KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

8

I. D et æl d st e K o l l e g i um 1), som fra 1537—1601 var den egentlige Universitetsbygning, der 1622 solgtes til Kommunitetet og indrettedes til Spisesal for Alumnerne, laa paa Hjørnet af Nørregade og Frue Kirkegaard2), den nuvæ­ rende Frue Kirkeplads. Bygningen var opført i gotisk Stil med takkede Gavle3), grundmuret4), teglhængt5), 2 Etager liøj6), 29 Alen lang og 12 Alen bred (indven­ digt Maal)7). Gavlfaçaden, som vendte mod Kirkegaarden, havde 2 Fag, Side- façaden mod Nørregade 4 Fag Vinduer i hver Etage, og ingen af disse Façader havde Døre. I Façaderne ind mod Gaarden fandtes i hver Etage en Dør og 4 Fag Vinduer8). I Følge de i Note 8 anførte Udtryk i Regnskaberne er det rimeligt, at Døren i øverste Etage, fra hvilken en Trappe førte ned, sad i Gavlfaçaden, og at Døren til det nederste Avditorium var anbragt i samme Façade. Det sidste kan nemlig sluttes af, at Regnskaberne betegne det nederste Avditorinm som Lejsen ved Trappen, hvilken Betegnelse kun bliver forklarlig, naar Døren til den fandtes i Nærlieden af Trappen, som førte op til øverste Etage. Paa Huset var anbragt en tjæret Klokkestabel9), et Klokkehus, hvor i den lille Klokke hang, hvormed der ringedes til Lejse 10). I hver Etage var, i det mindste i Tidsrummet fra 1583—8611 ), kun ét Rum, og begge dissse Rum benyttedes til Avditorier12). Avditoriet i nederste Etage kal­ des i Regnskaberne: inferius lectorium, det nederste lectorium til Nørregade, Lej­ sen under neden, den nederste Lejse, den nederste Lejse ved Trappen, Lejsen ved Trappen, Mester Klaus’s Lejse13), det nederste collegium, det nederste Collegii- Hus. Avditoriet i øverste Etage benævnes: superius lectorium, den øverste Lejse, det øverste Kollegium, det øverste Collegii-Hus14). Foruden de nævnte to fandtes der til samme Tid endnu et tredje Avditorium ') Benævnelserne ,.det gamle Kollegium“ og „collegium vetus;‘ brugtes baade om det ældste Kollegium og om Avditoriet under Biblioteket, det senere domus anatómica, A. C. 12. Sept. 1622; Engelstoft og Verlauff S. 28; Regnsk. 16 10—1 1 , 1629—30. — 2) Regnsk. 1583—1586, jfr. Cragii Additam. III. p. 94. — 3) Jfr. Bil­ ledet S. 5. — 4) A. C. 5. Juli 1623. Engelstoft og Verlauff S. 28. — 5) Regnsk. 1625—26. — 6) Jfr. Cragii Additam. III. p. 94. Billedet S. 5. — ') Regnsk. 1623 —24. — 8) I Regnskaberne fra 1583—87 nævnes i nederste Etage gjentagne Gange: Den Karm b a g Døren ud til Gaarden, anden Karm, tredje Karm, fjerde Karm, de to Vinduer paa Gavlen, de 4 Karme ud til Gaden; en Gang omtales 1 Vindue til „Kjærgaarden“. I øverste Etage nævnes ligeledes gjentagne Gange: den Karm næst Døren ud til Gaarden, anden Karm, tredje Karm, fjerde Karm og de 4 Karme ud til Gaden. En enkelt Gang nævnes ogsaa 2 Karme paa Gavlen. — 9) Regnsk. 1544—45, 1556—57, 1573—74. Man maa vist nok tænke sig Klokkestabelen an­ bragt paa Husets Gavl overensstemmende med Forholdet ved vore Landsbykirker. Naar man nemlig undersøger de Materialier, der i Følge Regnskaberne ere an­ vendte til Klokkehuset, vil det let ses, at disse langtfra strække til Opførelsen af et Klokkespir, og et saadant er desuden ikke fremstillet paa nogen af de samtidige Afbildninger. — ,0) Ovfr. I. S. 282. — 1 ’) Jfr. ogsaa Cragii Addi­ tam. in. p. 94. — 12) Regnsk. 1583—87, jfr. Anm. 7. — 13) Formodentlig Me­ ster Klas Lavritsen Skavbo, jfr. Rørdam II. S. 486—90. — 14) Regnsk. 1575—76, 158 1—87, 1590—91.