KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

332 giets eventuelle Nydelse. Derpaa hvilede Sagen, ind til N. C. Høpfner under 12. Decbr. 1770 indkom med Andragende om, at P rivilegiet m aatte ud ­ strækkes til Sønnen P. M. Høpfner, der under 22. Decbr. 1769 var blevcn adjungeret ham som kgl. Bogtrykker. Imod Bevilling af d ette Andra­ gende protesterede Langebek i Memorial 7. Jan . 1771, som sendtes til Konsistoriums E rklæ ring, der under 11. Marts 1771 reserverede Univer-. sitetets R e t; men Kongen resolverede derpaa under 8. Apr. 1771: Diese Sache soll ausgesetzt bleiben, bis die U niversität reform irt i s t 1). Po rst efter Struensees F aid sattes den igjen i Bevægelse ved et Andragende fra Bogtrykker A. F. Stein om R et til at trykke danske og Monopol paa at sælge fremmede Almanakker. Herom afgav Konsistorium sin Betænkning under 1. Ju n i 1773, og Langebek indsendte en ny Memorial under 4. Ju li 1773; men desuagtet sejrede Universitetet, som ved Rskr. 21. Ju li 1773 fik T ilsagn om Privilegiets Gj'énerhvervelse, der ogsaa virkelig fandt Sted efter N. C. Hopfners D ød, jfr. ovfr. II. S. 23. Angaaende P rivilegiets senere Udøvelse og i Særdeleshed om Bortfor­ pagtningens Overgang til Selvforlag henvises til Selmer: Aarbog 1841 S. 29., 1844 S. 41 og 1847 S. 62; L inde Meddel. 1 8 4 9 -5 6 , Register S. 3 og Goos Aarbog 1875—76 R egister S. 1—2. § 63. X. U n i v e r s i t e t e t s K a p i t a l e r . Foreløbig mærkes, at de Pengem idler, som Konsistorium fra gammel T id havde under sin Bestyrelse, dels vare saadanne, som i videre Fo r­ stand kunde kaldes Universitetets egne, dels fremmede. T il de frem­ mede henhørte 1) F rue og T rinitatis K irkers K ap ita le r, af hvilke de sidste dog nu ere udgaaede af Universitetets Væ rgem aal, sam t i den ældste T id ogsaa andre K irkers Kapitaler, inden de paa den tidligere om talte Maade gik op i Bygningskassen. 2) Legatm idlerne. D ertil kom fra Aar 1710 ind til 1850 3) Børnepengene, om hvilke d et fornødne er bemærket ovfr. II. S. 305. Endelig ere de Professorernes Enkekasse til­ hørende Midler lige fra dens Stiftelse bievne adm inistrerede af Konsistorium . Forvaltningen af sam tlige de anførte K ap italer fandt fra først af indtil 1732 Sted efter Sæ rforvaltningsprincippet, saaledes at de enkelte Stifteisers og Legaters M idler frugtbargjordes paa fundatsmæssig Maade, i hvilken Henseende dog Aab. Brev 21. Ju n i 1681 forundte en m idler­ tidig D ispensation, og anbragtes i enkelte Obligationer, der fik Paateg- ning om helt eller delvis a t tilhøre vedkommende Stiftelse eller Legat. D et utvivlsomme Bevis paa denne Paastands R igtighed afgive R ektorats­ regnskaberne saa vel som en i 1670 ind re ttet Revisionsprotokol2), der benyttedes ved det aarlige Eftersyn, og hvori sam tlige de Obligationer, i hvilke de enkelte Stifteisers K apitaler vare anbragte, udførlig opregnes. E fter 1732 indtraadte im idlertid, som Universitetets alm indelige Regn- ’) Aktstykkerne i Kanc.s Arkiv. — 2) Konsist. Ark, Kr. 27,