KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

3 64

til Trods for deres særlige Bestemmelse vedblivende anses som S tats- ejendom? Som et Bevis mod den sidstnævnte Mulighed vil man vel strax henvise til den K jendsgjerning, a t Sprogbrugen vedkjender sig en Ad­ skillelse mellem Stats- og Universitetsform uen, som navnlig ogsaa frem­ træder i selve Fund atsern e, der henlægge Statsejendomme og S tats­ indtægter til U n iv ersitetet, Akadem iet o. s. v. Kan dette fornuftigvis forstaas anderledes end som en Overdragelse af Formuegoder fra Staten til et derfra forskjelligt R etssubjekt? Svaret paa dette Spørgsmaal lyder im idlertid: Jo, det kan forstaas anderledes. T il Bevis paa denne P aa­ stands R igtighed kan foreløbig henvises til, hvad der er bemæ rket oven for i Kap. III om Universitetsformuens Anvendelse. D eraf vil fremgaa, at Universitetet i tidligere T id i et vist Omfang selv henlagde bestem te Indbegreb af Indtæ gter til Fyldelstgjørelse af bestem te Fornødenheder og paa den Maade dannede et eget Indbegreb af særlige akademiske Fonds, saa som Bygningskassen, de enkelte corpora o. s. v. For at faa den stø rst mulige Analogi med det her omspurgte Tilfælde frem kunne vi derhos tænke o s , a t de paagjældende Ind tæ g ter af Universitetet vare bestem te til bedste for en vis akademisk A n stalt, saa som Biblioteket eller Observatoriet. Det er da indlysende, a t man ogsaa i saa Fald kunde opstille en Adskillelse mellem f. Ex. Universitetets og Bibliotekets In d tæ g te r; men at denne Adskillelse dog ingenlunde m aatte forstaas paa den Maade, som om Bibliotekets Indtægter ikke længere tilh ø rte Univer­ sitetet. Tvært imod betegnede Adskillelsen m e llem , om en Ind tæ g t tilhørte Fælleskassen eller Bygningskassen, fiscus eller corpus, Univer­ sitetet eller Biblioteket o. s. v , k u n , at den i første Fald var bestem t til Gavn for Universitetet i Almindelighed og derfor frit kunde anvendes til Fyldestgjørelse af en hvilken som h elst af dettes sam tlige Fornøden­ heder, medens den i sidste Fald havde den særlige Bestemmelse a t tjene et enkelt bestem t Eormaal; men da dette dog var et Universitets- foimaal, m aatte den til Opnaaelse deraf bestemte Formue ogsaa henregnes til Universitetsformuen i videre Forstand. Spørgei man dernæst om -Øjemedet, i hvilket den paagjældende Disposition maatte siges at være sket, er det k la rt, a t den ikke var tiuften til bedste for nogen som helst anden end netop Universitetet selv, i det den tilsigtede at skaffe det et vist Gode, nemlig en særlig Betryg­ gelse for Fyldestgjørelsen af en vis Fornødenhed. Men da det staar enhver fiit foi attei at give Afkald paa de økonomiske Goder, han har forskaffet sig selv, m aatte det ogsaa til enhver T id staa Universitetet frit for at renuncere paa den erhvervede Fordel ved igjen at ophæve den trufne Disposition, anvende den paagjældende Formuebestanddel til bedste for Universitetets alm indelige Formaal og fyldestgjøre den særlige Fornødenhed, til hvis Tilfi edsstillelse den tidligere udelukkende havde været bestemt, paa samme Maade som alle andre ved forholdsvise B idrag fra Fæ lles­ kassen.