KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

362 I Henseende til Anvendelsen af Fælleskassens M idler erindres, at fiscus universitatis fra gammel T id opfattedes som Professorernes Fæ lles­ kasse, i det deres Underhold betragtedes som det almindelige Formaal, til hvilket Universitetets Indtæ gter vare bestem te, for saa vidt de ikke havde noget andet, særligt ø jem ed , og i K raft af denne B etragtn ing blev da Overskuddet af Fælleskassens Indtæ gter i det væsentlige G jenstand for D istributs mellem Professorerne. Ved Korporas Ophævelse gik Fælleskassen over til at kaldes den akademiske Fond. Denne Benævnelse er egentlig ikke lovhjem let; th i vel hedder det i en D irektions-Indberetning af 1808, at den akademiske Fond er dannet ved Rskr. 25. Septbr 1801; men det er en ren F e jl­ tagelse. I andre Indberetninger siges, at den er dannet ved Besol. 25. Novbr. 1796, men det er heller ikke ganske korrekt, da Benævnelsen ikke bruges i Resolutionen selv, om end i Indstillingen til samme. R ig­ tig st maa Benævnelsen derfor siges at være sædvansmæssig hjemlet. Om Fondens Indtæ gter og Udgifter efter Korporas Ophævelse og deres Forøgelse efter Specialkassernes Bortfalden ved Resol. 25. Novbr. 1836 henvise vi til det ovfr. II. S. 291 og i foregaaende § bemærkede. Dér er ogsaa frem stillet det mæ rkeligste ved Fondens H istorie ind til Aar 1836, nemlig dens vedvarende betydelige Underbalance, dennes Dækning- ved Hjælp af Kommunitetets Bidrag og den første Normering af Indtægter og U dg ifter ved Resol. 25. Novbr. 1836. Ved Normalreglementet af 1844 skiftede Udtrykket akademisk Fond Betydning. Skjønt det nem lig fra først af i egentlig Forstand betegnede Universitetets almindelige K asse, og dette endnu er Tilfæ ldet i Resol. 2. Decbr. 1836 §§ 3 og 5, der tale om den akadem iske Fonds Midler og Kapitaler, havde man ved Brugen deraf dog fortrinsvis og nærmest de sidstnævnte in m ente; men i Følge Normalreglem entet af 1844 indskrænkedes Udtrykket yderligere til kun a t betegne en vis Del deraf, nemlig en Sum paa 300,000 Rdlr., af hvilke Renten, 12,000 Rdlr., tillige med Universitetets andre Indtæ gter skulde tjene til Bestridelse af dets ordinære Fornødenheder, medens Resten af Kapitalformuen i Følge samme Reglement skulde danne en Reservefond, om hvilken navnlig gjaldt den særlige Regel, at der ikke maatte anvises paa dens Renter uden i Følge speciel kongelig Resolution og endda kun til et vist begrænset Beløb. Efter 1849, da Anvendelsen af sam tlige Universitetets Indtæ gter er bleven bevilget ved Finanslovene, var im idlertid den nævnte Adskil­ lelse i det væsentlige upraktisk, og den hævedes udtrykkelig i 1856 x). I Universitetets gjæ ldende R et kjendes herefter ikke nogen Ad­ skillelse mellem en alm indelig og flere eller færre særlige Kasser saa lid t som imellem Hovedfond og Reservefond; ' men samtlige offentlige Bestanddele af dets Formue kunne i lige Grad siges a t være bestem te til Fyldestgjørelse af samtlige dets Fornødenheder, og Fordelingen af dets ') Linde: Meddel. 1849—56 S. 625.