KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

354 stilles en vis Sum til Konsistoriums fri Raadighed for a t anvendes til saadanne Formaal, der stode i noje Forbindelse med Universitetslærernes akademiske Virksomhed. Den til Drøftelse af dette Forslag nedsatte Komité, bestaaende af H. N. C l a u s e n , H. C. U r s t e d og J. E. L a r s e n , stillede sig im idlertid lid et sympatetisk over for Forslaget, hvilket den be­ tragtede som m indre praktisk, da der herefter maatte tages en Række Beløb fra en Række forskjellige Konti, og Afgjørelsen af det Spørgsmaal, fra hvilke og hvor meget der skulde ta g e s , og hvortil Beløbene m aatte anvendes, vilde volde uoverkommelige Vanskeligheder. E fter Komitéens Skjøn vilde det derfor være heldigere a t stille en sam let Sum til fri Disposition for Konsistorium, saaledes at det kun skulde være forpligtet til a t an­ vende den efter bedste S k jø n 1). Konsistorium erklærede im idlertid heller ikke a t kunne være enigt i dette sidste Forslag, men fremhævede derimod, at for saa vidt der m aatte blive Spørgsmaal om a t skjelne mellem de forskjellige Udgiftsposter, saaledes at Raadigheden over nogles Afholdelse skulde unddrages dets mere umiddelbare Bestemm else, vilde det fortrinsvis kun være Udgifterne til Universitetskontoret og til Jorcle- bogsudgifter (Normalreglementets Konto 18 og 19), hvorimod Udgifter til Bygninger, til Udgifter ved Konsistorium og til extraordinære Udgifter (Normalreglementets Nr. 20, 21, 22) stode i en saa nøje Forbindelse med Universitetslærernes akademiske Virksomhed, at Konsistorium med Hensyn til dem maatte beholde den samme Myndighed, som det hid til havde haft, nem lig til at bevilge enkelte Slags U dgifter, for saa vid t de ikke overstege 50 Rdlr. 1 øvrigt henholdt Konsistorium sig til Komitéens Betænkning, i hvis Slutning var hentydet til Muligheden af Stridens lettere Udjævning ved Hjælp af m undtlige Forhandlinger mellem D irek­ tionen og delegerede fra Konsistorium . Denne Tanke gik D irektionen ind paa og erklærede sig ved Skr. 26. Septbr. beredt til a t forhandle med Rektor, som im idlertid i Svarskrivelse af 29. s. M. paa Konsistoriums og egne Vegne frem satte Ønsket om , at Referendarius, Prof. jur. A. V. S c h e e l , maatte deltage i Forhandlingerne, hvilket ø n sk e D irek­ tionen i Skr. af 29. s. M. imødekom. Under Forhandlingerne blev det im idlertid meddelt de delegerede, at medens den kgl. Resol. af 2. Deebr. x) Ved samme Lejlighed undlod Komiteen ikke at fremhæve den forholdsvis ringe Interesse, som tilkom dette Spørgsmaal lige over for selve det skæbnesvangre Hovedspørgsmaal om Universitetets hele økonomiske Styrelsesform. „Det, som er og har været Hovedsagen for Konsistoriums Medlemmer, er at søge den størst mulige Garanti for Bestyrelsen af Universitetets Ejendomme og øvrige Midler ved at henlægge dem til en styrende Avtoritet, sammensat af et Antal af Universitetets egne Professorer i Forbindelse med Universitetets Kvæstor og underordnet det højere tilsynshavende Kollegium. Thi én Gang løsreven fra Universitetet, er det ikke at vente, at Bestyrelsen af de Ejendomme, som ere henlagte til Universitetet ved dets Stiftelse, og af de Kapitaler, som i Tidernes Løb ere skjænkede det af private Personer, atter nogen Sinde skulde vende tilbage, og hvo er i Stand til at beregne Følgerne af dette Baands Løsning under tilkommende Tiders forandrede Forhold. Det Forlangende, at give Universitetets økonomiske Bestyrelse en ny og hensigtssvarende Indretning, er af største Vigtighed; det vil udstrække sine Følger til en Tid, da vi alle, som nu behandle det, ere aftraadte fra Verdens Skueplads'.