KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

12 Del af Kristian IY.s Regeringstid gjorde Kongens Myndighed sig ogsaa stærkt gjældende ved de filosofiske Professoraters Besæ ttelse1). Under­ tiden hændtes det endog, at Kongen først anbefalede en, men senere, efter at en ny Kandidat var fremstaaet, gav denne Fortrinnet. Den 12. Jan. 1648 tilskrev Kongen saaledes Kansler Sehested om at lade M. Hans Jensen promoveres til Professor i Græsk, hvis han fandtes tjenlig dertil; men den 28. s. M. fik Kansleren Brev om at forfremme Rasmus Vinding, „som vi erfare dertil ej udygtig at skulle væ re,“ til samme Profession2). I Reglen tav Professorerne og samtykte i de kongelige Paalæg, i det de ikke vilde „understaa sig at sige noget imod kongelig Majestæts Vokation, men lade sig hans Vilje vel behage3) ; “ men enkelte Gange undlode de dog ikke at remonstrere4). Navnlig skete dette i Anledning af Johan Frandsens Udnævnelse. Derom hedder det i A. C. 28. Novbr. 1657: Blev læst Kgl. Maj.s Skrivelse til Universitetet om Johan Frand­ sens Vokation til professionem linguarum orientalium, hvorpaa Rektor blev ombedt af samtlige professoribus, at han hos Hs. Excellens, Hr. Rigens Hofmester som hujus academiæ conservatorem vilde bringe til Veje, at forlie Joannes Francisci maatte gjøre eruditionis specimen og enten privatim eller og, efterdi nu skal holdes publica disputatio inaugu- ralis theologica præside episcopo, hvorunder adskilligt forefalder, som professionem linguarum orientalium angaar, han da publice opponendo sig maa lade høre, eftersom altid er præsupponeret, at selectissima ingenia skulle kaldes til Universitetet, og han nullo specimine er professoribus bekjendt, men befindes for et Aar tilforn in privata institutione hos præ- positum communitatis M. Petrum Holmium at have begyndt at høre ele­ menta lingvae Ebrææ, og endnu mange af studiosis findes udi Klostret, som ham den Tid i det Studium langt overgik; tilmed ogsaa har været lovlig Sædvane, eftersom Professorerne kjende de bedste ingenia, at Hs. kgl. Maj. ved cancellario har ladet forfare hos Professorerne om deres Dygtighed, som til professiones skulde rekommanderes. Men hvor stærkt end Kongen indskrænkede Universitetets Valg­ bar antaget Mester Niels Povlsen, Sognepræst til vor Frue Kirke, og Mester Lavrits (Mortensen), Sognepræst til Nikolaj Kirke, til proff. theol. 17. Avg. 1653: Kansleren med­ deler Kongens Vilje, at Professorerne skulle kalde Jakob Knudsen, Sognepræst i Aar­ hus, til den ledige professionem theologicam. Kgbrev 12. Apr. 1660 omHans Brocb- mands Kaldelse til prof. theol. (Sj. Tegn.). — *) A. C. 21. Apr. 16 19 : Kansleren tilkjendegav Kongens Vilje, at Job. Dionysios skal kaldes til Prof. metaphysices. Dni proff. svarede, alle og hver, quod voluntati S. R. Maj.s et dom111 Cancellarii acquiescunt. A. C. 13. Avg. 16 3 1: Læst Kongens Brev (28. Ju li; Sj. T.) om, at Hans Rode og Johan Kristoffersen skulle være professores, og Hans Rode at være den første. Kgbrev 28. Marts 1635 om Peder Spormands Admission til en Profes­ sion; 18. Febr. 1645 om Rasmus Enevoldsens Forfremmelse til prof. linguæ Latinæ, efter at Jørgen From er bleven matematisk Professor; 1. Avg. 1655: Efter H. Svanes Udnævnelse til Biskop skal Job. Vandal være prof. theol., og Albret Meier i Sorø prof. linguæ Ebrææ; 24. Novbr. 1657: Joban Frandsen skal være prof. lin­ guarum orientalium; 25. Novbr. 1657: P. Resen skal være prof. ethices; 3. Oktbr. 1658: Jens Birkerod prof. pbil. (Sj. T.); ovfr. S. 143. — 2) BeggeBreve i Sj. T. — 3) A. C. 17. Avg. 1653. — 4) Nyerup: Annaler S. 16 Note.