ b e j d s g i v e r f o r e n i n g e n , k u n d e r e p r æ s e n t e r e V o g n - m æ n d e n e i n d e n f o r n æ v n t e F o r e n i n g . K øbenhavn, den 17. Februar 1903. R p < 5 tv re 1 q p n

Carl Petersen Foreningens Form and 1903—04

Paa den samme Dag afholdte Generalforsam ling vedtoges det derfor, at Foreningen skal udmelde sig af Fæ llesrepræ sen ­ tationen og bibeholde sin direkte, selvstændige Stilling som Medlem af Arbejdsgiverforeningen. H e n r i R a s m u s s e n s sidste Gerning i hans lange og fortjenstrige Formandstid var altsaa at værne om Kjøbenhavns Vognmandsforenings Selvstændighed og Førerstilling iblandt Vognmændene; thi um iddelbart efter Generalforsam lingens Vedtagelse af dette Punkt, nedlagde han under Foreningens enstemm ige Taksigelse sit Mandat som For­ mand, og efter hans Anbefaling valgtes Ca r l P e t e r s e n til Formand med 140 Stemmer.

1 3

Skræmmet af det Attentat, der saaledes var gjort paa Vogn­ mandsforeningens Integritet, retter Ca r l P e t e r s e n i sin to- aarige Formandstid sine Bestræbelser mod at konsolidere dens Stilling ved saa stærkt som muligt at søge Samm enslutning indenfor de forskellige Afdelinger, saa at man staar stærk over­ for »den frie Vognmandsforening«, og ved Forhandlinger med Vognmandsforeningen »Prøven« lykkes det at tilvejebringe en Ordning, saa at »Prøven« ophæves og helt gaar op i »Kjøben­ havns Vognmandsforening«, og følgende Overenskom st im ellem de to Foreningers B estyrelser vedtages enstemm ig paa den or­ dinære Generalforsam ling den 16. Februar 1904: 1 . Kjøbenhavns Vognmandsforening bliver fremtidig eneste Repræsentant i Arbejdsgiverforeningen. 2 . Under Vognmandsforeningen sorterer to Afdelinger, en for Bygningskørsel og en for Stykkørsel. A lle Medlemmer, der beskæftiger sig med en af de nævnte Arter af Kørsel, skal være Medlemmer af en af Afdelingerne. I Tvivlstilfæ lde afgør Vognmandsforeningens Bestyrelse, hvilken af Afdelingerne et Medlem bør h envises til. Afdelingerne har deres egen Bestyrelse og særlige Love, der im idlertid skal godkendes af Vognmandsforeningens Besty­ relse og aldrig maa indeholde Bestemm elser, der er i Strid med Vognmandsforeningens Love. 3. Vognmandsforeningens Bestyrelse bestaar af 12 Medlemmer foruden Formanden. D enne væ lges af Generalforsam lingen lige­ som de 6 af M edlemmerne, hvoraf kun to maa være Droske- kørere. Afdelingerne for Bygnings- og Stykkørsel besæ tter hver 3 P ladser i Bestyrelsen , og de to Afdelingers Formænd skal altid være m ellem dem, der som Afdelingernes Repræsentanter faar Sæde i Vognmandsforeningens Bestyrelse. 4. Kontingentet bliver som hidtil 10 Kr. aarlig. Dog skal de Medlemmer, som tillige er M edlemmer af Afdelinger, naar de holder Kuske, betale 14 Kr. Vognmandsforeningen afholder alle Udgifter ved Afdelin­ gernes Adm inistration.

1 4

5. I Anledning af Foreningernes Samm enslu tn ing dannes et Fond til Fremme af M ed lemm ernes faglige In teresser. Fondens Midler tilvejebringes dels ved »Prøven«s Formue og dels ved den i Vognmandsforeningen i 1899 (under Lockouten) opsam - lede Kapital. For Kjøbenhavns Vognmandsforening C a r l P e t e r s e n . For Vognmandsforeningen »Prøven« I. P. R a s m u s s e n . Ved denne Overenskom st vil man bl. a. se, at der ganske stille er opnaaet det, at »Den frie Vognmandsforening« og dens Medlemmer h elt er udelukket fra Arbejdsgiverforeningen; m en ved Udarbejdelsen af de som Følge af Samm enslu tn ingen nød­ vendige Love rækker man dog de frie Vognmænd en Haand, de im idlertid ikke modtager, idet der i den paa Generalfor­ sam lingens Fortsæ ttelse den 11. April 1904 optages følgende Passus: »Af H ensyn til de nye L ovb estemm elser indrømm es der specielt »den frie Vognmandsforening« Ret til i Anledning af dens Entreprise med Københavns Magistrat om Bortkørsel af Dagrenovationen og Sneen at konstituere sig som In teressen t­ skab med fornøden B estyrelse for derigennem at varetage de enkelte Entreprenørers Interesser m ed H ensyn til denne En tre­ prise. Naar denne Ordning er truffen og Interessentskabets Medlemmer bliver staaende eller indm elder sig i Kjøbenhavns Vognmandsforening, skal de i enhver H en seende og sp ecielt ogsaa med H ensyn til den nævnte Entreprise med Magistraten have Krav paa al den Beskyttelse, som Vognmandsforeningens L ove tilsiger Medlemmerne, ligesom det forudsæ ttes, at de ved alle Lejligheder, hvor et Samarbejde m ellem Kolleger er øn ske­ ligt, fortrinsvis skal søge saadant blandt M edlemm er i Kjøben­ havns Vognmandsforening.« De med »den frie Vognmandsforening« derefter fulgte For­ handlinger førte im idlertid til et negativt Resultat, og paa Gene­ ralforsam lingen den 22. Marts 1905 maatte C a r l P e t e r s e n m eddele, at der ikke er slu ttet nogen Overenskomst, fordi det fra »Den Frie« modtagne Forslag paa væ sen tlige Punkter afveg fra Grundlaget for Forhandlingerne. Derm ed har Ca r l P e t e r ­ s e n betragtet sin Opgave som Formand som løst, og han trækker sig tilbage til Fordel for T h o r Me i e r , der i det for­ løbne Aar med Held havde led et Forhandlingerne med Kuskene,

