KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

28i 24. Septbr. at fremhæve Opgavens Vanskelighed, som udkrævede megen Tid til Lusningen, der først langt om længe fandt S te d 1). Efter at Faren paa anførte Maade var bleven afværget i 1759, truede den atter i 1763. Da havde nemlig Landvæsenskommissionen opdaget, at Bestemmelsen i Fdg. 29. Decbr. 1758 § 5 ingenlunde var tilstrækkelig, i det den Vanskelighed mødte, at faa eller ingen af Proprietærerne havde noget Gods at byde til Magelæg, som de under Forudsætning af Fælles­ skabets Ophævelse vare tjente med at miste, og de andre med at modtage; men tillige havde Kommissionen opdaget, at denne Vanskelighed for­ mentlig kunde fjærnes, naar Kongen overtog bemeldte publikke Godser mod Erstatning i samlet Gods eller paa anden tjenlig Maade, hvorefter atter Proprietærerne kunde kjøbe Strøgodset af ham. Betingelsen for denne Plans Gjennemførelse var imidlertid, at Proprietærerne vare parate til at kjøbe, for at Kongen kunde blive holdt skadesløs, og for at son­ dere Stemningen i saa Henseende udsendte Kommissionen ved Cirkulære 26. Marts 1763 Extrakter af de publikke Stifteisers Jordebøger til samt­ lige Amtmænd med Anmodning om at lade Proprietærerne gjore Bud paa Gods, som maatte konvenere dem. Denne Falbydelse skete Universitetet aldeles uafvidende , i det Konsistorium kun tilfældig kom til Kund­ skab derom ved et fra Stiftamtmand Scheel til Proprietærerne i Roskilde Amt udsendt Cirkulære, der var ledsaget af Kommissionens Skrivelse som Bilag. Ikke saa snart havde Konsistorium imidlertid faaet -Øje paa den, før det atter iførte sig sit Styrkebælte, og denne Gang var det hel­ digvis bedre værget end sidst. Den store Betænkning af 25. Juli 1759 havde det nemlig maattet sende direkte til Kommissionen, da det ikke godt kunde sende den gjennem Patronen, Grev Holstein, hvem det den 25. Avg. s. A. maatte afslaa hans egen Begjæring om at faa overladt et Par Bønder- gaarde i Arvefæste. I 1763 var derimod Grev Holstein død, og hans Eftermand, Grev Thott, led heldigvis ikke af de samme Annexionslyster. Under 3. Maj indgav Konsistorium derfor en udførlig Forestilling til ham, som, foruden at indeholde en Opsummering af de tidligere fremsatte Grunde, paakaldte Patronens Beskyttelse i meget energiske Udtryk. „Endelig,“ hedder det nemlig i Forestillingen, „maatte det naadigst til­ lades os at sige, at Deres Excellences gode Navn og Eftermæle iblandt Efterkommerne verserer tillige til Dels derunder, at det, som nu er i Gjære mod Universitetet og Kommunitetet, hindres, da Ds. Excellence ingenlunde vil have, at det i Eftertiden skal hedde, at i Deres Excellences Patronats Tid er denne saa skadelige og ulyksalige Periode for Universi­ tetet indfaldet, at de stærkeste Bolværker og Grundpiller ere bievne omka­ stede, og alle kongelige Fundatser tilsidesatte, efter at de i omtrent 200 Aar have været konserverede hellig og uryggelig, uagtet ogsaa i forrige Tider adskilligt af mægtige imod Fundatserne er forsøgt, men ved de daværende Patroners Nidkjærhed og Omhyggelighed er bleven hindret og tilintetgjort. ') Skr. 26. O ktbr. 1761 rKopi B. S. 135). li 36