KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

288 strerede og nod samtlige Indtægter af den ham tillagte forholdsvise Andel1). Da Professorerne imidlertid nærede overvejende Betænkelighed ved at gaa ind paa dette Forslag, nojedes Kongen med at gjennemføre det for de af ham skjænkede Præbenders Vedkommende, i det disse hen­ lagdes og perpetueredes til de enkelte Professorater; Præbendæ sex, som vare tillagte de 6 filosofiske Professorer under ét, deltes senere mellem disse saaledes, at kun Skovene vedbleve at være fælles for hele Fakul­ te te t2). Efter 1571 kunde man da skjelne mellem Præbenderne eller Særgodset, som administreredes af de enkelte Professorer, og Fællesgodset, som hovedsagelig forvaltedes af Rektor i Forening ^med Konsistorium. Datidens almindelige Husholdningspolitik gjorde sig imidleitid ogsaa paa dette Punkt gjældende inden for Universitetet, saaledes at der til Betaling af de enkelte Professorers fundatsmæssige Len anvistes dem et Indbegreb af v i s s e Indtægter fra en bestemt Del af Jorde­ godset. Begyndelsen hertil skete i Aaret 1598 med en Anvisning paa Landgilde og Tiende til Fyldestgørelse for det oven for II. S. 34—35 omtalte Korntillæg, og en videre Gjennemforelse af Tanken skete ved Prokuratoriernes Indretning, som var endelig gjennemført i Aaret 16163). Det er uden Tvivl de da vedtagne leges et articuli de procuratoriis, hvortil Konstitution 10. Marts 1662 henviser, naar den i Artt. I og IY taler om den forrige, gamle Assignation. ^ At den derved indførte Ordning imidlertid var en anden end den, som Konstitutionen af 1662 hjemler, fremgaar tydelig nok af, at denne sidstes Fortale ikke paa- beraaber sig Artiklerne af 1616, men et senere conclusum consist. af 13. Okt. 1.621, lydende paa, at „Professorerne i d e t A a r selv hver for sig skulde tage vare paa deres procuratoria; dog skulde de ikke annamme noget Sagefald og ikke stede Gaarde hen uden i Rektors Nærværelse. Naar Skifte skete, skulde Bondefogden lade Prokuratoren det vide, og Prokuratoren Rektor4).“ At Konstitutionen af 1662 paaberaaber sig dette conclusum, sker tydelig nok af Hensyn til den Forskiift, at i det paagjældende Aar hver Professor selv skulde bestyre sit Prokura- torium. Det var nemlig den Ordning, der gjordes til Regel i 1662, medens den, som det anførte Sted viser, forinden kun var en ren Und­ tagelse, i det Reglen tvært imod var, at det samlede Universitet havde den almindelige Raadighed over Prokuratorierne, og den enkelte Pro­ fessors Ret indskrænkede sig til at oppebære de visse Indtægter deraf mod Likvidation i sin Løn. At dette var Tilfældet, fremgaar klart af et andet Kildested. L Kirkehist Saml. III. S. 41. — 2) Kirkehist. Saml. YI. S. 166 flg. — 9) Ovfr. I. S 243 livor 1617 rettes til 1616. A. C. 17. Juni 1616: Blev for godt anset og besluttet at Universitetets kommune Bønder skulle skiftes under Professorerne, at liver kan vide af livem han sk a l annamm e L a n d g ild e . S. Juli s. A .. Actum est de procuratoriis, ita ut approbatæ sint a professoribus (ohsOTvaLs legi ms et conditionibus ab magnif. rectore tran prælectis. — ) Jfr. A. C. s. D Blev i givet, at naar her bliver plenius consistonum, man da handler med hinanden, at hver Professor vil selv have Indseende til sit procuratonum.