1 5

der havde taget ret foruroligende Former. Men samme Gene­ ralforsam ling vedtager tillige en tilsyneladende ret ubetydelig Lovændring, som dog sikkert giver Bestyrelsen et Vaaben i Hænde i Kampen mod »den frie Vognmandsforening«, idet Or­ dene i § 19: »Eksklusion af M edlemmer kan finde Sted« æn­ dres til: »Bestyrelsen har Ret til at ekskludere Medlemmer«. Foreningen deltog om Somm eren i det store Haandværker- optog. (Se om staaende B illede). T h o r M e i e r s Regeringsaar opfyldes m est af nogle med

Thor Meier Foreningens Form and 1905

stor Dygtighed førte Forhandlinger med Kuskene om Ordningen af Arbejdsforholdene og med Magistraten angaaende de nye Drosketakster, der forekommer Vognmændene saa lidet heldige, at de giver Anledning til et i Larsens Lokaler afhold t P rotest­ m øde den 16. September 1905, der gør Striden yderligere bitter. T h o r M e i e r erklærede, efter at han havde gennem ført en Ordning af Lønforhøjelse til Kuskene paa et Møde den 6. Marts 1906 um iddelbart inden Generalforsam lingen, at han dels af H elbredshensyn , dels af andre Grunde maatte nedlægge sit Mandat som Formand, og skønt to af Bestyrelsens Med­ lemm er, U l r i k s e n og E m a n u e l J e n s e n , i varme Ord ud­ talte deres Anerkendelse af hans udmærkede V irksomhed som

17 Formand og paa den sam lede B estyrelses Vegne rettede en indtrængende Anmodning til ham om at lade sig genvælge, fastholdt han sin Beslutning. Paa Generalforsam lingen vedtoges im idlertid den Lovændring, at Formanden ikke længere skulde væ lges af denne, men af Bestyrelsen selv, og saaledes gik det til, at T h o r M e i e r s Efterfølger paa Formandspladsen først valgtes i B estyrelsen s Møde den 13. Marts 1906, hvor Valget faldt paa H e n r i k D. P e t e r s e n . Samtidig hermed fratraadte Foreningens mangeaarige For-

H enrik D. Petersen Foreningens Form and 1906—07 og 1917—

retningsfører M ø l l e r , og i hans Sted valgtes Hr. F. K. P e ­ t e r s e n ; Foreningens Kontor flyttedes fra Larsleistræde til Reventlowsgade, og der blev ved H e n r i k D. P e t e r s e n s Ini­ tiativ foretaget en praktisk Omfordeling af og Simplificering af Forretningsførelsen. Den stadige Strid med Kuskene førte i dette Aar til en fredelig Overenskom st im ellem »Kjøbenhavns Vognmandsforening« og »Den frie Vognmandsforening« paa den ene Side og »Kuskenes Fagforbund« paa den anden. D isse Forhandlinger viste, at »Kjøbenhavns Vognmands­ forening« og »Den frie Vognmandsforening« havde visse fæ lles Interesser, og paa en ekstraordinær Generalforsam ling stillede Bestyrelsen derfor Forslag til en Lovændring, der skulde lyde: 2

