KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

I Resolutionens andet Stykke gaves dernæst Bestemmelser angaa- ende inspectores quæ sturæ , som fremdeles skulde udnævnes af Konsisto­ rium , men have en væsentlig anden Funktion end tid ligere, i det deres fremtidige Embedspligt skulde være til enhver T id at forskaffe sig t i l ­ strækkelig Kundskab om sam tlige Universitetets økonomiske Anliggender, saaledes at Konsistorium stedse kunde erholde den fornødne Underretning om disse G jenstande, til hvilken Ende Inspektørerne skulde konferere med Kvæstor, som ved sin Instrux skulde forpligtes til at meddele dem al fornøden Oplysning. Deres Hverv skulde udøves gratis. Dét første Skridt til Gjennemførelsen af denne kgl. Resolution be­ stod i Udfærdigelsen af en Instrux for Kvæstor, og Forslag til en saadan tilstilledes Konsistorium af D irektionen ved Skr. 14. Jan . 1838. Men denne gav Signalet til Stridens Udbrud, i det Instruxen indeholdt ad­ skillige Bestemmelser, som viste en principiel Forskjel mellem Konsi­ storiums og Direktionens Opfattelse af den kgl. Resolutions Betyd­ ning. I Særdeleshed indeholdtes en Bestemmelse i Udkastets § 10, som erklæ rede, at den nærmeste Bestyrelse af hele Universitetets -Økonomi i Følge Resol. 2. Decbr. 1836 var overdraget Kvæstor paa hans An- og T ilsvar, hvilken Sætnings R igtighed Konsistorium bestem t m aatte bestride. Det nedsatte derfor en Kom ité til at afgive Betænk­ ning om Sagen, bestaaende af Hohlenberg, J. E. Larsen, Saxtorph og Sibbern. Direktionen sendte det ene Rykkerbrev efter det and et, men Komitéen arbejdede rolig videre og afgav først under 24. April sin Be­ tænkning paa 42 Folio-Sider, der indsendtes den 10. J u n i, ledsaget af Konsistoriums egen Betænkning paa 16 Folio-Sider, som var underskreven af Referendarius A. Y. S c h e e l . Med disse Betænkninger fulgte derhos en Memorial paa 35 Folio-Sider fra R e k to r, Professor H. N. Clausen, der havde ønsket sig fritagen for at blive Medlem af Komitéen for med større Frihed paa egen Haand at kunne udtale sig om Spørgsmaalet. I disse Stridsskrifter gjordes først gjæ ldende, at Konsistoriums Myndighed over Universitetets Formue var begrundet i ældgammel O rd­ ning og kgl. Tilsagn, saa som i Rskr. 3. Decbr. 1784 og Fdts. 7. Maj 1788 Kap. Y II § 7 ; at denne historisk overleverede Ordning i højeste Grad var i Universitetets In teresse, navnlig fordi Professorerne havde draget og altid vilde drage Omsorg for at bevare Universitetets E jen­ domme og Fonds og disses muligste Uafhængighed af Statsstyrelsen, hvilket var af Vigtighed for Universitetets Bestaaen og B lom stren, i det Konsistorium gjennem alle Aarhundreder var vedblevet a t være det Samme, medens Overbestyrelsen havde været mange Haande Forandringer og Afvexlinger underkastet og kanske ogsaa i Frem tiden vilde blive det, uvist paa hvad Maade. „Vi anse det desaarsag for en P lig t, som Kon­ sistorium skylder Universitetet og de følgende Slægter, a t gjøre, hvad der staar i dets Magt, til, at den nærmeste Bestyrelse af de akadem iske Sager bliver hos Universitetets egentlige Repræsentation, Medlemmerne af det akademiske Raad“.