KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

.

I

.

283 Forslag, forinden der var forelagt dem langt flere og grundigere Oplys­ ninger om det kongelige Godses Beskaffenhed, hvortil føjedes en udførlig Paavisning af, at Stifteiserne efter de foreliggende Oplysninger langt fra kunde staa sig ved Mageskiftet, som Professorerne derfor med allerunder­ danigste Taksigelse for de i Kabinetsordren udtalte landsfaderlige Hen­ sigter indtrængende maatte fraraade. Ganske i Overensstemmelse hermed var den Holdning, Konsistoriums delegerede indtoge i Kommissionen, og det blev derefter snart klart, at Sagen ikke kunde gjennemføres, uden at man maatte tage Reskriptet af 6 te Juni til Hjælp og begynde paa lange For­ handlinger, der utvivlsomt vilde ført til, at den alt berammede Avktion over det Odsherred’ske Gods maatte tilbagekaldes for maaske, hvis Forhandlin­ gerne ikke førte til noget Resultat, senere atter at berammes. Men herved ytrede Rentekammerets delegerede deres Betænkelighed, og Resultatet blev da, at Kancelliet skriftlig indgik med en Forestilling til Kongen, hvori det efter Paavisning af Sagens haabløse 8 tilling forespurgte, om Kommissionen, skjønt der efter de anførte Omstændigheder ikke kunde ventes det forønskede Udfald, nærmere skulde indlade sig med Universi­ tetet angaaende dette Magelæg. Derpaa faldt igjen en af Guldborg skreven og paraferet Kabinetsordre 10. Juli 1776. saa lydende: „Da det er klart af Universitetets indkomne Forestilling, at det ønsker at beholde det Gods, som det hidtil har besiddet, og Vi ingen­ lunde heri ville tvinge eller foreskrive noget, saa forbliver det med Bort­ salget af det Odsherred’ske Gods ved, hvad Vi allerede have besluttet, hvilket Vores danske Kancelli har for den nedsatte Kommission at be- kjendtgjøre“. Saa ere vi færdige med Mageskifterne og gaa over til Salgene. Ved Fdg. 13. Maj 1769 § 7 paalagdes det dem, hvem Inspektionen eller Direktionen over de publikke, hvoriblandt Universitetets, Godser var betroet, at de, i Særdeleshed hvor der ikke var nogen Hoved- eller Sædegaard, som Bønderne gjorde Hoveri til, skulde se hen til, at de paa slige Godser værende Fæstebønder kunde erholde Ejendomsret paa en Maade, som baade Stiftelsen og Bonden kunde være tjente med. Om Grundene til, at denne Fdg. ikke i noget videre Omfang gjennemførtes for Universitetets Vedkommende, findes Oplysninger i en Indberetning og Memorial, som Konsistorium i 1771 indgav til Landvæsenskommissionen i Anledning af dennes Forespørgsel om , hvorvidt det paagjældende Lov­ bud var blevet gjennemført *)• Deri oplyses nemlig, at Hindringen ingen­ lunde laa hos Universitetet; men Bøndernes Modvillighed var den for­ nemste Aarsag. Endog ligefremme Anmodninger om Fæstegaardenes Overtagelse til Ejendom bleve afslaaede, fordi Bønderne mente, at de ikke væsentlig vilde forbedre deres Kaar ved Ejendomsrets Erhvervelse, i det 1) deres Børn altid plejede at faa Gaarden efter dem mod et taaleligt Fæste, 2) Landgilden aldrig hos nogen blev forhøjet, men hos de fleste efter Omstændighederne modereret, 3) Hovedgaardshoveri eller Penge *) B ad en : Univ. J o u rn a l V III. S. 107— 10.