1 8

»Det er Foreningens M edlemmer forbudt at køre for eller samm en med Vognmænd, der ikke er M edlemmer af Forenin­ gen eller en anden for Tiden organiseret Forening, der er an ­ erkendt af Kjøbenhavns Vognmandsforening.« Da det im idlertid hævdpdes, at denne nye Lov vilde give de frie Vognmænd alle Fordele, m en ingen for Kjøbenhavns Vognmandsforenings Med­ lemm er, beslu ttede man ikke at lovfæ ste denne B estemm else, m en kun at vedtage den som G eneralforsam lingsbeslutning. Følgen heraf blev, at der paa Mødet den 20. September 1906 ved toges en faglig Overenskom st m e llem K jøbenhavns Vogn­ mandsforening, Den frie Vognmandsforening og Nordre Birks Vognmandsforening, skønt der rejste sig S temm er for h ellere at arbejde for, at man med eet Slag skulde søge at tvinge alle de tre Foreninger ind under eet Tag; den sejrende Part mente, at det vilde være sundere, om en saadan T ilnæ rm else skete su ccessive. D e stadige Forhandlinger om Drosketaksterne foranledigede en ekstraordinær Generalforsam ling af 5. D ecem ber 1906 til at vedtage en Opfordring til Bestyrelsen om at oprette en særlig A fdeling for Droskekørsel, og lige i Begyndelsen af 1907 lykkes det at faa en Overenskom st om forhøjede Takster gennem ført i Magistraten. S tiftelsen s Forhold har paa Grund af de store Udgifter ved dens V ed ligehold else vist sig at give saa stort Underskud, at Foreningen efter B estyrelsen s Mening bør søge den afhændet; den faar da ogsaa Generalforsam lingens Sanktion til at forsøge at afhænde Bygningen; men dette lykkedes heldigvis ikke. I Løbet af 1907 udvikledes Arbejdsforholdene saa alvorligt, at der fra Arbejdsgiverforeningens Side foresloges en Lockout, som Kjøbenhavns Vognmandsforening vedtog at slu tte sig til; m en i sidste Øjeblik afværgedes denne. Under alle disse Forhandlinger opstod der im idlertid en bitter Strid im ellem Formanden og B estyrelsen s øvrige Med­ lemm er, der mente, at Formanden havde været for eneraadig. Bestyrelsen m ente, at den, da den i Følge Lovene væ lger For­ manden, ogsaa har Ret til at afsætte ham ; da dette ikke aner­ kendes af Formanden, paafølger en D el Kævl og ekstraordi­ nære Generalforsam linger, hvis Enkeltheder nu har liden In ­ teresse. Resultatet er, at H e n r . D. P e t e r s e n ikke genvæ lges til Bestyrelsen , indtil den ordinære Generalforsam ling den 18. Marts fungerer H. P. C h r i s t e n s e n som Formand, og i det derefter følgende Møde væ lges E m a n u e l J e n s e n til For­ mand, og dette forbliver han i de tre følgende Aar 1908, 1909 og 1910. E m a n u e l J e n s e n tager Spørgsmaalet om A n s v a r s f o r -

1 9

s i k r i n g op, og paa en ekstraordinær Generalforsam ling den 4. Novem ber 1908 forelægger han et Forslag til Oprettelsen af en saadan, hvorunder han paaviser Nødvendigheden af en An­ svarsforsikring, idet han fremdrager flere Eksempler paa, hvor­ led es Ejere af Køretøjer er b levet idøm t store Erstatninger ved Ulykker, foraarsagede af Køretøjer paa Trediemands Person eller Gods. Han frem lægger et af Bestyrelsen udarbejdet Ud­ kast til Love, og disse vedtages. Formanden havde desuden forsøgt gennem Udvalg fra begge Foreninger at formaa »den frie Vognmandsforening« til at ind­

Em anuel Jensen Foreningens Form and 1908—10

træde i Kjøbenhavns Vognmandsforening; dette var ikke lyk ­ kedes, men derimod havde den frie Vognmandsforening tilbudt K jøbenhavns Vognmandsforening, at, dersom denne vilde und­ lade at give Tilbud paa Distrikterne for Dagrenovationen, da, forsaavidt den frie Vognmandsforening maatte faa disse over­ draget, at overdrage Kjøbenhavns Vognmandsforening Kørselen af Sneen. Der syn tes ikke at være Stemning herfor, men for at forsøge et Fæ llesm øde med »de Frie«; men da denne For­ ening afslog dette, vedtog man, at Kjøbenhavns Vognmands­ forening selv skulde indgive Bud paa Distrikterne til Magistraten. Saaledes var Bestræbelserne for et Samarbejde im ellem de to

2*

20 Foreninger atter strandet, denne Gang udelukkende paa »den frie Vognmandsforening«s afvisende Holdning. A lle mu lige andre Forhandlinger overskygges im idlertid i Begyndelsen af 1909 af en alvorlig Konflikt m ed Kuskene, hvis Priskurant man vilde opsige, og da disse ikke syn tes at ville forhandle, beslu ttede man at skride til Handling, men stand­ sed es af en H en stilling fra Arbejdsgiverforeningen om under de forhaandenværende Arbejdsforhold ikke at foretage nogen For­ andring, og herfor bøjede en Generalforsam ling af 29. Marts 1909 sig loyalt. Im idlertid laa man ikke stille med H ensyn til Spørgsmaalet om at give Tilbud paa Kørsel af Sne og Dagrenovation, m en da der stadig kom Indm eldelser fra M edlemm er af »den frie Vognmandsforening« enkeltvis, undfangede E m a n u e l J e n s e n den Ide at stifte en C e n t r a l o r g a n i s a t i o n m ellem de tre Foreninger, Kjøbenhavns Vognmandsforening, »den frie« og Nordre Birks Vognmandsforening, idet man h enviser til, at Arbejdsgiverforeningen har nægtet at optage »den frie Vogn­ mandsforening« som Medlem , saa længe Konflikten med Kjøben­ havns Vognmandsforening vedvarer. Den frie Vognmandsfor­ enings Svar paa dette Forslag er im idlertid undvigende, og det viser sig da ogsaa i Juli Maaned, at Grunden er den, at denne Forening atter har faaet D istrikterne tildelt af Magistraten, skønt E m a n u e l J e n s e n endda i April Maaned offentlig som Vogn­ mandsforeningens Formand i Bladene har protesteret imod den Maade, Magistrats-Licitationen foregaar ved Underhaandstilbud; paa en Generalforsam ling den 14. Juli 1909 gennem fører E m a ­ n u e l J e n s e n da under nogen Modstand sit Forslag om, at der fra den 1. August in tetsom h elst Samarbejde maa finde Sted med »den frie Forening«s Medlemmer, hvorimod man under Kontrol vedtager at støtte de M edlemmer af Kjøbenhavns V ogn ­ mandsforening, der maatte lide Tab ved ikke at maatte hjælpe »den frie«s M edlemmer under even tuel Snekørsel. Overfor de Medlemmer af »den Frie«, der havde søgt Optagelse i Kjøben­ havns Vognmandsforening vedtoges det at svare, at de kunde optages, naar de skriftlig forpligtede sig til at udtræde af »den Frie« inden 1. November, idet man paa ingen Maade vilde taale, at nogen paa een Gang maatte være Medlem af begge For­ eninger. D et samm e maatte blive Forholdet med M edlemmerne af »Nordre Birks Vognmandsforening«, da det viste sig, at denne havde a llieret sig m ed »Den Frie«. Der indtraadte im idlertid derved nogle Vanskeligheder, idet »den fries«s udtraadte Med­ lemm er allerede havde overtaget Kørselen for Magistraten i nogle Distrikter, som de nødig vilde af med igen, og en Mand som Vognmand N i s i er paa Købmagergade havde en for læ n

2 1

gere Tid løbende Kontrakt med P ostholder H. H a n s e n , selve »den frie«s Formand, vedrørende Postvæ sen ets Kørsel i Jule- og Nytaarsdagene; m en ved en Behændighed og enestaaende diplomatisk Evne lykkes det E m a n u e 1 J e n s e n at faa Sagerne til at glide. Og der var saamænd nok at bekymre sig om foruden. Hestedroskeejerne begynder at frygte det nydannede Taxa, paa hvilket der ikke ses med altfor venlige Øjne fra Vognmændenes Side, og de ønsker derfor en særlig Afdeling for Droskeejere oprettet; m en da der kun er 11 Medlemmer, der udelukkende ernærer sig ved Droskekørsel, findes det jo for lidt til at danne Afdeling paa, og der op stilles den Fordring, at der maa være m indst 50 for, at man kan danne Afdeling. Saa vaagner Æ ng­ stelsen for, at »Haandværkerbanken«, hvori Foreningen har sine Midler, ikke er solid nok — dette er jo længe inde de store Bankkrach’s Tid — ; man spekulerer paa at anbringe Pengene rundt om i flere forskellige Banker for at sprede Risikoen; men Standsfølelsen gør sig gæ ldende; man m ener først og fremmest at burde støtte »sin egen Bank« og ikke at svække dens Kredit ved, at det skal rygtes, at Vognmændene er ængstelige. Im idlertid har »Den frie« i Løbet af 1910 forandret Taktik. D et er af altfor stor Betydning for dens Medlemmer under de vanskelige Forhold til Kuskene at blive optagne i Arbejdsgiver­ foreningen; men dette vil E m a n u e l J e n s e n ogsaa for enhver Pris forhindre. D et lykkes ham; den 16. September 1910 af­ sender Arbejdsgiverforeningen nem lig følgende Skrivelse: »Kjøbenhavns Vognmandsforening. Herved har jeg den Æ re at m eddele, at vort Forret­ ningsudvalg i sit Møde i Gaar behandlede den af det ned­ satte Udvalg afgivne Indstilling i Vognmandssagen, og at man vedtog denne Indstilling, som gaar ud paa følgende: 1) at det m eddeles Den frie Vognmandsforening, at man efter P røvelse af Forholdene er naaet til det Resultat, at denne Forening kun kan blive optaget s o m A f ­ d e l i n g a f K j ø b e n h a v n s V o g n m a n d s f o r e n i n g under Former, der iøvigt kan blive Genstand for nær­ m ere Forhandling. 2) at Nordre Birks Vognmandsforening nægtes Sanktion til at have Medlemmer med Forretningshjemsted udenfor Birket, og at even tuel D ispensation herfra maa søges i hvert enkelt Tilfælde, samt 3) at det h en stilles til Arbejdsgiverforeningens Medlemmer

22 under lige Forhold fortrinsvis at benytte Kjøbenhavns Vognmandsforening til sit Arbejde. Man gaar ud fra, at Sagen herm ed er ordnet paa en saadan Maade, at den ærede Forening kan føle sig tilfreds­ stillet herved. P. F. V. K a s p a r R o s t r u p . Herved var m eget naaet, og navnlig var man glad for denne Skrivelses § 3, der stod i nøje O veren sstemm else med Arbejds­ giverforeningens Grundlov; desværre viste det sig lige ned til de sidste Dage, at skønt Arbejdsgiverforeningen stadig paa P a­ piret fastholdt, at dens M edlemmer fortrinsvis skulde benytte K jøbenhavns Vognmandsforening, tog man til Tider fra Med­ lemm ern es Side altfor ringe H ensyn dertil og lod h elt uorga­ niserede Vognmænd have Lov til at underbyde Foreningens Priser. At dette skabte en v is B itterhed imod Arbejdsgiver­ foreningen, som man m en te ikke ydede tilstrækkelig Støtte paa dette Punkt, m en s den stadig krævede streng O verholdelse af Vognmandsforeningens Pligter, er forstaaeligt nok. Med H ensyn til Optagelse af tidligere M edlemmer af »den fri« vedtages det derefter, at de, der er bundne af deres Kon­ trakt, maa have Ret til at køre de Distrikter, de for Tiden har saa vel ved Dagrenovation som Sne; m en alt øvrigt Samarbejde med M edlemm er af »den fri« bortfalder, idet de i alt underkaster sig Kjøbenhavns Vognmandsforenings Love og Vedtægter, dog maa de, hvis Københavns Magistrat og kun naar denne for­ langer det, køre Sne i andre Distrikter, da de ved deres Under­ skrift hefter derfor overfor Magistraten. Paa Generalforsam lingen den 14. Marts 1911 valgtes H e n ­ r i k D. P e t e r s e n paa ny ind i Bestyrelsen , hvilket havde til Følge, at E m a n u e l J e n s e n trak sig tilbage som Foreningens Formand, idet han, da han i sin Tid deltog i den indbyrdes Konflikt i Bestyrelsen, der førte til H e n r . D. P e t e r s e n s Af­ gang som Formand, overfor sine daværende Kolleger havde forpligtet sig til ikke at samarbejde med H e n r . D. P e t e r s e n . Da Forholdene ikke havde forandret sig væ sentligt senere, m ente han loyalt at maatte bøje sig for Kendsgerningerne og gaa. Hermed er E m a n u e l J e n s e n s dygtige og uegennyttige Arbejde som Formand i Foreningen endt; men ingensinde svæk­ kedes hans In teresse for Foreningen og dens V el et Øjeblik; hans Navn er det, der herefter findes hyppigst i dens Forhånd-

23

lingsprotokoller; som oftest er han i Opposition, men altid loyalt. E t stort Arbejde gjorde han i sine sidste Leveaar som Inspektør ved S tiftelsen , for hvis Beboere han var som et For­ syn. I Gerningen viste han dette ved i 1924 at bekoste I n d ­ l æ g g e t a f e l e k t r i s k L y s i Stiftelsen, hvorved han ikke alene skabte Glæde hos Beboerne, men tillige forhøjede Byg­ ningens Værdi, idet man kunde forhøje Lejen for de udlejede Lokaler og Butikker føleligt. Ved hans Død skrev den nuvæ ­ rende Formand, M a x M a d s e n , nogle Mindeord om ham, som , da de ikke, som deres Hensigt var, naaede Optagelse i »Vogn­ mandsbladet«, skal citeres her: »Lørdag d. 26. Juni 1926 Kl. 6 døde Vognmand E m a n u e l J e n s e n , 68 Aar gammel. Med ham er en af Kjøbenhavns Vognmandsforenings gamle, trofaste Støtter gaaet bort. E m a n u e l J e n s e n har som ung lært Murerfaget, m en fik L y st til Scenen, forlod Haandværket og rejste hele Landet rundt som Provinsskuesp iller. Da der efterhaanden faldt lidt Ro over ham, nedsatte han sig som Frugt- og V ildthandler paa Vesterbro, og jeg husker tydelig hans egen Frem stilling af Starten; det var med en Trækvogn til Grønttorvet og 10 Kr. i Lomm en , og der maatte han købe Grønkaal for Halvdelen for da at have lidt at pynte V induet med. Han arbejdede sin Forretning støt fremad og var en Tid lang Formand for Frugt-, Vildt- og Grønthandler- Foreningen. Ved siden af Grøntforretningen begyndte han lidt Vognmandsforretning, og det varede ikke længe, inden han afstod Grøntforretningen og udelukkende helligede sig Vognmandsforretningen, som han med Tiden oparbejdede til en anselig Størrelse, ca. 50 H este. Em anuel Jen sen s Navn er godt kendt i Kjøbenhavns Vognmandsforening; han har i ca. 20 Aar været i de første Rækker for Føringen af Foreningen, i to Aar var han For­ eningens Formand (1908— 10), i 12 Aar har han været For­ mand for Bygningsafdelingen, og i de sidste 5 Aar var han Inspektør for Stiftelsen . Han var en sikker Mand til alle Generalforsam linger og var ved disse en ivrig Debattør. Han yndede at samm enligne sig se lv med »det lille Uro«, dette Skib e. 1., som man tit ser i Landmandshjem , hæn­ gende under Loftet, og som aldrig er stille. Og han sagde altid, at saa længe der var Uro i en Forening, var der Liv, men naar der b lev stille, laa Foreningen i Dvale. Vi har ikke alle v ille t give ham Ret heri, idet man til Tider godt kan mærke, at en Forening trænger til Ro. I de sidste 5 Aar, i den Tid, hvor Emanuel Jensen

24 har været Inspektør for S tiftelsen, drev han ikke V ogn ­ mandsforretning mere, m en passede sine E jendomme, hvoraf han havde syv, og som saadan havde han et indgaaende Kendskab til københavnske E jendomm e; man kunde derfor i K jøbenhavns Vognmandsforening ikke faa nogen bedre, m ed m ere praktiske Tag paa Tingene, til at være Inspektør. Han var en god Mand for Foreningens gam le og for S tiftelsen , hvilket ogsaa ses af, at han i 1924 skænkede den Gave at indlægge elektrisk Lys i S tiftelsen, et stort Gode for de gamle, som derved fik det m ere tidssvarende, og et Gode for Foreningen, som igennem den D el af Stiftelsen, der er udlejet, fik en Mer-Indtægt af 1400 Kr. aarligt og samtidig fik S tiftelsen til at svare sig, hvad den aldrig har kunnet før. I de sidste to Aar har Em anuel Jensen været syg og m eget daarligt gaaende, og det var en Ynk for ca. 1 Aar siden ved Vognmandsforeningens Generalforsam ling i Haand- værkerforeningen at se den gam le Kamphane, drevet af den aldrig svigtende In teresse for Vognmandsforeningen, komme kravlende ved Støtte af to Stokke ind i Salen. Og en af hans største Glæder var, naar jeg ved at besøge ham paa Sygelejet vilde fortæ lle ham lidt om, hvad der rørte sig i Foreningen, Bestyrelsen og S tiftelsen. Han havde saa sikkert haabet at kunne tilbringe Somm eren paa sin V illa i Char- lotten lund og der sam le Kræfter til Foreningens og Stiftel­ sen s Jubilæum sfest; m en det naaede han ikke. Jeg vil paa B estyrelsen s Vegne takke ham for, hvad han har været for Foreningen og i Sæ rdeleshed for Stiftel­ sen ved at udtale et Æ re være hans Minde!« — Efter E m a n u e l J e n s e n s Afgang som Formand over­ tog, som sagt, T h o r M e i e r for anden Gang Formandshvervet, og han fungerer nu i Aarene 1911, 12 og 13. I 1911 er man stadig optaget af frugtesløse Forhandlinger med »den frie«, idet navnlig Ordningen af Snekørselen lægger H indringer for Enig­ hed i Vejen. I 1912 begynder Krigens Forløbere at mærkes, idet der stadig føres Forhandlinger med M ilitærautoriteterne om Vognmændenes Forhold med Leverance af H este under Mobilisering. Hovedforhandlingerne drejer sig im idlertid om et Forslag om Strejkeforsikring, gæ ldende baade for Strejke og Lock-out, saaledes som Arbejdsgiverforeningen har ønsket det; og dette fører til Forslag om Dannelsen af en C e n t r a l o r ­ g a n i s a t i o n af Vognmænd, om fattende Kjøbenhavns V ogn­ mandsforening, den frie Vognmandsforening og Nordre Birks

25

Vognmandsforening, og dette støttes kraftigt af Arbejdsgiver­ foreningen. Paa Generalforsam lingen den 10. December 1912 vedtages det at tiltræde det Forlig, der ligger i nævnte Centralorganisa­ tions Oprettelse, dog saaledes, at ingen samtidig kan være Med­ lem af »den frie Vognmandsforening« og »Kjøbenhavns Vogn­ mandsforening« eller overhovedet af to Foreninger; men man er fremtidig berettiget til at køre alt sammen med de to nævnte Foreninger. Samtidig m eddeles det, at Strejkeforsikringen er op ­ rettet, saaledes at der indbetales 16 Øre ugentlig pr. Kusk, der i Forbindelse med den tilbageværende Hjælpefond vil kunne yde et lignende Tilskud pr. Mand pr. Dag som Strejkeforsikrin­ gen, nem lig ialt 2,34 pr. Dag i 26 Dage, hvis der ingen Strejke kommer inden 1916, vil man even tu elt kunne tilbagebetale Med­ lemm erne det efter 1912 indbetalte Beløb. De paa Grund af Centralorganisationens og Strejkeforsikringens Oprettelse nød­ vendige Lovændringer vedtoges enstemm ig, og endelig kan man aande frit efter den lange og forbitrede Kamp med »den frie«, og det er med stor L ettelse og Glæde, at Bestyrelsen vedtager Sanktion til at ophæve alle de angaaende »den frie« og «Nordre Birks« Vognmandsforeninger bestaaende Forbud. Aaret 1913 bliver derfor et af de fredsomm eligste Aar, For­ eningen overhoved et kan opvise. Da man er ked af de mange, tit uerholdelige Bøder for Brud paa Kollegialitet og Aftaler, vedtager man T iltrædelse af følgende B estemm else i Centralorganisationens Love: »Saafremt et Medlem forser sig imod Bestemm elserne i §§ 2 og 5 eller i Centralorganisationens Love, kan Centralorga­ nisationen erklære vedkomm ende blokeret, og intet Medlem af de samm enslu ttede Foreninger skal da være berettiget til at udføre Kørsel for vedkomm ende eller til at benytte vedkom ­ m endes Køretøjer. Samme Ret til at blokere et Medlem skal Centralorgani­ sationen have, naar en af de samm enslu ttede Foreninger gør Indberetning om, at et af dens M edlemmer har forset sig imod en af de B estemm elser i Foreningens Love, som er givne til Sikring af Vognmændenes økonom iske Interesser.« — D isse B estemm elser siger bedre end mange Udtog af L ov ­ paragraffer, at Centralorganisationens Opgave er paa alle de samm enslu ttede Foreningers Vegne at haandhæve disses fæ lles faglige Interesser, og som saadan har C. O. virket fortræffe­ ligt siden. Som en Besegling af Freden har Generalforsam lingen yder­ ligere bemyndiget Bestyrelsen til at eftergive (even tuelt tilbage­ betale) de Bøder, der i de sidste Aar før Sammenslutningen

26 med de andre Vognmandsforeninger er forskyldte for Sam ­ arbejde med M edlemm er af den frie Vognmandsforening, dog at de Medlemmer, der har paabegyndt Sag imod Foreningen i Anledning af de idøm te Bøder, naturligvis maa lade Sagen falde med Forpligtelse til ikke at anlægge dem paa ny. En kort Gnidning opstod der ved, at enkelte Medlemmer m ente, at det var forkert, at Centralorganisationens Formand, H e n r i k D. P e t e r s e n , tillige er Formand for Stykgodsafde­ lingen, men det hævdes, at det er en Fordel, at et Medlem af

Rasmus Andersen Foreningens Form and 1914—16

Kjøbenhavns Vognmandsforening beklæder den ledende P ost i Centralorganisationen. Da T h o r M e i e r efter disse smukke Resultater m en te at kunne fortjene H vile, bad han sig paa B estyrelsesm ødet den 27. Februar 1914 fritaget for H vervet som Formand og foreslog Næstformanden, R a s m u s A n d e r s e n , til sin Efterfølger; Be­ styrelsen anmodede indtrængende M e i e r om at frafalde sin Beslutning og udsatte Valget af Formand, men da M e i e r fast­ hold t sit Ønske, valgtes R a s m u s A n d e r s e n endelig til For­ mand den 3. Marts 1914. De tre Aar, der svinder under R. A n d e r s e n s Formands­ skab bliver udadtil nogle af de m est bevægede i Foreningens

2 7

H istorie. I 1913 havde Vognmandsforeningen slu ttet Kontrakt med Københavns Kommandant og Chefen for Orlogsværftet om Levering af H este, Vogne og Kuske; men man var hverken hos M ilitæret eller blandt Vognmændene forberedt paa, at der skulde komm e en Krig saa snart og saa pludseligt. Da Krigserklæringen m ellem Frankrig og Tyskland indtraf den 1. August 1914, og Sikringsstyrken øjeblikkelig b lev indkaldt, var Militæret saa lidt forberedt der paa, at det end ikke, skønt Overenskom sten, hvori det udtrykkelig var krævet, var over et Aar gammel, endnu havde omdelt de Rekvisitionssedler, der for even tuel M obilise­ rings Skyld til enhver Tid skulde ligge hos alle Vognmænd, saa de kunde have alt rede. Kl. 6 om Efterm iddagen den 1. August blev der ringet til Vognmandsforeningens Kontor, om man uopholdelig vilde give Møde hos Kommandanten. H e n r i k D. P e t e r s e n , som da rent tilfældig befandt sig paa Kontoret, gik derud, og det kan nok være, han kom tilbage i en Fart; man forlangte nem lig hos Kommandanten, at et bestem t Antal H este og Køretøtøjer uop­ holdelig skulde fordeles over hele Sjællands Fæstningsterræn. H e n r i k D. P e t e r s e n tilkaldte nu de B estyrelsesm edlemm er, han i en Fart kunde faa fat paa; m en Arbejdet gik til at be­ gynde med kun langsom t; der var kun een Telefon paa Kon­ toret, og saa godt som alle Steder, hvor man ringede hen, var Kuskene allerede gaaet hjem. Men raadvild har H e n r i k D. P e t e r s e n aldrig været: ved at dele Vognmandsfagregistret i Telefonbogen i to D ele og afgive den ene Halvdel til S tatstele­ grafen, den anden til Telefonselskabet med Ordre til at udsende Eksprestelegramm er til Medlemmerne om at ringe Vognmands­ foreningens Kontor op øjeblikkelig, lykkedes det i Løbet af Natten at faa sam let og fordelt de 160 Køretøjer og Heste, der var rekvireret, saaledes at de var paa P letten den næste Morgen tidlig. H e n r i k D. P e t e r s e n blev valgt til D elegeret hos Kommandanten, og allerede den næste Morgen Kl. il/2 blev han ringet op af Kommandanten med nye Ordrer, der øje­ blikkelig skulde efterkommes. H ele denne Kørsel for Militæret, der varede i Maaned, gav Bestyrelsen en Del Ekstraarbejde og en ret kombineret og kostbar Administration, som Foreningen aldrig fik nogen Tak eller noget Vederlag for; men Krig er jo Krig. Naturligvis medførte Krigens Udbrud straks en pludselig Standsning af al Trafik og Byggeforetagender, og den stigende Pris paa alt havde ogsaa sin Indflydelse paa Vognmandsstandens Fornødenheder. De regulerende Forbud og Prisforanstaltninger skruede yderligere Priserne op, men lige straks undlod Vogn­ mændene at følge Prisstigningen, da de jo som de fleste haabede

28 paa, at Krigen vilde være af kort Varighed. Straks, da Foderpri­ serne begyndte at stige, beslu ttede Bestyrelsen at indkøbe en D el forskellige Foderstoffer for Foreningens Medlemmer, saaledes at disse i hvert Fald et Stykke Tid vilde kunne faa dette til rimelig Pris. B estyrelsen s Foretagsomhed paa dette Omraade b lev im id­ lertid ikke paaskønnet tilstrækkeligt af M edlemm erne, og efter en Tids Forløb opgav Bestyrelsen dette utaknemmelige Arbejde, og kort efter overtog Staten se lv Reguleringen. Under den over­ ordentlige Komm ission oprettedes da et saakaldt Fourage-Udvalg, hvori T h o r M e i e r og H e n r i k D P e t e r s e n fik Sæde paa Vognmændenes Vegne. Da Vognmændene nu, tvungne af Om­ stændighederne satte deres Priser 35 °/0 op, reagerede mange derimod, men da »den overordentlige Komm ission« fik disse Priser til kritisk Eftersyn, maatte den indrømme, at Kalkula­ tionen stod sin Prøve. Ved en senere Prisforhøjelse blev Sagen paa Foranledning af »den overordentlige Komm ission« af Inden ­ rigsm inisteriet overgivet til Prisregulering af Københavns Kom­ mune, der da selv var b levet Vognmand, og derfor vold te Ord­ ningen ingen Vanskeligheder. For med det samm e at tale h elt ud om Krigen og dens Virkninger, maa det indrømmes, at Krigen vel øjeblikkelig m ed ­ førte en Standsning i Erhvervet, men snart efter ændrede dette sig paa det glædeligste og gav Anledning til en usædvanlig og overordentlig stor Trafik, idet København blev Stapelstad for hele Ø stersøen, idet al den T ilførsel, der tidligere var sket til Tyskland, Østrig, Ungarn og Rusland over Hamborg, nu dirige­ redes over København, og der opstod en hel Guldalder, der holdt sig til udover Fredsslutningen, indtil den omkring 1920 p ludselig ophørte og afløstes af den Krise, vi endnu ikke helt har overstaaet. Men var dette rigtigt, at ingen Vognmand nogensinde før var b levet V elhaver ved sit Erhverv, maa det ogsaa siges, at Vognmændene i denne Periode virkelig tjente gode Penge og var i Færd med at blive rigtig v elstilled e M ellem standsfolk; men den bratte Overgang føltes maaske netop derfor dobbelt saa haardt. A llerede forinden Krigens Udbrud havde Bestyrelsen paa Centralorganisationens Foranledning vedtaget at slu tte en Over­ enskom st — foreløbig for et Aar — med Vogn- og Beslag­ sm edene, hvorved man vil opnaa gensidig Støtte overfor usund og skadelig Konkurrence. I Anledning af en Strid om Sammensæ tningen af Central­ organisationens B estyrelse vedtages det enstemm igt paa en ekstraordinær Generalforsam ling den 9. September 1925 fø l­ gende :

29 »Centralorganisationens Bestyrelse bestaar af 12 Med­ lemm er, af hvilke de 6 væ lges af Kjøbenhavns Vognmands­ forening, de 3 af »den frie Vognmandsforening« og de 3 af »Nordre Birks Vognmandsforening«. Hver Forening bestemm er de Regler, efter hvilke Medlemmerne væ lges. Bestyrelsen vælger sin Formand blandt sine Medlemmer. Valget gælder for et Aar og foretages paa det første Bestyrelsesm øde i Marts Maaned.« Med H ensyn til Forholdet til Magistratens Bortforpagtning af Dagrenovation og Snekørsel vedtager man den 4. November 1915 følgende: »Kjøbenhavns Vognmandsforening tilsiger »den frie Vogn­ mandsforening« sin Støtte til atter at erholde Udførselen af Dagrenovationen til April 1916 efter Tilbud, som anerkendes af Centralorganisationen. D enne træder i Forhandling med Ma­ gistraten om Udførslen af Sneen til Priser, der, forinden Over­ enskom sten tiltrædes, anerkendes af Kjøbenhavns Vogmands- forening.« Men Følgerne af alle de mange Forhandlinger bliver til sidst, at Magistraten, da de Radikale og Socialdemokraterne i 1916 har vundet Flertal i Borgerrepræsentationen under den maskerede Forestilling, at det var Kørselen af Dagrenovationen, man vilde have bedre og billigere udført, oprettede sin e g e n k o m m u n a l e K ø r s e l s a f d e l i n g , der navnlig skulde beskæf­ tige sig med Dagrenovation, Snekørsel og Kørsel af Materialer til Vej- og K loakvæsenet. »Havde de in teresserede Vognmænd den Gang«, siger H e n ­ r i k D. P e t e r s e n i sin Jubilæum stale ved 70 Aarsfesten, »haft den rette Forstaaelse af Sagens Alvor, havde den sikkert kunnet forhindre Sagens Gennem førelse i Borgerrepræsentationen, idet det M ellem værende det drejede sig om, m ellem hvad Magi­ straten vilde yde, og hvad »den frie Vognmandsforening« kræ­ vede som Betaling for Dagrenovationen, drejede sig om, saa vidt jeg erindrer, kun 20,000 Kr. paa et sam let Beløb af m ellem 7 og 800,000 Kr. Efter at Kørselsafdelingen var oprettet, lod den im idlertid Dagrenovationen udføre af de gamle Vognmænd og overtog efterhaanden al anden Kørsel og senere ligeledes en D el af Dagrenovationens Distrikter. Har Oprettelsen af denne Kørselsafdeling været til Skade for Vognmandsstanden, maa det siges, at den ikke har været til Gavn for Kommu­ nen, men er b levet denne en dyr Afdeling, som det vilde være umuligt for, paa lige Fod, at konkurrere med de private Vogn­ mænd«. Paa Generalforsam lingen den 14. Februar 1916 vedtog man paa B estyrelsen s Forslag en Ændring af dennes Samm ensæ t­ ning, saaledes at denne kom til at bestaa af 13 Medlemmer,